Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2012

Puttetæppe i ildfarver

Elisabeth har samlet og håndquiltet dette tæppe af blokke, som vi har fået sammen med en masse andet fra Marianne Knorborg. Det er så flotte farver, og man kommer automatisk til at tænke på ild. Det barn, der får dette, bliver begejstret!

Read Full Post »

Birgit har syet “tøsetæppet” på maskine, og har håndquiltet det med fjermønster over det hele, fordi hun fik sådan en lyst til at quilte mønstre. Og hun har hygget sig gevaldigt med det. Det er iøvrigt tæppe nr 2 fra Birgit i februar!

Her ses quiltningen tydeligere, det er smukt.

Read Full Post »

De første 3 blokke, syet efter det nye puttetæppemønster 2012 – “Fødselsdagsblomst” er modtaget!

Samtidig blev de sidste pakker sendt af sted til monteringstanter, indeholdende de sidste 2011-blokke, vat og bagsidestof, så nu har jeg rent bord!

Det blev til 1907 blokke, modtaget i 2011, det er endnu en rekord. Utroligt at der bliver syet flere og flere blokke hvert år:

 - 743 blokke i 2008

 - 1469 blokke i 2009

 - 1692 blokke i 2010

 - 1907 blokke i 2011.

Jeg har talt op, hvor mange tæpper, det er blevet til, syet af blokke. Det er 58 tæpper, som monteringstanterne har modtaget blokke, vat og bagsidestof til. Nogle er syet med 20/24 blokke, andre med 48 blokke, de fleste med 30 blokke.

Det er dejligt, at der er så mange villige monteringstanter, nogle har syet 1 tæppe, andre 3 eller 4, og nogle af monteringstanterne laver også UFO’er færdige, som vi har modtaget.

58 tæpper er mange, alligevel ved vi godt, at det er de individuelle tæpper, som tæppetanter syr, der er flest af.

Men det skønne ved alle disse blok-tæpper er, at der er så mange, der deltager i projektet på denne måde. Der er jo mange, der ikke orker at sy et helt tæppe, montere og quilte. Men de kan være med alligevel og støtter projektet med 1 eller flere blokke. Det er en del af “sjælen” eller idéen med Projekt Puttetæpper – så bliv endelig ved! Vi skal nok få tæpper ud af det, til glæde for en masse børn.

Vi ville meget gerne have deltaget i Nordisk Quilte Træf i Aalborg, men der er ikke mulighed for at få en stand på samme måde som på Dansk Patchwork Forenings Træf hvert år. Vi kunne få et bord på markedspladsen til 100 kr i timen, minimum 3 timer = 300 kr, men markedspladsen er beregnet for dem, der vil sælge deres ting. Vi ville bare gerne fortælle de andre nordiske lande om vores gode projekt til fordel for børn, der trænger til lidt ekstra omsorg. Og de få penge, vi har i projektet (15 kr pr mønster), bruger vi til vat, bagsidestof og porto, så monteringstanterne ikke skal have udgifter.

Så vi beklager, at I ikke kan finde os der. Det kan I til gengæld på Quiltefestivalen i Aulby/Middelfart, på Træf og andre steder, hvor vi bliver inviteret.

Puttetæppemønsteret kan også købes hos:

HANNE’s i Vejerslev www.hanneshjemmeside.dk

QUILTEFANT i Fårup www.quiltefant.dk

Read Full Post »

Bente har været i Nepal på trekking og foto-tur, og da hun stod på tagterrassen i lufthavnen og ventede på flyet hjem, kom hun til at se på gulvet:

Jamen det er jo —- ja, det er puttetæppeblokken 2012, “Fødselsdagsblomst”, som vi på det tidspunkt var tæt på at have klar.

Så sådan ser blokkene ud, når de er sat sammen. Der bliver garanteret mange flotte tæpper, syet med den. Også selv om vi syr den med rester, så farverne er forskellige. Det må man nemlig meget gerne.

Sjov oplevelse!

Read Full Post »

4 puttetæpper monteret

Disse 4 tæpper er monteret af blokke, som vi har modtaget.

Grethe og Bente har i fællesskab monteret og quiltet de 3 første af 2011-blokke, som Grethe har modtaget.

Elisabeth har fået et flot tæppe ud af nogle få blokke efter mønsteret “Vejen til Kildemose”, som vi har modtaget på forskellige tidspunkter.

Read Full Post »

Virginia Reynolds Laursen har monteret og quiltet 2 flotte tæpper af blokke, syet med 2010-mønsteret Path and Stiles

 

 

Read Full Post »

5 flotte tæpper monteret

Bente har igen været flittig og monteret 5 tæpper af blokke eller UFO’er:

Bente har monteret og quiltet det første af meget flotte 2011-blokke, som er sendt til os.

Grethe har syet disse fine 2011-blokke sammen, og Bente har quiltet.

Gerda Svensson har syet toppen til dette tæppe i blåt, og Bente har monteret og quiltet.

Disse 2 tæpper er UFO’er, som vi har modtaget, måske fra en SWAP (bytte). Bente har quiltet dem begge.

Read Full Post »

Work in progress

3 veninder arbejder sammen om at montere puttetæpper.

Fra venstre: Nina’s, Virginia’s og Julia’s tæpper.

Nina’s tæppe er nu færdigt:

Read Full Post »

Elisabeth har syet det flotte tæppe af forskellige blokke, som er kommet på forskellige tidspunkter, suppleret med noget kønt stof. Blokken, en meget enkel 16-patch, er “Vejen til Kildemose”, som vi havde som alternativ blok i nogle år.

Det meget fine bagsidestof, doneret af Quiltefant, er også brugt som kanter, det giver en fin afslutning.

Read Full Post »

Rita syr og monterer

Rita Sicko er hurtig og har allerede monteret de 2 tæpper af 2011-blokke, syet af mange forskellige, som jeg har sendt hende. Det er blevet rigtig flotte tæpper,

Rita har også selv syet et tæppe efter helt eget valg af mønster og med egne stoffer. og har sendt alle 3 tæpper til Fjordmark i Kollund. Tæppetanterne bestemmer selv, hvor de vil sende tæpperne hen. Og vi glæder os over, at det nu er muligt!

Read Full Post »

ældre indlæg »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.