52 sengetæpper er afleveret på Liljeborg

Julemærkehjemmet Liljeborg ønskede sig 48 sengetæpper til børnenes værelser + 8 ekstra til gæstesenge.

De 52 sengetæpper er nu afleveret!

Vi har ikke sat deadline på, derfor er det meget flot, at der allerede er så mange færdige.

Der er flere patchworkere, der har tilbudt at være med i dette projekt, derfor bliver nogle af de sidste sengetæpper afleveret til Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor nogle af de sengetæpper, de fik i 2008, er så slidt, at de ikke kan repareres.

Pædagogerne på Liljeborg har ventet med at lægge sengetæpperne på sengene, til de havde modtaget alle 48 til børnenes værelser.

Nu er de lagt på i værelserne, hvor børnene bor 2 og 2, og børnene glæder sig over dem – her er nogle få af dem:

sengetæpper 1 sengetæpper 2 sengetæpper 3 sengetæpper 4sengetæpper 5