Tak til Hanne Schrøder

Styregruppen for Projekt Puttetæpper har med stor beklagelse modtaget Hanne Schrøders meddelelse om, at hun stopper i styregruppen efter mere end 20 års arbejde med Projekt Puttetæpper.
Hanne har lagt et enormt arbejde i projektet, og hun har gjort en kæmpestor indsats for at udbrede kendskabet til projektet gennem fremmøde på messer, facebook og hjemmeside.
For mange patchworkere er Puttetæpper Projekt synonym med Hanne.Styregruppen bestod/består af yderligere tre medlemmer: Rita Sicko, Lisbeth Adrian og Karin Holme Frederiksen, og disse tre vil ufortrødent fortsætte arbejdet, og vi håber, at den store anerkendelse/tillid, der har været vist Hanne, må overføres til styregruppen og hjælpe os i det fremtidige arbejde.
Styregruppen vil gerne takke Hanne for det store engagement i projektet. Det og hendes store berøringsflade har ført til kendskabet til PP både i patchworkkredse, men også udenfor.

Styregruppen for Projekt Puttetæpper
Rita Sicko, Lisbeth Adrian og Karin Holme Frederiksen