Hilsen fra Julemærkehjemmet Kildemose

For nyligt modtog Projekt Puttetæpper denne fantastiske mail fra Julemærkehjemmet
Kildemose, som vi har lyst til at dele med jer alle:

“Af hele hjertet tak for jeres puttetæpper til alle vores kære børn.
I aften har vi haft besøg af tour de taxa, og børnene har givet dem rundvisning. Jeg bare elsker og stå i baggrunden og høre dem fortælle om jeres tæpper.
De beskriver, at tæpperne er en afslutningsgave fra damer, der slet ikke kender dem, men allige-vel bruger over 100 timer på at gøre dem glade og trygge. De fortæller også, at de sammen med tæpperne får et nyt narrativ med hjem om dem selv – det er intet mindre end hjerteskærende.
I formiddags kunne de fra Nine United fortælle om, hvordan de oppe i Hobro havde mødt en 65 årig mand, der kunne fortælle, at hans søn havde været på Julemærkehjem, og at han i dag boede i London og stadig havde sit tæppe med sig.
I er intet mindre end ubeskriveligt værdifulde. I giver kærlighed til børn, I ikke kender, og det giver dem tro på, at nogen vil dem det godt. Tak for jeres store arbejde og ligeså store engagement 😊”.

Venlig hilsen
JULEMÆRKEHJEMMET KILDEMOSE
Birgitte Dybkjær

Forstander

Kategorier Tak