Quiltefestival i Aulby 26.-27- maj 2022

Billedet er taget lige før åbning, eneste tidspunkt med tomt bord, senere var bordet dækket af stakke af tæpper, og vi tænkte slet ikke på at tage nogle billeder. Begge dage havde vi rigtigt mange besøgende, der kom slæbende med sække og poser fulde af puttetæpper/toppe. I alt fik vi 78 tæpper, 52 toppe og en del ufoer. Der er således arbejde til både monteringstanter og styregruppe i et godt stykke tid! Hvor er det dejligt, at så mange bakker op om arbejdet med at sy tæpper til børnene på julemærkehjemmene. Tusind tak til alle jer dejlige damer, der kom og besøgte os. Det var så skønt at hilse på jer, mange har vi ikke set siden sidste gang, vi var til festival, også dejligt at få sat ansigt på de mange, vi kender navnene på fra billeder af deres tæpper, men aldrig har mødt. Tusind tak fordi I var med til at gøre dagene så hyggelige og inspirerende.