DPF Træf i Roskilde 2019

Projekt Puttetæpper deltagelse i Dansk Patchwork Forenings Træf 2019 i Roskilde blev en god oplevelse! Mange fandt vej til vores stand, og mange havde “bagage med” i form af 28 færdige tæpper, omkring 30 toppe, der skal monteres og quiltes, samt MEGET stof til nye tæpper. Der var sågar en (ikke ældre) dame, der fortalte os, at hun havde “testamenteret” alt sit stof til vores gode projekt – for ingen af hendes børn var interesseret i denne hobby!

Helt fra morgenstunden fik vi nogle meget smukke tæpper fra Inger Mortensen, Frederiksberg og Anne Marie Ridder, Køge, hvoraf 1 fra hver af de damer kom til at pryde vores borde under hele Træffet og blev meget beundret og fotograferet!

1908 anna marie ridder 1Syet af Anne Marie Ridder, Køge

1908 inger mortensen 1Syet af Inger Mortensen, Frederiksberg

Puttetæpper på Træf 2019

1908 træf 2019Projekt Puttetæpper har haft en fin 1. dag på Træf i Roskilde, hvor vi både har snakket med masser af interesserede, taget imod mange færdige puttetæpper og toppe, som nu skal finde quiltere, og vi har solgt mange årsmønstre samt imponerende mange brugte æpatchworkbøger, og på den måde fået dejlige penge i kassen til at købe mellemfor og bagsidestoffer for!

Vi fortsætter i morgen!

Projekt Puttetæpper på Træf 2019 i Roskilde

Projekt Puttetæpper deltager igen i år i Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde lørdag 24. og søndag 25. august.

Vi udstiller forskellige puttetæpper, og vi sælger årsmønster 2019 “Rutsjebane” og modtager syede blokke 2019.
Vi modtager meget gerne færdige puttetæpper til videreformidling samt toppe til montering og quiltning.
BEMÆRK: Tæpper og toppe skal have de angivne mål:
Bredde mellem 120 og 150 cm, længde mellem 150 og 180 cm.
Vi modtager ikke UFO’er = påbegyndte, ikke færdiggjorte toppe/tæpper.

Vi glæder os meget til at møde jer på stand nr 7 i Hal B.

Børnene er glade for søskendetæpper!

I går besøgte Karin og Hanne Julemærkehjemmet Fjordmark for at hjælpe med at sortere det kæmpestore lager af puttetæpper, de havde på loftet.

Det var egentlig det overskud, som pædagogerne på Fjordmark gjorde os opmærksom på i foråret, og som det viste sig, at flere af de andre hjem også har.

Det var fint at se på det i fællesskab! Anne, som står for uddelingen af tæpperne, havde båret alle de tæpper, der var pakket i plastiksække og dermed var mest sårbare, ned i stuen, mens de tæpper, der er pakket i solide plastikkasser med låg, er blevet på loftet i 1. omgang.

Anne havde talt op, at de har 340 puttetæpper! Vel at mærke efter, at de 30 børn, der bor på Fjordmark for tiden, har fået et tæppe – og samtidig har fået lov at vælge et tæppe til deres søskende max. 14 år gamle.

150 børn om året har ophold i 10 uger på Fjordmark – så det vil tage flere år at bruge de 340 tæpper, samtidig med at de løbende modtager nye tæpper! Derfor er pædagogerne på Fjordmark meget glade for den midlertidige ordning med “søskende-tæpper”.

Vi var meget spændte på, hvad børnene på Fjordmark synes om, at det ikke kun er dem, der får et puttetæppe, men også deres søskende?

Når børnene vælger tæpper, foregår det med nogle få børn ad gangen, som får lov at vælge mellem en bunke tæpper – det må ikke være for uoverskueligt for dem.

Pædagogerne fortalte, at børnene blev meget overraskede og meget glade, da de, efter at have valgt, hvilket tæppe, de gerne ville have, fik besked på, at de også måtte vælge et tæppe til deres søskende! De glædede sig meget, til de kunne give deres søskende sådan en fin gave!

Det er vi meget, meget glade for!

Det har været spændende for styregruppen, hvordan dette forslag ville blive modtaget hos børn og pædagoger, og selvfølgelig også blandt tæppetanterne, som nu alle får/har fået mail el. brev med en forklaring, efter at vi fortalte om det på Tæppetante-træf i juni, hvor der var stor opbakning til beslutningen.

1703 birgith lorenz sengetæppe 1

Syet af Birgith Lorenz

1703 birgith lorenz sengetæppe 3

Syet af Birgith Lorenz

1703 birgith lorenz sengetæppe fjordmark 2

Syet af Birgith Lorenz

Rent praktisk: Det viste sig ved gennemgangen af tæpperne, at der var nogle sengetæpper, der havde sneget sig ind mellem puttetæpperne – de erstatter nu de udslidte tæpper, som måske for en tid kan blive brugt som udendørstæpper. Sengetæpperne bliver af hygiejniske grunde vasket oftere end i en almindelig husholdning – ved 60 grader – og det slider.
Der er heldigvis nogle tæppetanter, der gerne syr de store tæpper (140 x 200 cm) til sengene.
Nogle tæpper, der er lidt for små efter de mål, vi syr tæpperne i nu, vil blive brugt til mindre søskende.

Styregruppen tror på, at “søskende-tæpper” er den rigtige løsning til at nedbringe det overskud af puttetæpper, som de 4 julemærkehjem har p.t.
Kildemose bad for 2 år siden om at holde pause i at modtage de store portioner af puttetæpper, som vi deler ud efter Træf og messer, så lageret af tæpper hos dem har en passende størrelse, og de modtager nu igen.

Der er helt klare linier: Søskende-tæpper er en midlertidig løsning, og det, mener pædagogerne på Fjordmark, vil ikke give problemer, når lageret er nedbragt.

Overskud af tæpper – og en løsning!

011215 tæpper til skælskør 1 500På tæppetante-træf 2019 i Hejnsvig blev de deltagende tanter orienteret om et problem, styregruppen har gået lidt stille med, men som vi nu har fundet en løsning på.

For 1 år siden var vi spændte på, om vi kunne følge med, når der nu var 5 julemærkehjem, der skulle have puttetæpper til alle børn. Måske derfor har mange syet ekstra mange tæpper! For det viser sig, at der er et stort overskud af tæpper på alle 5 hjem!

Kildemose bad om pause i modtagelse af store portioner tæppe for 2 år siden, de vil dog nu igen gerne modtage og har fået igen.
Fjordmark gav mig et chok i foråret, da de bad mig se deres “lager” af tæpper på loftet – der var godt nok mange tæpper, pænt pakket i poser og kasser.
Og for få dage siden henvendte Liljeborg sig også, for at vi kunne finde en løsning på deres store overskud!
Hobro og Skælskør har på forespørgsel også bekræftet, at de har et stort lager.

Styregruppen troede i første omgang, at vi kunne løse det gennem begrænsninger i, hvad vi modtager: ingen UFO’er, ingen tæpper, der er for små.
Men det er tydeligvis ikke tilstrækkeligt. Så forskellige forslag er blevet drøftet, og heldigvis fandt vi en god løsning, som vi kunne melde ud på Tæppetante-træf, hvor de 70 deltagende tæppetanter blev orienteret og evt. kunne give udtryk for deres mening.

“Søskende-tæpper” blev løsningen, som alle har udtrykt stor tilfredshed med!

Midlertidigt – så længe der er overskud af puttetæpper – kan alle 5 julemærkehjem sende et tæppe med hjem til hver af børnenes søskende, max. 14 år gamle. Det vil bringe glæde til de børn derhjemme!  Og vi vil jo gerne glæde børn!

Det er en procedure, som kan stoppes igen med kort varsel, når puklen af tæpper er nedbragt. Det vil vi bede hjemmene hjælpe os med, vi kan jo ikke styre det.

“Projekt Søskende-tæpper” blev modtaget meget positivt af alle deltagerne! Og det håber vi også, at det bliver blandt alle øvrige tæppetanter. Alle syntes, at det var en rigtig god idé!

Tak! Det er vi glade for!

Vi håber, at alle tæppetanter vil fortsætte med at sy puttetæpper til børn på julemærkehjem! Der skal stadig bruges ca. 1.000 tæpper pr år!

Men én lille begrænsning: vær søde at overholde målene: 120 – 150 cm i bredden og 150 – 180 cm i længden (vi har udvidet målet i længden med 10 cm på anmodning fra nogle af jer).
Og så fastholder vi: vi modtager gerne: årsblokke, samt toppe, der holder målene, og som er klar til quiltning. Men vi modtager ikke UFO’er.
Der er stadig nogle, der syr tæpperne lidt for små eller meget for lange!

Tæppetante-træf 2019 – sikke en dag!

220619 tt 1For 7. gang strømmede tæppetanter – 70 ialt – til Hejnsvig for at tage imod invitationen fra Birgith Lorenz og styregruppen til en dejlig dag!

220619 tt 2De kom fra Nakskov til Frederikshavn! De fleste med store poser med tæpper, som hjælperne lagde ud på de veteranbiler, der til daglig “bor” i den store hal.

220619 tt 3 220619 tt 5Ialt 146 flotte puttetæpper kom der i dag + 9 tæpper, der er så store, at de bliver sengetæpper på Fjordmark.

220619 tt 4220619 tt 13Gode idéer blev demonstreret på Birgiths fantastiske systue. Lækker frokost blev serveret. Og så fik vi besøg af Karen Ekmann fra Thy, som underholdt om sine tæpper på dialekt og kæmpe humor! Der blev grinet godt, hvad enten man havde mødt Karen før, eller det var første gang.

220619 tt 8 karen ekmann220619 tt 10 karen ekmann220619 tt 9 karen ekmann 220619 tt 11 karen ekmann 220619 tt 12 karen ekmannIøvrigt lagde Karen ikke skjul på, at hun var vildt imponeret over vores arbejde og det overvældende syn af de mange puttetæpper!

Som sædvanligt sluttede vi efter eftermiddagskaffen med “jagt” på de store “ta’ selv borde” og kurve med masser og masser af stof – der kom meget med hjem til at sy nye tæpper af.

220619 tt 6 220619 tt 7Ingen gik tomhændede hjem. Tak allesammen for en fantastisk dejlig dag!