Styregruppemøde

..det har styregruppen i Projekt Puttetæpper vist i dag!

Vi har holdt et meget intenst møde, hvor vi har taget beslutninger for projektets næste års – ikke mindst vores 20 års jubilæum!

Det er dejligt, når man med godt humør og udbredt enighed kan lægge planer om såvel diverse messer og udstillinger, som forskellige mønstre i fremtiden.

Vi har også gennemgået flere store stakke af modtaget stof + UFO’er – der var frit slaw mht hvad man lige havde lydt til!

Men så er man også træt bagefter – jeg er i hvert fald glad for, at jeg bare skal rydde op, mens de andre har en lang køretur hjem!

 

Eventyret om et tæppe

Hvis tæpper kunne tale – et eventyr fortalt af Hanne Mette Nielsen, Kolding Tæppetanter :

Nogle gange er puttetæppers rejse fra start til slut en kringlet tur.

Denne historie begynder i en lille sygruppe på Sjælland. En af syveninderne, Alice Sølvstein Wallin, har et påbegyndt tæppe, som hun vil smide i skraldespanden. Næh, hov! Dorthe Andersen er vaks og snupper posen med hjem.

Den vil Projekt Puttetæpper/Tæppetanter i Kolding vist gerne have? Naturligvis ville vi det. Et forsigtigt kig i posen viste, at det nok var noget Log Cabin. Aja Hermansen påtog sig opgaven, hun havde gået og snakket om at prøve at sy Log Cabin.

Da Aja begyndte at lægge posens indhold op på spisebordet, viste det sig, at alt lå i fineste orden, masser af fine, skårne strimler og få syede blokke. Faktisk til 2 tæpper på nær én blok. Så måtte Tanterne i gemmerne og det lykkedes at finde stof, som matchede tæpperne til den sidste blok.

Da Tanterne så de flotte toppe, Aja havde syet, så blev vi enige om, at bruge nogle af vores (Tæppetanter i Kolding’s) donationspenge på at købe stof på udsalg til den brede blå bort og ensfarvet stof til bagsiderne.

Rejsen fortsætter så til Fredericia på Depotgården, hvor Aja har quiltet tæpperne på Long Arm maskine. Den sidste, der har arbejdet på tæpperne, er Hanne Hector Schröder, som har syet lukkekanter på.

Det er da flot samarbejde.

1116-aja-hermannsen-2-log-cabin-taepper

Sengetæppe og puttetæppe fra Pernille

Pernille Riess Robertsson, Snekkersten, har færdiggjort et sengetæppe til Kildemose og et puttetæppe, som også bliver afleveret på Kildemose:

bente thomsen, solbjerg og pernille riess thomsenSengetæppe til Kildemose, syet af Bente Thomsen, Solbjerg, monteret og quiltet af Pernille Riess Robertsson, Snekkersten. Mellemfor er sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen L. Nielsen, Hillerød. Bagsidestof doneret af Le Quilt, Frederikssund.

1608 pernille riess robertssonPuttetæppe syet af Pernille Riess Robertsson, Snekkersten.

Projekt Sengetæpper til Kildemose

Nyt éngangs-projekt: 24 sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose

Hvem vil være med???

nye boxmadrasser drengeJulemærkehjemmet Kildemose har fået 24 nye senge = box-madrasser fra Tempur Madrasser – en flot donation, som børnene er helt vilde med! De gamle skibsbrikse trængte i høj grad til udskiftning.

nye box madrasser pigerNu ønsker Kildemose sig 24 sengetæpper og har spurgt Projekt Puttetæpper, om vi vil sy dem?

Vel vidende, at der ikke mangler puttetæpper på nogen af julemærkehjemmene i øjeblikket, har vi sagt JA!

Vi har sendt denne invitation til tæppetanterne: Vil du være med til at sy disse tæpper? Tæpperne sys helt færdige og quiltes.
– Mønster og farver er valgfrit.
– Sy-teknik er valgfri (maskine el. håndsyning)
– 14 af tæpperne skal måle: 120 – 130 cm x 200 cm.
– 10 af tæpperne skal måle: 120 – 130 cm x 210 – 230 cm
– Det er vigtigt med målene, sengene står op ad en væg eller mellem 2 skabe og en væg.
– Det kan være et godt gruppeprojekt, hvor man syr tæppet i fællesskab, eller man syr tæppet alene.
– Alle kan være med. Man binder sig ikke for mere end dette ene tæppe, men må gerne sy flere, blot inden udgangen af 2016.
– Vi ved fra 2008, hvor vi syede sengetæpper til Fjordmark, at nogle har tæpper liggende i skabet, som de gerne vil give til et godt formål. Det må man meget gerne, hvis de passer i målene.
– UFO: Hvis man har et ufærdigt tæppe liggende, som har denne størrelse, kan vi måske aftale, at det afleveres, så vi monterer og quilter det – så kommer det til gavn.

Sponsorer til bagsidestoffer efterlyses, f.eks. butikker, der har noget stof liggende, som de ikke har fået solgt. Vi forsøger at skaffe sponsorer til at købe vat, men kan ikke love det.

Tidsfrist: Tæpperne skal være færdige i 2016, og man må gerne aflevere, når det er færdigt, så værelserne kan blive pæne så hurtigt som muligt!

Aflevering: Tæpperne må meget gerne afleveres på Julemærkehjemmet Kildemose i 3310 Ølsted, (v/Frederikssund). De kan også afleveres på JULEMÆRKEFONDEN, Brolæggerstræde 14, 1211 København K.

Styregruppen i Projekt Puttetæpper tager også gerne imod tæpperne og sørger for aflevering.

Antal sengetæpper: Der skal bruges minimum 24 tæpper, evt. lidt flere, så der er nogle at skifte med, når de vaskes. Men for at der ikke skal komme dobbelt så mange tæpper, sådan som der gjorde i 2008, da vi syede sengetæpper til Fjordmark, sættes der en grænse på 35 tæpper.

Derfor: meld dig til, hvis du vil give et sengetæppe. Skriv hvor stort, det er, og hvornår du regner med, at det er færdigt.

Når der er 35 tilmeldte tæpper, stopper vi for tilmelding og håber, at I i stedet vil sy puttetæpper i de størrelser, vi anbefaler på www.puttetaepper.dk under ”Om Puttetæpperne”.

Tilmelding: Alle, der vil være med til at sy sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose 2016 bedes henvende sig til:

Hanne Schrøder, tlf. 75 75 28 09 eller via mail:  hanne@kludekoner.dk

Det er vigtigt, at vi ved, hvor mange tæpper, der bliver fremstillet. Aflevering aftales.

Initiativtagere til Projekt Sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose er:

Styregruppen i Projekt Puttetæpper: Karin Holme Frederiksen, Rita Sicko og Hanne Schrøder.

Hvem har syet dette smukke tæppe?

Vi har ikke noget navn på dette smukke tæppe – og det er svært at huske, hvor vi har fået det fra, fordi vi får så meget.

ufo q laila brøgger

Men det er virkelig smukt, syet i batik-stoffer, og nu er det færdigt, Laila har quiltet det, og jeg har syet lukkekant på. Så det ville være dejligt at kunne sætte navn på.

Det kan godt være et stykke tid siden, vi har modtaget det, for som sagt, får vi mange toppe (oversider) og UFO’er (UFuldendte Objekter), så vi må tage dem, som der er tid til.

Julemærkehjemmene sender en lille takke-hilsen, når de får tæpperne, og vi sætter også navn på, når vi viser tæpperne på vores hjemmeside.

Tuborgfondet har sponseret mellemfor, og Helene Juul har doneret bagsidestof.

Så hvis du kan genkende tæppet, hører jeg gerne fra dig!

 

6 toppe fra Svaneke

2  quilts

Svaneke Quilterne har sendt 6 toppe, der er syet sammen af MANGE blokke med små firkanter, som et medlem har syet, men ikke orker at gøre færdigt til et stort planlagt sengetæppe, efter at hun er kommet på plejehjem.

Nu har sy-veninderne syet dem sammen, og der blev til 6 tæpper! De er meget søde, og vi er nu i gang med at quilte dem. Nogle af firkanterne er lidt løse i sammensyningen, man kan godt se, at hænderne ikke havde så mange kræfter mere. Men så får tæppet en lidt tættere quiltning på long-arm-maskinen, så skal de nok holde.

I dag er 2 af tæpperne blevet quiltet af Laila på Depotgården i Fredericia, så nu mangler der kun lukkekant.

Godt samarbejde om 3 puttetæpper

Inga Kruse og Maren Langergaard, Ørnhøj, har syet 3 fine toppe, som Edel Iversen, Frederiksberg, har quiltet. Edel kan ikke selv fotografere dem, men det har en sød nabo gjort for hende, inden de bliver afleveret til Julemærkefondens kontor, som sørger for, at de bliver bragt til ét af julemærkehjemmene.

1602 inga kruse og maren langergaard quilt edel iversen 1 1602 inga kruse og maren langergaard quilt edel iversen 21602 inga kruse og maren langergaard quilt edel iversen 3

ELLAB-fonden har sponseret bagsidestof, og Tuborgfondet har sponseret mellemfor.