Anette K. Laursen skriver: “Panel og ballonstof” er kit fra tantetræf i Greve. Stribet stof til bagsiden samt mellemfor er også fra tantetræf. Baggrund til top og bagside er fra eget lager”.


D. 2. og 3. august var styregruppen samlet hos mig, Karin, til et par arbejdsdage. Vi var bl. a. på Julemærkehjemmet i Hobro, som Lisbeth og Bente ikke har besøgt før. Her blev vi hjerteligt modtaget af den søde sekretær, Lina, der havde sørget for kaffe til os. Hun beklagede, at børnene ikke var hjemme, men på gåtur til Bramslev Bakker. Hun og pedel Kim hjalp os med at flytte de73 medbragte puttetæpper til den lune lagerplads.
Som det tidligere er meddelt, er Rita Sicko, Nyborg, stoppet i Projekt Puttetæppers styregruppe. Hun vil dog stadig gerne modtage tæpper, toppe og andre materialer, som leveres til hendes adresse.
Som nyt styregruppemedlem er monteringstante Bente Thomsen, Faaborg, indtrådt fra begyndelsen af september. Lisbeth og Karin ser meget frem til dette samarbejde, og vi håber, at I vil tage godt imod hende. Første gang I møder Bente som styregruppemedlem, bliver til tantetræf i Skælskør d. 7. okt.
Velkommen til Bente.
Der er flere, som har spurgt efter årsmønster 2021. Styregruppen har besluttet at sætte årsmønster på pause.
Vi får i øjeblikket så mange tæpper/toppe, at det dækker behovet for puttetæpper til julemærkehjemmene.
Det er et meget, meget stort arbejde at finde, mangfoldiggøre, sende årsmønstret, ligesom det er et stort arbejde at modtage, sortere og videresende til monteringstanterne.
Vi ligger inde med mange mønstre fra de tidligere år, som vi gerne sender mod betaling 10 kr. + porto 11 kr. Det er helt fint at bruge de tidligere mønstre, hvis man ønsker at sy et helt tæppe/top, enten alene eller måske i sin sygruppe. Vi kan derfor ikke modtage løse blokke.
Vi er helt klar over, at vi skuffer mange med denne beslutning, men håber på forståelse.
Har I blokke liggende fra 2020, er det tid at sende dem til Karin Holme Frederiksen, så vi kan lave nogle fine tæpper af dem.
Hvis alt går vel ! – Så ser det ud til, at den årlige store velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund kommer til at løbe af stabelen, forhåbentlig den 18. juni 2020.
Indtægterne ved denne middag, som også indbefatter auktioner over donerede gaver, bl.a. flotte tæpper, syet af tæppetanter, udgør hvert år et væsentligt bidrag til driften af Julemærkehjemmet Fjordmark.
I en artikel i Jyske Vestkysten fortæller forstander Lasse Balsgaard:
“På skoler og efterskoler er undervisningen under pres, men politikerne holder en hånd under skolernes økonomi. Anderledes forholder det sig med Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor man er meget afhængig af donationer og ikke mindst overskudsgivende aktiviteter til fordel for hjemmet. Alt sammen er det sat på standby i denne coronatid.
– Vi aflyser arrangementer på stribe med gæster, der plejer at komme i huset, men også støttearrangementer. Måske fattes virksomheder, der plejer at støtte os, også penge for at kunne holde skruen i vandet selv, siger forstander Lasse Balsgaard.
I en anden artikel tilføjes:
“Det er i nødens stund, man bekræftes i, hvem der er ens virkelige venner.
En af Julemærkehjemmet Fjordmarks bedste venner, Restaurant Bind lidt længere ude ad Fjordvejen, svigter ikke med årets velgørenhedsmiddag, hvor hele overskuddet går direkte til Fjordmark.
– Får vi lov til det, gennemfører vi da middagen den 18. juni klokken 18. Den første opgave bliver at finde alle sponsorgaverne, forklarer Pia Bind.
Ud over at man køber en særlig menu, hvor maden serveres af en lang række kendisser, bortauktioneres der også en række skænkede gaver. Sidste år var det lig med et overskud på over 600.000 kroner. I alt har arrangementet siden starten i 2009 kastet knap 3,8 millioner kroner af sig.
Velgørenhedsmiddagen finder sted uanset hvad, uanset om den må skubbes. De første bookinger er i hus, og man kan stadig booke, selvom der er risiko for en ændret dato, lyder det fra Restaurant Bind.
– Du må også godt skrive, at man gerne må aflevere gaver, vi kan sælge på auktionen, lyder appellen fra Pia Bind.”
Gaver fra Projekt Puttetæpper
I flere år har Projekt Puttetæpper bidraget til dette arrangement med patchworktæpper, som er blevet solgt til store beløb på auktionen!
Det er ikke puttetæpper, men større eller mindre, meget fine tæpper, som flere tæppetanter har ønsket at bidrage med.
Også i år er der syet tæpper til dette formål, vi har bare ikke vidst, om det blev til noget.
Hvis der er nogen, der gerne vil bidrage, kan I henvende jer til Karin Holme Frederiksen i god tid inden 18.6.
Venlig hilsen
Hanne Hector Schrøder
Fra 15. januar 2020 er Hanne Hector Schrøder udtrådt af Styregruppen.
For henvendelser, aflevering af mønstre, tæpper og billeder – se under “Om Puttetæpperne”.
Nogle af de modtagne tæpper, der er for store til puttetæpper, bliver efter aftale med giveren givet til et af julemærkehjemmene som sengetæpper og bliver der permanent. Da de bliver vasket ofte, pga skift af børn, bliver de hurtigere slidt end normalt, så de bliver udskiftet, når de er for slidte.
Dette sengetæppe er store blokke, som Karin Christensen, Hornbæk, har syet sammen og monteret med en festlig bagside. Laila Brøgger, Fredericia, har quiltet på long-arm-maskine.
Julemærkehjemmet Skelskør har sat en hilsen på Facebook:
På et år hjælper Skælskør Julemærkehjem ca. 240 børn. Hver anden uge starter og stopper 12 børn, 4 på hver afdeling. Fælles for alle børnene er, at de hver især får et tæppe og en bamse når de starter. Disse tæpper og bamser bliver lavet af ”tæppedamer” og ”bamsemødre”.
Sofie fortæller: ”det er dejligt at der en nogen som tager sig tid til at lave et tæppe og en bamse til os. Det gør at værelset ikke virker så tomt når vi begynder”.
Tak til tæppedamerne og bamsemødrene, for at give børnene en god start på deres ophold. Det er noget de sætter stor pris på, og har gavn af under hele opholdet. ❤️
Jeg har desværre oplevet, at flere ikke modtager mails, som jeg har sendt til dem, og dermed ikke har fået bekræftelse på deltagelse i Tæppetante-træf på LIljeborg lørdag 12. okt.
Hvis du har tilmeldt dig og ikke har modtaget svar/bekræftelse, så skriv til mig igen, helst på Messenger, så kan jeg være sikker på at svaret kommer frem.
Det er tilsyneladende YouSee-kunder, der ikke modtager mails – uvist hvorfor?
Projekt Puttetæpper har modtaget 2 meget flotte donationer til vores slunkne kasse!
3. Sct. Georgs Gilde Fredericia har givet os 2.000 kr !
TRYG-fonden har givet 10.000 kr !
Vi er meget taknemmelige! Der bruges mange penge til bagsidestoffer og vat til mellemfor, så de kommer til gavn!
Tusind Tak!
Det er en fornøjelse for første gang at deltage i Kreativ Messe i Års! En helt anderledes messe med masser af forskellige stande og mange sjove – skønne – dejlige ting at købe!
Projekt Puttetæpper modtager færdige puttetæpper og toppe til tæpper, sælger årsmønsteret og brugte bøger.
Det er en god oplevelse!
Invitationerne til Tæppetante-træf på Liljeborg i oktober er sendt ud, og tilmeldingerne strømmer ind! HUSK: først til mølle! Vi kan max. være 70 deltagere.
Det bliver et helt andet Tæppetante træf, end når vi er hos Birgith i Hejnsvig – og dog: for programpunkterne er stort set de samme, bortset fra rundvisning på Liljeborg – det smukke og spændende hus!
Vi glæder os!
Projekt Puttetæpper deltagelse i Dansk Patchwork Forenings Træf 2019 i Roskilde blev en god oplevelse! Mange fandt vej til vores stand, og mange havde “bagage med” i form af 28 færdige tæpper, omkring 30 toppe, der skal monteres og quiltes, samt MEGET stof til nye tæpper. Der var sågar en (ikke ældre) dame, der fortalte os, at hun havde “testamenteret” alt sit stof til vores gode projekt – for ingen af hendes børn var interesseret i denne hobby!
Helt fra morgenstunden fik vi nogle meget smukke tæpper fra Inger Mortensen, Frederiksberg og Anne Marie Ridder, Køge, hvoraf 1 fra hver af de damer kom til at pryde vores borde under hele Træffet og blev meget beundret og fotograferet!
Projekt Puttetæpper har haft en fin 1. dag på Træf i Roskilde, hvor vi både har snakket med masser af interesserede, taget imod mange færdige puttetæpper og toppe, som nu skal finde quiltere, og vi har solgt mange årsmønstre samt imponerende mange brugte æpatchworkbøger, og på den måde fået dejlige penge i kassen til at købe mellemfor og bagsidestoffer for!
Vi fortsætter i morgen!
Skal du med på Træf lørdag og søndag i Roskilde?
Så kommer du selvfølgelig og besøger Projekt Puttetæpper på stand nr. 7 i Hal B!
Vi glæder os!!!
Projekt Puttetæpper deltager igen i år i Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde lørdag 24. og søndag 25. august.
Vi udstiller forskellige puttetæpper, og vi sælger årsmønster 2019 “Rutsjebane” og modtager syede blokke 2019.
Vi modtager meget gerne færdige puttetæpper til videreformidling samt toppe til montering og quiltning.
BEMÆRK: Tæpper og toppe skal have de angivne mål:
Bredde mellem 120 og 150 cm, længde mellem 150 og 180 cm.
Vi modtager ikke UFO’er = påbegyndte, ikke færdiggjorte toppe/tæpper.
Vi glæder os meget til at møde jer på stand nr 7 i Hal B.
I går besøgte Karin og Hanne Julemærkehjemmet Fjordmark for at hjælpe med at sortere det kæmpestore lager af puttetæpper, de havde på loftet.
Det var egentlig det overskud, som pædagogerne på Fjordmark gjorde os opmærksom på i foråret, og som det viste sig, at flere af de andre hjem også har.
Det var fint at se på det i fællesskab! Anne, som står for uddelingen af tæpperne, havde båret alle de tæpper, der var pakket i plastiksække og dermed var mest sårbare, ned i stuen, mens de tæpper, der er pakket i solide plastikkasser med låg, er blevet på loftet i 1. omgang.
Anne havde talt op, at de har 340 puttetæpper! Vel at mærke efter, at de 30 børn, der bor på Fjordmark for tiden, har fået et tæppe – og samtidig har fået lov at vælge et tæppe til deres søskende max. 14 år gamle.
150 børn om året har ophold i 10 uger på Fjordmark – så det vil tage flere år at bruge de 340 tæpper, samtidig med at de løbende modtager nye tæpper! Derfor er pædagogerne på Fjordmark meget glade for den midlertidige ordning med “søskende-tæpper”.
Vi var meget spændte på, hvad børnene på Fjordmark synes om, at det ikke kun er dem, der får et puttetæppe, men også deres søskende?
Når børnene vælger tæpper, foregår det med nogle få børn ad gangen, som får lov at vælge mellem en bunke tæpper – det må ikke være for uoverskueligt for dem.
Pædagogerne fortalte, at børnene blev meget overraskede og meget glade, da de, efter at have valgt, hvilket tæppe, de gerne ville have, fik besked på, at de også måtte vælge et tæppe til deres søskende! De glædede sig meget, til de kunne give deres søskende sådan en fin gave!
Det er vi meget, meget glade for!
Det har været spændende for styregruppen, hvordan dette forslag ville blive modtaget hos børn og pædagoger, og selvfølgelig også blandt tæppetanterne, som nu alle får/har fået mail el. brev med en forklaring, efter at vi fortalte om det på Tæppetante-træf i juni, hvor der var stor opbakning til beslutningen.
Rent praktisk: Det viste sig ved gennemgangen af tæpperne, at der var nogle sengetæpper, der havde sneget sig ind mellem puttetæpperne – de erstatter nu de udslidte tæpper, som måske for en tid kan blive brugt som udendørstæpper. Sengetæpperne bliver af hygiejniske grunde vasket oftere end i en almindelig husholdning – ved 60 grader – og det slider.
Der er heldigvis nogle tæppetanter, der gerne syr de store tæpper (140 x 200 cm) til sengene.
Nogle tæpper, der er lidt for små efter de mål, vi syr tæpperne i nu, vil blive brugt til mindre søskende.
Styregruppen tror på, at “søskende-tæpper” er den rigtige løsning til at nedbringe det overskud af puttetæpper, som de 4 julemærkehjem har p.t.
Kildemose bad for 2 år siden om at holde pause i at modtage de store portioner af puttetæpper, som vi deler ud efter Træf og messer, så lageret af tæpper hos dem har en passende størrelse, og de modtager nu igen.
Der er helt klare linier: Søskende-tæpper er en midlertidig løsning, og det, mener pædagogerne på Fjordmark, vil ikke give problemer, når lageret er nedbragt.
På tæppetante-træf 2019 i Hejnsvig blev de deltagende tanter orienteret om et problem, styregruppen har gået lidt stille med, men som vi nu har fundet en løsning på.
For 1 år siden var vi spændte på, om vi kunne følge med, når der nu var 5 julemærkehjem, der skulle have puttetæpper til alle børn. Måske derfor har mange syet ekstra mange tæpper! For det viser sig, at der er et stort overskud af tæpper på alle 5 hjem!
Kildemose bad om pause i modtagelse af store portioner tæppe for 2 år siden, de vil dog nu igen gerne modtage og har fået igen.
Fjordmark gav mig et chok i foråret, da de bad mig se deres “lager” af tæpper på loftet – der var godt nok mange tæpper, pænt pakket i poser og kasser.
Og for få dage siden henvendte Liljeborg sig også, for at vi kunne finde en løsning på deres store overskud!
Hobro og Skælskør har på forespørgsel også bekræftet, at de har et stort lager.
Styregruppen troede i første omgang, at vi kunne løse det gennem begrænsninger i, hvad vi modtager: ingen UFO’er, ingen tæpper, der er for små.
Men det er tydeligvis ikke tilstrækkeligt. Så forskellige forslag er blevet drøftet, og heldigvis fandt vi en god løsning, som vi kunne melde ud på Tæppetante-træf, hvor de 70 deltagende tæppetanter blev orienteret og evt. kunne give udtryk for deres mening.
“Søskende-tæpper” blev løsningen, som alle har udtrykt stor tilfredshed med!
Midlertidigt – så længe der er overskud af puttetæpper – kan alle 5 julemærkehjem sende et tæppe med hjem til hver af børnenes søskende, max. 14 år gamle. Det vil bringe glæde til de børn derhjemme! Og vi vil jo gerne glæde børn!
Det er en procedure, som kan stoppes igen med kort varsel, når puklen af tæpper er nedbragt. Det vil vi bede hjemmene hjælpe os med, vi kan jo ikke styre det.
“Projekt Søskende-tæpper” blev modtaget meget positivt af alle deltagerne! Og det håber vi også, at det bliver blandt alle øvrige tæppetanter. Alle syntes, at det var en rigtig god idé!
Tak! Det er vi glade for!
Vi håber, at alle tæppetanter vil fortsætte med at sy puttetæpper til børn på julemærkehjem! Der skal stadig bruges ca. 1.000 tæpper pr år!
Men én lille begrænsning: vær søde at overholde målene: 120 – 150 cm i bredden og 150 – 180 cm i længden (vi har udvidet målet i længden med 10 cm på anmodning fra nogle af jer).
Og så fastholder vi: vi modtager gerne: årsblokke, samt toppe, der holder målene, og som er klar til quiltning. Men vi modtager ikke UFO’er.
Der er stadig nogle, der syr tæpperne lidt for små eller meget for lange!
For 7. gang strømmede tæppetanter – 70 ialt – til Hejnsvig for at tage imod invitationen fra Birgith Lorenz og styregruppen til en dejlig dag!
De kom fra Nakskov til Frederikshavn! De fleste med store poser med tæpper, som hjælperne lagde ud på de veteranbiler, der til daglig “bor” i den store hal.
Ialt 146 flotte puttetæpper kom der i dag + 9 tæpper, der er så store, at de bliver sengetæpper på Fjordmark.
Gode idéer blev demonstreret på Birgiths fantastiske systue. Lækker frokost blev serveret. Og så fik vi besøg af Karen Ekmann fra Thy, som underholdt om sine tæpper på dialekt og kæmpe humor! Der blev grinet godt, hvad enten man havde mødt Karen før, eller det var første gang.
Iøvrigt lagde Karen ikke skjul på, at hun var vildt imponeret over vores arbejde og det overvældende syn af de mange puttetæpper!
Som sædvanligt sluttede vi efter eftermiddagskaffen med “jagt” på de store “ta’ selv borde” og kurve med masser og masser af stof – der kom meget med hjem til at sy nye tæpper af.
Ingen gik tomhændede hjem. Tak allesammen for en fantastisk dejlig dag!
Se nu bare! Der er næsten klar til Tæppetante-træffet i Hejnsvig på lørdag!
Der blev hængt puttetæpper op og arrangeret “ta’-selv-stof-borde” i dag. Men alt stoffet er dækket til!
Nogle af veteran bilerne er kørt ud af hallen for at gøre plads til de 70 tæppetanter, der deltager, men der er stadig biler til at lægge puttetæpper på!
Borde og stole skal på plads, men først til sidst, ligesom madbordet.
Om mindre end 1 time åbner Quiltefestivalen i Aulby igen til en dejlig dag med masser af patchwork.
Og sikkert også med nye puttetæpper, selv om det måske ikke bliver så overvældende som i går!
Se her endnu et super flot tæppe, som vi modtog i går fra Tina Andersen, Odense. Man kan godt kalde det er vendetæppe!
Kan du se DK 4? i aften 27/5 kl 19.20 vises en udsendelse om Julemærkehjemmet Hobro’s 80 års jubilæum!
Dette sengetæppe, syet for 12 år siden, til en nu afdød kusine, har afdødes søster givet til Projekt Puttetæpper med den hensigt, at det må sælges på auktion til fordel for Julemærkefonden! Det er fuldstændig som nyt, men får nu en mild vask, så det bliver frisk.
Det er syet af Hanne Hector Schrøder efter et mønster i Hjemmet nr. 35, 2007, med Paper-piecing, og håndquiltet. Stoffet er indkøbt i Canada i 2006.
Mål: 240 x 274 cm.
Auktionen vil finde sted i forbindelse med en velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund i juni 2019. Denne auktion indbragte sidste år over 750.000,- kr til drift af julemærkehjemmene!
Tak til Speich Design i Værløse og alle de dejlige kunder, vi mødte i går, lørdag 4. maj.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var fuldstændig overvældede af, hvor mange der kom til arrangementet “Åbne værksteder”, hvor det denne lørdag var Projekt Puttetæpper, der demonstrerede og solgte årsmønster 2019 “Rutsjebane”.
Hvor var det hyggeligt! Der var stor interesse, både i årsblokken og i hele projektet! Vi havde medbragt forskellige tæpper til en lille udstilling i kursuslokalet, som ligger på 1. sal i åben forbindelse med den flotte butik, og de blev nærstuderet, kommenteret og beundret! Vi hørte flere gange bemærkninger som: “Det er virkelig flotte tæpper – ikke bare små hurtige tæpper til børn, man ikke kender!” Ja! det er det, dejlige tæpper, som vi er stolte af at aflevere på Julemærkehjemmene.
Vi modtog også mange, meget smukke, færdige tæpper – 10 puttetæpper ialt! Plus 6 toppe, som nogle tæppetanter vil få til montering og quiltning!
Der var også kendte ansigter imellem! Det var dejligt, at Projekt Puttetæppers “Mor” Birgit Glüsing, der startede PP for 22 år siden, kom og var med. Vi snakker af og til om, at hun og hendes søster Marianne dengang ikke havde forestillet sig, at Projektet skulle vokse sig så stort! Da de startede, syede de tæpper, som kunne bruges som fødselsdagsgaver til børnene på Kildemose, hvor der dengang var 14 børn ad gangen – nu er det tæpper til alle børn på alle 5 julemærkehjem!
Mønsteret, som vi demonstrerede, solgte vi 35 af! Det er virkelig rekord i forhold til, hvor mange, vi har solgt andre steder – så vi er meget glade for, at vi blev inviteret!
Tak til Lene Speich og hendes hjælpere!
Billederne af de modtagne tæpper kommer senere.
Lørdag 4. maj kl. 10 – 16 er Projekt Puttetæpper inviteret til at deltage i “Åbne værksteder” hos Speich Design i Værløse.
Det er vi rigtig glade for, og Rita Sicko og Hanne Hector Schrøder vil vise en lille udstilling af puttetæpper, fortælle om det nu 22 år gamle projekt og sælge årsmønster 2019 Rutsjebane (20 kr).
Vi tager gerne imod færdige puttetæpper og toppe!
Samtidig kan man jo besøge den meget flotte butik i Bymidten af Værløse.
Julemærkehjemmet Skælskør har lagt dette billede ud på Facebook med børn, der har fået deres puttetæpper:
Tekst ved billeder:
‘Puttetæppedamerne’ og ‘Bamsemødrene’ – det kalder vi de fantastiske damer, der syr og strikker sengetæpper og bamser til alle børn, der kommer på Julemærkehjem. Børnene får tæpper og bamser med hjem som et evigt minde om deres ophold på Julemærkehjemmet. Gennem årene har Puttetæppedamerne og Bamsemødrene syet og strikket tusindvis af sengetæpper og bamser – tusind tak vi er så glade for jeres frivillige arbejde.
Butikken ved Højen lagde lokaler til en af demonstrationerne af Puttetæppeblok 2019. Samtidig donerede butikken 5 resteruller, og et par dejlige bagsider, som allerede er kommet afsted til en tæppetante.
Røde Kors i Asnæs har doneret nogle store stofstykker, og et par indleverede UFO’er, bl.a. En stor pose 4×4 cm papper med stof på. Interesserede tæppetanter på Sjælland kan henvende sig til Lisbeth Adrian og få posen leveret.
Nye regler vedr. puttetæpper.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Styregruppen var lidt nervøs, da Liljeborg åbnede i januar 2018. Kunne vi lave tæpper nok til 5 hjem?
Det har overraskende vist sig, at der ikke var grund til den bekymring! Nu er der gået over et år, og vi modtager flere tæpper end nogensinde! Det kan vi kun glæde os over!
I nu godt 1 år har alle 5 hjem haft rigeligt med tæpper !
Vi har derfor taget nogle beslutninger, der skal gøre det lidt mere overskueligt, og samtidig er knap så tungt for økonomien i Projekt Puttetæpper:
Fremover modtager vi:
Mindstemål på tæpperne: 120 cm x 150 cm
Maximum mål: 150 cm x 170 cm.
Eksempler: 130 x 170 cm / 145 x 160 cm / 125 X 160 cm / 127 x 157 cm (husk det er kun eksempler).
Det har aldrig før været officielt, at vi modtager toppe (oversiden af tæppet), men det har ”sneget sig ind” i løbet af årene, bl.a. fordi nogle har svært ved at montere og quilte et helt tæppe.
Der indkøbes mellemfor og bagsidestof til toppe og blok-tæpper, idet vi mener, at tæppetanterne ikke skal have udgifter på at lave andres tæpper færdige. Projekt Puttetæpper er derfor nødt til at skaffe temmelig mange penge fra fonde eller foreninger.
Da vi nu kan se, at vi får rigeligt med tæpper til at dække behovet for et puttetæppe til hvert eneste barn på alle 5 julemærkehjem, indfører vi nogle begrænsninger:
Vi modtager fremover ikke:
Disse ændringer indføres for at give Styregruppen mere ”luft”, både i forhold til økonomi, kræfter og tid, samt for, at kvaliteten på puttetæpperne bliver mere ensartet!
Når der kommer rigeligt med tæpper, kan vi tillade os at lette presset lidt på os selv! Der skal hele tiden skaffes penge til indkøb af mellemfor og bagsidestoffer. Og der ligger et stort arbejde i at håndtere alle de UFO’er, vi modtager!
Vi er meget glade for, at vi modtager mange donationer – ikke mindst fra butikker – samt fra nogle, der rydder op, eller fra dødsboer.
Vi tager stadig meget gerne imod stof!!! Stofferne bliver brugt i løbet af året eller delt ud i forbindelse med Tæppetante-træf!
Vores håb er, at dette bliver forstået og accepteret, og at I tager godt imod ændringerne. Og aller vigtigst: At der fortsat sys dejlige puttetæpper til børnene! Der skal stadig fremover bruges ca. 1000 tæpper pr år!
Ovenstående er sendt i en mail til alle tæppetanter, monteringstanter og andre, der syr mange puttetæpper.
Fra Birthe Noulunds bo har Projekt Puttetæpper modtaget en meget stor donation.12 flyttekasser fyldt med toppe, masser af stof og mellemfor! Her ses indholdet af 2 kasser, som Bente Andersen har afleveret.
Birthe Noulund arbejdede i mange, mange år hos Quilter’s Paradise i København, og vi har for flere år siden modtaget mange sække med dejlige stoffer fra hende selv.
Karin fra Hedensted Patchwork forening afleverede i går 150 meget fine færdige blokke, håndsyet efter årsblok 2018 Flyvende firkanter!
Og dermed har vi talt modtagne blokke, syet i 2018, op til det største antal i flere år, nemlig
3462 blokke 2018 Flyvende firkanter
Tak for det til alle! Det er dejligt, at det mønster er faldet i jeres smag!
Det er altid en oplevelse at aflevere puttetæpper på Fjordmark, hvor tæpperne – denne gang 54 puttetæpper og 6 sengetæpper – bliver lagt ud på gulvet, og børnene får lov at vælge, hvilket tæppe, de allerhelst vil have!
Man kan fotografere oppe fra “svalegangen” med motionsredskaber og hygge sig med at se børnenes overvejelser!
Når de har bestemt sig, sætter de sig på tæppet, og en af pædagogerne giver dem en seddel, som de skriver deres navn på.
Alle børnene havde været til sport og i bad, så de kom lidt efter lidt og havde god tid.
Tæppet bliver pakket i en pose med navnet på, og så får de det med hjem senere, når deres forældre kommer på besøg.
Denne gang var det så heldigt, at der var 2 hold á 10 børn, der måtte vælge deres tæppe. De øvrige 10 havde allerede fået deres.
Det er ikke til at gætte, hvilket tæppe det enkelte barn vil vælge – og så alligevel: de fleste piger vælger noget med lyserødt eller lilla, drengene er mere uforudsigelige!
Alle er glade og spændte – ikke mindst de pædagoger, der også lige skal se alle tæpperne!
Vi var inviteret på aftensmad og hygge bagefter – derom mere senere.
Projekt Puttetæpper har i dag fået en spændende invitation!
Vi har fået tilbudt en stand på AOH-messen i Lillebælthallerne, Middelfart, 15. + 16. + 17. marts!
Det er kort varsel, men selvfølgelig har vi sagt JA TAK!
Og vi skal nok få samlet fine puttetæpper sammen til at vise på standen. Og selvfølgelig vil vi vise og sælge det nye puttetæppermønster, som mange allerede har købt og er ved at sy!
Og man kan også aflevere færdige puttetæpper eller UFO’er til os på standen, der er hele tiden én af styregruppen.
Vi er lige lidt rundt på gulvet – der sker jo i forvejen mange ting med præsentation af det nye mønster i mange butikker rundt i landet.
Vi har i mange år deltaget i Håndarbejdsmessen på samme tidspunkt i marts, men den blev aflyst sidste år og kommer ikke tilbage. Så vi er glade for at vi får denne invitation. Vi har gode erfaringer med at deltage i en håndarbejdsmesse i marts, så vi glæder od!
Puttetæppemønster 2019 Rutsjebane præsenteres af tæppetanter:
Lørdag 9. marts 2019 kl. 10 – 13 i Butikken ved Højen, Asnæs
Fredag 15. marts 2019 fra kl. 11 i Patchwork Oasen, Skjern
Onsdag 20. marts 2019 kl. 13 – 16 hos BaliQuilt, Korsør
Stjernestoffer i Brønshøj præsenterer og sælger det nye puttetæppemønster 2019 “Rutsjebane”
lørdag 23. februar 2019 kl 10 – 12.30
i forbindelse med Åbent Hus. Tæppetante Marianne Jensen, Ølstykke, viser mønsteret.
Styregruppen i Projekt Puttetæpper har holdt 1. møde i 2019, hvor aktiviteterne for det næste ½ år er lagt i rammer.
Der blev:
– set mange puttetæpper
– udvekslet mange donerede stoffer
– videreformidlet mange bagsidestoffer
– taget imod mange modtagne UFO’er og toppe
– sorteret et bjerg af modtagne blokke i årsmønster 2018
Sidste punkt er et sjovt, men ikke nemt stykke arbejde! Blokkene bliver sorteret efter farver, så de passer nogenlunde sammen, samtidig med, at de kontrolleres for farver og størrelser. De skal jo passe sammen!
Der blev delt ud af de ny trykte mønstre 2019, som nu kan sættes til salg forskellige steder.
Så nu har alle styregruppens 4 medlemmer mønstre at sælge af – mens det stadig er muligt at købe mønsteret over nettet.
Som i 2018 vil forskellige butikker få besøg af tæppetanter, der vil vise og sælge mønsteret. Det vil blive annonceret her på bloggen og på Facebook, hvor og hvornår, det finder sted.
Det er hvert år meget spændende, hvordan man synes om årsmønsteret – og ikke mindst: hvor mange blokke, der bliver syet. Det ved vi snart!
Øj, det går godt med at modtage årsblokke 2018 Flyvende Firkanter!
2582 blokke er modtaget nu hvor deadline er aktuel!
Det er flot! Og vi ved af erfaring, at der kommer flere “efternølere” i de næste dage og måske hele februar. De bliver selvfølgelig også brugt!
Så nu begynder vi at gætte på det endelige antal – det gør vi i styregruppen, og I er også velkomne. Man kan gætte i en kommentar her på bloggen!
Efter nogle år, hvor der kom helt vildt mange blokke, har der været lidt færre de sidste par år, men nu ser det ud til, at I har haft lyst til at sy 2018-blokken! Det er vi glade for.
Så er der kun få dage til deadline 1. februar 2019, hvor blokke, syet efter årsmønster 2018 “Flyvende firkanter” skal afleveres!
Vi har heldigvis fået mange, over 2.270 for et par dage siden, og det strømmer stadig ind! Dejligt!
Og man kan sagtens nå det endnu! Selvfølgelig ved vi, at der kommer “efternølere” – det gør der altid – og de skal også nok blive brugt til dejlige puttetæpper til børn på de 5 julemærkehjem.
Der er heldigvis mange, både enkeltpersoner og grupper, der selv har syet 24 eller 30 blokke sammen til et tæppe eller en top, det er vi glade for!
Det har været en god blok, som mange har kunne li’ at sy, og skulle nogen have lyst til at sy flere, er man velkommen – men med det forbehold, at så skal man selv sy dem sammen.
Og nu begynder nedtællingen til det nye puttetæppemønster 2019. Styregruppen har kigget på forslag i flere måneder og er enige om et flot (synes vi) mønster, som kan sys både i hånden over pap eller på amerikansk, samt på maskine, og som er velegnet til at sy af de rester, vi alle har.
Det bliver vist her på hjemmesiden og på Facebook-gruppen meget snart, så hold øje!
Der vil du også kunne se, hvordan du kan købe mønsteret. På gensyn!
Kære Tæppetanter
Så nærmer vi os igen årets sidste højtid og det nye år. Vi vil gerne ønske Jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Tak fordi i er med til at gøre en forskel for de mange børn, der hvert år får hjælp til at genvinde selvværdet og tackle mobning og social isolation.
Julemærkehjemmet Fjordmark
HURRA!! Projekt Puttetæpper er blevet godkendt til en donation på 10.000 kr fra TRYGFONDEN!!
Vi har søgt om støtte til bagsidestoffer og mellemfor til alle de toppe og UFO’er, vi gør færdige, og det har vi nu fået svar på. Selv om alle tæppetanter og mange andre selv lægger materialer til fra eget lager, og selv om mange private og butikker donerer stof, skal der indkøbes meget, for at det kan blive til 1.000 tæpper hvert år. Så vi er meget glade og taknemmelige!
I lighed med tidligere har Projekt Puttetæpper sagt JA til at udstille puttetæpper på Plejecenter Nørrevang i Stensballe, Horsens, i december og januar – og nu er det udvidet til også at være februar 2019. De er glade for de flotte og hyggelige tæpper!
I dag blev de hængt op i samarbejde mellem Projekt Puttetæpper og den gruppe, der syr patchwork på Nørrevang. Vi synes, det er blevet en flot udstilling, og tæpperne kom til deres ret på de brede lyse gange. Tæpperne er kun til låns og bliver afleveret på et af julemærkehjemmene senere.
Modtagere af donationer – fra Jyske Vestkysten 21.11.2018
Projekt Puttetæpper modtog i går ved en festlig reception i Grindsted 4.000 kr til materialer fra Odd Fellow Logen nr 82, Lyngen, i anledning af deres 25 års jubilæum!
Det var en stor overraskelse, og vi var inviteret til at komme og modtage pengene. Logen støtter primært lokale foreninger og arrangementer, men der er også tæppetanter fra Grindsted og omegn med i Projekt Puttetæpper.
Den lokale bager havde lavet en kæmpestor lagkage med logens skjold!
Vi hyggede os nogle timer med logedamerne, som var meget imponerede og vores puttetæpper – de fik lov at se nogle af de tæpper, vi havde med, Og Hanne fortalte om vores frivillige arbejde med tæpperne.
Julemærkehjemmet Fjordmark var også blandt modtagere af fødselsdagsdonationerne, og vi havde aftalt med forstander Lasse Balsgaard, at han ville modtage en stor portion puttetæpper, som han ville sørge for at bringe til Julemærkehjemmet Skelskør.
Men Lasse havde forregnet sig! (Han er ny, så han ved ikke, hvad sådan en stor portion fylder). Så han kunne slet ikke have de 66 tæpper, vi havde pakket i sække, i sin bil. Så de fleste kom med hjem igen, så henter han dem i Erritsø i løbet af nogle dage, så de kan komme til Skelskør.
Se mere her på Jyske Vestkysten
Hannes Patchwork har den sidste tid modtaget en kæmpestor donation til Projekt Puttetæpper, som nu er kommet til Karin Holme Frederiksen.
Der er 10 store flyttekasser og 2 skraldesække plus det løse!
Der er bagsider, mængder af stof sirligt sorteret med bånd omkring, kassevis af sy- og quiltetråd, pappede firkanter og sekskanter i rå mængder, diverse hobbygrej, masser af blokke af forskellige størrelser firkanter, og ikke mindst adskillige store, flot håndsyede toppe i dobbelt sengetæppestørrelse, så der er arbejde til nogle tæppetanter med at lave det til puttetæpper. Flere af toppene er syet af sekskanter med sidestørrelse 1 cm. – jeg tæller ikke hvor mange der er i et dobbelt sengetæppe! Heldigvis er pappet taget ud af toppene, så det arbejde slipper monteringstanterne for.
Donationen stammer fra et dødsbo, og giverne ønsker at være anonyme, derfor sætter jeg ikke billeder på opslaget, selv om der ville være mange smukke ting at vise.
Jeg håber, at giverne måske ser dette opslag. De skal vide, at vi i Projekt Puttetæpper er dybt taknemmelig for den store donation, som vil komme rigtig mange børn på julemærkehjemmene til gode.
Mange tak til Hanne for den store hjælp som mellemmand og til Bjarne for hjælp med transport!
Tæppetante-træf på Julemærkehjemmet Liljeborg, Roskilde, lørdag 12. oktober 2019!
På sidste Tæppetante-træf juni 2018 i Hejnsvig gav forstander Henrik Bøtkjær, Liljeborg, os en invitation til at holde tæppetante-træf på Liljeborg. Det bliver nu en realitet om 1 år.
Det har krævet en del overvejelser. Vi vil gerne fortsætte med Tæppetante-træffet hos Birgith i Hejnsvig, som på 5 år er blevet en dejlig tradition!
På den anden side vil det give flere tæppetanter fra Sjælland mulighed for at være med.
Det er mest praktiske grunde, der har givet hovedbrud. Kan vi samle tæppetanterne 2 gange om året? Det må ikke ligge for tæt på andre messer, som vi deltager i. Det skal ikke ligge tæt på Quilt-Rally (det ene eller andet sted).
Det skal selvfølgelig kunne passe ind i Lilejborgs program, og det er bedst, hvis der er børn på hjemmet den lørdag, vi kommer, så det er et levende opholdssted.
Henrik og Lisbeth Adrian har nu fundet en lørdag, der kan passe med disse betingelser.
Nemlig lørdag den 12. oktober 2019 kl. 11 – 16. Vi ved godt, at det er første lørdag i efterårsferien, men hvis Bedstemor skal have børnebørn på ferie, må Bedstefar tage over den dag! Det er simpelthen den dag, det kan lade sig gøre!
Programmet vil ligne Tæppetante-træffet i Hejnsvig. Der vil være udstilling af puttetæpper (uden veteranbiler), der vil være frokost, kaffe og kage. Der vil være “tag-selv-bord” med donerede stoffer.
Men der vil også være rundvisning på julemærkehjemmet med nogle af de børn, der bor der på tidspunktet, som guider!
Og selvfølgelig tager vi imod alle de puttetæpper, I kommer med.
Tæppetante-træffet er – ligesom det i Hejnsvig 22.juni 2019 – for alle tæppetanter. Men det giver en geografisk bedre mulighed for de sjællandske til at deltage.
Der kommer invitation til alle tæppetanter i god tid inden. Sæt X i kalenderen!
Vi glæder os meget! Tak til Liljeborg!
7 børn har afsluttet deres ophold på Kildemose med et rigtig flot resultat! Og i forbindelse med afslutningsfesten fik de alle 7 deres puttetæpper, med hver sin personlige historie, som det er skik på Kildemose.
Dejligt at se de glade børn med deres flotte tæpper – dem kan vi godt være stolte af! Måske kan nogle tæppetanter genkende et tæppe, de har syet?
Styregruppen har taget en beslutning!
Næste Tæppetante-træf i Hejnsvig bliver lørdag 22. juni 2019 !!!
Grunden er, at 2. lørdag i juni = Pinselørdag, og 3. lørdag er = Kreativ Midsommer Marked i Korsør, hvor Projekt Puttetæpper også deltager. – og nå ja: 1. lørdag i juni er dagen efter Quiltefestival i Aulby 😉
Nu kan I planlægge i rigtig god tid, og vi håber at se lige så mange, som vi plejer!
Karin og Anders Holme Frederiksen og Hanne Hector Schrøder besøgte Fjordmark i går med 67 puttetæpper. Nogle af børnene pakkede de store sække med tæpper ud på gulvet i sportshallen, hvor man kan fotografere oppe fra svalegangen med motionsredskaber.
Det var som altid sjovt at se reaktionerne og svare på spørgsmålene: “Er det jer, der har syet tæpperne?”
Børnene fik lov til at se nærmere på tæpperne og sætte sig på det tæppe, de allerbedst kunne lide! Det var svært – og der blev skifte plads flere gange!
Nogle af børnene har allerede fået deres personlige tæppe, som de får ca midtvejs i forløbet, men andre skal snart have deres tæpper – og hvad de ikke lagde mærke til var, at forstander Lasse tog billeder, som kan hjælpe med at finde de tæpper frem, som de får at vælge imellem!
Det er altid sjovt! Og vi spiste frokost med børnene og fik en lille snak med dem, vi sad sammen med. Vi var meget heldige med vejret på en ellers lunefuld dag, så i forbindelse med den rundvisning, vi fik af den nye forstander Lasse, fordi Karin ikke havde været der før, fik vi også udendøre og så de dejlige omgivelser! Det var en dejlig dag!
Efter megen hjælp gennem flere år og ½ års betænkningstid har Lisbeth Lau Adrian sagt JA til et indtræde permanent i Projekt Puttetæppers styregruppe!
Det er vi meget glade for! Lisbeth har lagt et stort arbejde sammen med os, og hun er både yngre og sjællænder (det trængte vi til!), og hun har et dejligt humør og kreativitet!
Fremover vil Lisbeth især stå for kontakt til de sjællandske tæppetanter og julemærkehjem, så man kan aflevere tæpper til hende, og hun vil sørge for, at de bliver fordelt.
Man kan stadigvæk aflevere tæpper til de sædvanlige kontakter.
Projekt Puttetæpper havde en dejlig dag med en god placering i Galleriet i Odense Congres Center lørdag.
Her er nogle få billeder, resten kommer senere:
Syet af Aase Jørgensen, Nyborg
Syet af Birthe Eg Sørensen quiltet og Anne Marie Mouritzen, Snedsted.
Nu tæller vi ned – der er kun 4 dage til det årlige Træf i Dansk Patchwork Forening i Odense Kongres Center!
Projekt Puttetæpper er selvfølgelig med igen i år! I finder os i Galleriet, hvor vi udstiller puttetæpper, sælger 2018-mønsteret Flyvende firkanter”, tager imod puttetæpper og færdigsyede blokke.
Da Dansk Patchwork Forening efterlyste nogen, som ville stå for en DEMO = en demonstration af en patchworkteknik, meldte vi os til at vise 2 teknikker, som vi er gode til:
1. Hvordan man syr strimler omkring en midterfirkant
2. Montering af tæppe med Quilt-as-you-go / Fix & færdig.
DEMO’erne, som begge er maskinsynings-teknikker, finder sted på vores stand, løbende begge dage fra kl. 9 – 16.
Skiftende tæppetanter har sagt ja til demonstrere, og søndag er det ovenikøbet eksperten over alle (i DK) Birgith Lorenz, der sammen med syveninden Birthe Jespersen sidder ved symaskinerne!
Standen bemandes iøvrigt af forskellige tæppetanter sammen med styregruppen, og vi glæder os enormt til at møde mange tæppetanter og alle andre patchworkere!
Lis Borup, Næstved, har givet 5 fine tæpper til Projekt Puttetæpper, med salg for øje. De er for små eller ikke egnede til puttetæpper, men vil kunne støtte julemærkehjemmene ved at blive solgt på auktion! Auktionen finder sted 23. august på Fjordmark ved et arrangement sammen Team Solvang, der også cykler penge ind til Julemærkehjemmet.
Det er altid en fornøjelse at se børnene med deres tæpper, som de på Kildemose får i forbindelse med den fest, der afslutter deres 10 ugers ophold. Tæpperne bliver på dette hjem specielt udvalgt, og de får hver deres med en lille historie om, hvordan dette tæppe passer til netop dette barn! En tradition, som stammer helt tilbage til 1997, hvor de første puttetæpper blev givet til børn på Kildemose.
Som tidligere fortalt, har Projekt Puttetæpper og så i ladet forskellige ting bortauktionere i forbindelse med den goumet-middag, der afholdes på Restaurant Bind i Kollund: fine dækkeservietter, en flot bordløber mm, og 3 små tæpper, som nogle tæppetanter har syet eller syet færdige af UFO’er.
Den nye forstander Lasse Balsgaard på Fjordmark har fortalt, hvor godt det gik – skal vi sige fantastisk?
De 3 fine små tæpper, et babytæppe og 2 tæpper lidt mindre en puttetæpperindbragte henholdsvis:
2.700 kr, 3.800 kr og 4.800 kr !
Det er meget, meget flot, at håndarbejde bliver værdsat så højt, og det er dejligt, at vi kan bidrage til driften af julemærkehjemmene med sådan et flot beløb: 11.300 kr alene for de 3 tæpper, vi kender ikke beløbene for de mindre ting.
Hele arrangementet med middag, auktion osv, hvor alle arbejdede gratis, leverandører leverede fødevarer uden regning, flere kendisser arbejdede som tjenere, f.eks. Dennis Knudsen, Thomas Evers Poulsen, Charlotte Bøving, flere politikere, Leif Maibom var auktionarius, mange havde doneret gaver, og børnene fra Fjordmark sang for alle gæsterne, indbragte
Kr.757.536.-
Se evt. billeder HER
Som andre år har vi givet lov til at nogle tæpper bliver solgt på auktion i forbindelse med den gourmetmiddag, som bliver holdt på Restaurant Bind i Kollund i aften.
Alle indtægter går ubeskåret til Julemærkehjemmet Fjordmark, leverandørerne leveret madvarerne uden beregning, kroen laver maden, og betjeningen ved middagen varetages af flere kendisser fra Kollund, incl. forstanderen på Fjordmark.
De tæpper, dækkeservietter og andre håndlavede ting, som vi giver til formålet, er f.eks. vægtæpper, babytæpper el. tæpper, der er for små til puttetæpper, altsammen i fineste udgave, syet af tæppetanter. Det plejer at indbringe et rigtig flot beløb!
I år er der flere meget smukke dækkeservietter, en fin løber, og disse 3 tæpper:
Afskedsreception for forstander Vibeke Sørensen, Fjordmark, i går 20. juni.
Efter 27 år ønskede Vibeke at gå på pension – det er næsten ikke til at forstå! Og hvor vil hun blive savnet!
Fjordmark ER Vibeke! Projekt Puttetæpper har haft et fantastisk samarbejde med Vibeke, siden hun i 2008 spurgte, om hun måtte få del i puttetæpperne og bruge 30 til at lægge på sengene i forbindelse med, at børnenes værelser blev renoveret og malet i lyse farver.
Indtil da havde Fjordmark endnu ikke fået puttetæpper, fordi vi på det tidspunkt ikke havde nok.
Vi måtte sige nej til ønsket, for puttetæpperne var jo syet til at give som personlige gaver til børnene (på Kildemose). Men en hurtig beslutning i den daværende styregruppe førte til, at der blev syet rigtige sengetæpper, og glad var Vibeke, da vi november 2008 kunne aflevere 34 sengetæpper:
Først i 2011 fik Fjordmark også del i puttetæpperne, idet de som de 2 andre store hjem fik et antal tæpper, som de kunne bruge som fødselsdagsgaver, konfirmationsgaver eller julegaver (hvis der var nok!).
I 2013 deltog Vibeke i vores allerførste Tæppetante-træf, hvor hun tryllebandt tilhørerne med sin fortælling om de børn, der får et ophold på julemærkehjem, og deres baggrund. Det var utroligt rørende! Og heldigvis har Vibeke gentaget dette ved senere tæppetantetræf.
I 2014 var Vibeke den første forstander, der meldte ud, at de på Fjordmark havde talt de modtagne puttetæpper igennem et stykke tid og nu mente, at der var nok til, at hvert barn kunne få et tæppe! Det var virkelig revolutionerende! Og det viste sig at være rigtigt! Siden da har alle 4 – nu 5 – julemærkehjem kunne give ALLE børn et tæppe med hjem!
Når tæppetanterne kommer til Fjordmark med tæpper, får vi gerne en rundvisning, og det har været Vibeke, der viste rundt og engageret fortalte om alting, stolt af “sit” dejlige hjem. Når det kommer til børnenes værelser, kan hun straks se, om der er byttet om på sengetæpperne – det er nemlig ikke tilfældigt, hvor de ligger! De skal passe sammen i farver og mønstre!
Det er et par store fødder, der skal til at udfylde Vibekes sko! Det blev også sagt flere gange i talerne til receptionen! Det var en meget rørende begivenhed, hvor både en meget ung tidligere elev holdt en rørende og meget personlig tale om, hvad Vibeke har betydet for hende, og en gammel skolelærer fortalte om et samarbejde om fuglekasser, som han laver til salg til fordel for Fjordmark. Kolleger og repræsentanter for Julemærkefonden deltog i hyldningen, børnene sang en rørende sang, og der blev brugt en hel del lommetørklæder!
Vi vil savne Vibeke, men vil også se frem til samarbejde med Lasse, den nye forstander!
136 tæpper blev afleveret på Tæppetante-træf 2018 i Hejnsvig!
Alle billeder af 133 puttetæpper og 3 sengetæpper er nu lagt ud både her på hjemmesiden, på galleriet (det lille gule billede i højre side) og på vores gruppe på Facebook.
Det er dejligt at se billederne, for det var ikke alle tæpper, der blev tid til at kigge på i Hejnsvig. Det er helt utroligt flotte tæpper, som vil bringe glæde hos børnene, der modtager dem i den kommende tid.
Tæpperne er nu delt op, de første 21 er allerede på Liljeborg, de øvrige er på vej ud til de andre hjem.
På galleriet kan man se billeder af tæpper fra 2010 og indtil nu, delt op i kvartaler. Og det er første gang, vi på ét kvartal har modtaget over 400 tæpper! Og kvartalet er ikke slut endnu. Når man tæller kvartalerne sammen til år, er det også første gang, at vi har modtaget over 1.000 tæpper!
Det er en glæde at konstatere, at Projekt Puttetæpper også efter, at der er kommet et nyt julemærkehjem i år, er et puttetæppe til ALLE børn på alle 5 julemærkehjem = 1.000 tæpper pr. år!
Sikke da en dag, vi har haft på Tæppetante-træf 2018 i Hejnsvig.
70 tæppetanter, en styregruppe, hjælpere, 1 forstander og enkelte chauffører strømmede til i dejligt vejr – 2 kom med stor forsinkelse efter motornedbrud, men kom alligevel efter vejhjælp og yderligere forsinkelse pga trafikuheld på motorvejen! Sejt!
Hallen, som til daglig bliver brugt til veteranbiler, blev fyldt lige fra 1½ time før træffets start! Og de 4 tæppetanter fra Kolding Tæppetanterne, der havde meldt sig som hjælpere, havde travlt med at registrere deltagerne, sælge bestilt lim, og med at modtage de mange flotte tæpper, som blev bredt ud på veteranbilerne – ganske som de tidligere år!
Værtinden Birgith Lorenz var glad for, at hun fik idéen for 5 år siden og nu kunne byde velkommen for 6. gang! Birgith og hendes hjælpere har alle 6 gange stået for det praktiske med borde, stole, mad, drikke og kaffe + kage. Uden dem – ikke den oplevelse!
Karin fortalte om praktiske ting vedr. materialerne og donationerne til tæpper og bad om, at tæpperne ikke “holder fødselsdag”, før de bliver afleveret, da de, der har doneret, følger med og holder øje med, hvornår de bliver til færdige tæpper, og måske er bange for, at de ikke var gode nok, hvis den endnu ikke er blevet brugt. Det kunne alle forstå!
Karin fortalte også om det salg af donerede patchwork-bøger, som nu har indbragt penge nok til at købe mellemfor til 100 tæpper!
Rita fortalte om “Evighedsblokken” og en lille solstrålehistorie om nogle damer fra en loge, der har doneret penge til at købe mellemfor for, nu er i gang med at sy ikke bare Evighedsblokke, men også årsblokke!
Birthe Jespersen fra Grindsted fortalte om, hvordan hun blev tæppetante, trods synshandikap (hun er snæversynet, siger hun!). Og hvordan hun har ført kartotek over alle tæpperne, så hun nu kunne aflevere puttetæppe nr. 100 !
Som tidligere havde Birgith åbnet sit private hjem og systue, hvor der er smukke quilts overalt! Der var workshops både i systuen og andre steder:
Fix & færdig vist af Birthe Jespersen og Birgith Lorenz..
…det lille “fif” ved syning af Årsmønster 2018 “Flyvende firkanter” samt blokken “Bow-tie” blev vist af Karin Holme Frederiksen..
Anna Marie Andersen demonstrerede “Flying Geese på en nem måde”..
..Rita Sicko demonstrerede limning med spraylim af mellemfor..
.. Hanne Hector Schrøder viste afslutning af lukkekant.
Den lækre frokost blev efterfulgt af…
..et spændende foredrag af forstander Henrik Bøtkjær fra Liljeborg, som både fortalte om det nye julemærkehjem og hele processen omkring bygningen, som han var involveret i gennem måneder i en skurvogn!
…men også om børnene og hvordan det har været at opbygge procedurer, ansættelser af personale (med 2393 ansøgere!), de daglige rutiner for børnene, som ikke altid er så nemme. Han anbefalede at se den nye film om Liljeborg, som kører med korte mellemrum på DK4.
Vi hørte bl.a. om det helt nye, som han selv havde haft som er stort ønske: mulighed for opfølgning for nogle af børnene, såkaldt efterværn. Efterværnet følger børnene og deres familier i 10-12 uger efter endt ophold, det forgår ved hjemmebesøg i barnets hjem og hjælp til familien til at få struktur på hverdagen, til brobygning mellem familie og nærmiljø, skole, kommune m.m. Efterværnets mål er at få barnet og familien til at opretholde de nye vaner, som de har fået under opholdet på Julemærkehjemmet, samt at bygge bro til familiens omgivelser.
Hans historier om den baggrund og de reaktioner, nogle børn har, var meget rørende! Der var meget, meget stille i hallen!
Henrik fortalte også, hvor meget det betyder for børnene med puttetæpperne! Og hvordan det har ændret børnenes værelser, at der nu er flotte sengetæpper på alle sengene. Det ændrer værelserne fra det nye, lidt sterile look til noget hyggeligt og varmt!
Henrik fik bilen fyldt op med tæpper, både 20 puttetæpper og 6 sengetæpper, før han kørte hjem..…efter at han havde hjulpet Lisbeth med fotografering!
Efter Henriks foredrag og kaffe med lækre kager, incl. dejlige småkager, bagt af en af chaufførerne = Emma Christoffersens datter, blev der “dækket af” for de borde, som alle havde kigget længselsfuldt efter hele dagen! – bordene og kurvene med bjerge af donerede stoffer – det var som et brandudsalg! Men der var rigeligt til alle!
Tak for bidrag fra Anna Askjær og Mie Lorenz!
Alle tæpper, der blev afleveret på dagen, er fotograferet, og kommer i senere indlæg!
…at vi mødes til Tæppetante-træf i Hejnsvig.
Bilerne er pakket, alt er klar, det er spændende, hvad tæppetanterne medbringer af fine tæpper! Vi skal have en hyggelig dag sammen.
72 tæppetanter fra hele DK – vi ses!
Til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund holdes der hvert år i juni en gourmetmiddag på Restaurant Bind i Kollund. Restaurantens leverandører leverer madvarer gratis, tjenerne er lokale kendisser, f.eks. borgmesteren, forstanderen på Fjordmark m.fl. Indtægterne går ubeskåret til driften af Fjormark!
Og nogle af indtægterne kommer fra en auktion, der holdes i aftenens løb, og hvor der ikke bliver “klattet” med beløbene!
Projekt Puttetæpper har flere gange bidraget med salgsemner – ikke med puttetæpper – men med dækkeservietter, små vægtæpper, meget store tæpper og babytæpper. De har givet meget store beløb på auktionen. F.eks. blev dette store tæppe, håndsyet af Birgith Lorenz, solgt for 7.500,- kr sidste år:
I år leverer vi nogle meget fine dækkeservietter, en flot løber, altsammen syet af tæppetanter, og disse 2 små fine tæpper, som Karin Christensen, Holbæk har syet færdige af UFO’er, vi har modtaget:
Styregruppen, værtinden Birgith Lorenz og hjælpere har i dag gjort klar til Tæppetante-træf 2018.
Masser af stof, doneret af private og butikker i årets løb, er pakket ud, sorteret og lagt på plads på borde, i kurve og kasser, så tæppetanterne kan gå på jagt efter de helt rigtige stoffer til de næste puttetæpper!
Og der er hængt tæpper op til en flot udstilling. Bare vent og se, hvad tæpperne dækker over! Det er “niks-pille” til efter 1. halvdel af programmet = workshops og frokost er slut.
Nyd veteranbilerne i hallen, som på dagen vil bliver helt dækket til med de puttetæpper, som deltagerne kommer med!
Tilmeldingsfristen er slut!
Der er tilmeldt 68 tæppetanter og 2 gæster fra Julemærkehjemmene Fjordmark og Liljeborg.
Der er mange nye tæppetanter med, det er dejligt. Og mange har tilmeldt sig de lovede workshops.
Vi har også masser af donerede stoffer at dele ud af til at sy puttetæpper af. Samt mange UFO’er, som man kan få lov at sy færdige!
Vi glæder os!
1. dag på Quiltefestivalen var “næsten for meget” ! Lige fra dørene blev lukket op, strømmede patchworkere ind, og mange af dem havde kurs mod Projekt Puttetæppers stand inde i det inderste lokale, hvor de kom med sække fulde af færdige tæpper:
37 flotte tæpper – puttetæpper og enkelte sengetæpper – tog vi imod i løbet af dagen! Det var meget overvældende, og samtidig havde styregruppen travlt med at vise og forklare både årets puttetæppermønster, som vi solgte mange mønstre til, og teknikken “Quilt-as-you-go”, som vi havde flere eksempler på.
Der kom også en masse toppe, UFO’er, mange blokke og sandelig også en del stof!
Vi fortsætter i dag kl. 10 – 16 og håber, at der kommer mange i dag også. Erfaringsmæssigt er der bedre plads i dag, så kom og besøg os.
Quiltefestivalen byder selvfølgelig på meget mere end puttetæppe 😉 !
Der er 12 patchworkbutikker, pileværksted, trædrejer, Kyndbøl symaskiner, garnbutik, Tæpper til Mødrehjælpen, stor tombola og forskellige demonstrationer.
Ikke mindst er der en helt fantastisk udstilling med flotte quilts, den er virkelig værd at beundre!
Og det er gratis at komme ind!
Her er et lille udpluk af billederne af modtagne puttetæpper:
Puttetæpper syet af Esther Olesen, Hadsten:
Herunder puttetæpper syet af Ruth Nielsen, Odense:
5 puttetæpper syet af Irma Sørensen, Horsens:
Syet af Lone Olesen og hendes elever, Odense:
Der kommer mange flere billeder senere!
Invitationer til Tæppetante-træf i Hejnsvig 9. juni er nu sendt ud pr. mail eller post, hvis vi ikke har mailadresser.
TiImelding senest d. 24. maj til Hanne på e-mail: hanne@kludekoner.dk eller tlf. 75 75 28 09 el. mobil 27 26 00 37, (ikke på Facebook) – først til mølle! Vi kan max være 70 deltagere.
Vi glæder os til en hyggelig dag og til at dekorere veteranbilerne med mange puttetæpper, som foregående år!
68 tæpper = 62 puttetæpper og 6 sengetæpper er i dag afleveret på Fjordmark af Anna Marie Andersen, Kirsten Larsen og Hanne Hector Schrøder. De 6 sengetæpper er overskud, da der bliver syet rigeligt med sengetæpper til Liljeborg, og Fjordmark mangler.
Alle tæpper blev bredt ud i hallen, og de dækkede hele gulvet.
En gruppe børn fik lov at gå på opdagelse og vælge det tæppe, de allerbedst kunne lide – det var ikke nemt, og der blev skiftet flere gange, før de satte sig på det tæppe, der så blev pakket i en pose med navn på.
Tilfreds ung mand har valgt et tæppe, som Anna Marie har syet!
Det er altid en dejlig oplevelse at afleverer tæpper, og vi fik en rundvisning på hele hjemmet af den desværre snart afgående forstander Vibeke!
BEMÆRK: I aften kl 20.55 og lørdag kl. 18.05 vises på DK4 filmen om Julemærkehjemmet Liljeborg.
Det er samme udsendelse, som er sendt tidligere, om starten på det nye, flotte julemærkehjem. Værd at se, hvis du ikke har set den før.
Nu har en række tæppetanter sluttet runden af præsentationsbesøg i 15 butikker landet over, hvor vi har præsenteret Puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter”.
Vi er blevet taget vældig godt imod, både af butikejere og kunder. Mange har været glade for at få demonstreret det lille “fif” til at sy blokken på maskine, og vi håber, at der kommer mange blokke tilbage!
Det har været spændende at komme ud i butikkerne i stedet for den messe i LIllebælthallerne, der er aflyst. Så vi vil helt klart overveje, om vi skal gøre sådan igen en anden gang.
De sidste 3 dage har Birgith Lorenz og Hanne Hector Schrøder været i Patchworkkælderen i Kolding som en del af Quiltrally Syd. Og der har ikke mindst været stor interesse i at se, hvordan man syr Fix & færdig / Quilt-as-you-go, som Birgith har vist. Det klæder iøvrigt netop dette mønster rigtig godt at montere på denne måde.
Tak til alle butiksejerne for jeres imødekommenhed og forkælelsen!
I forbindelse med QUILT RALLY Syd 5. – 7. april, får Kirsten Juhl, Patchwork Kælderen, Kolding, besøg af Birgith Lorenz og Hanne Hector Schrøder for at vise og sælge puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter”.
Birgith viser også Quilt-as-you-go / Fix & færdig – en smart måde at quilte et tæppe blok for blok i stedet for hele tæppet på én gang. Vi er til stede kl 10 – 16.
Færdigsyede blokke, toppe til puttetæpper og færdige tæpper modtages gerne.
Kirsten Larsen har syet det smukke puttetæppe med 2018-mønsteret “Flyvende firkanter”, som hun præsenterede i dag hos Bøgelund Patchwork, Strib.
Det er nogle meget fine farver, Kirsten har sat sammen.
Kirsten Larsen og Hanne Hector Schrøder solgte mønstre og demonstrerede syteknikker i Bøgelunds butik hele dagen. Det samme i morgen lørdag og søndag!
Puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter” kan nu også købes i Patchworkhulen, Børkop.
I den kommende uge er der demonstration og salg af Puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter” af tæppetanter i nedenstående butikker:
Tirsdag 13/3 kl. 10 – 12: Patchwork Køge med Marianne Larsen
Torsdag 15/3 kl 10 – 16: Den Lille Lade, Ejstrupholm med Pia Toft og Karen Lise Monsberg
Fredag 16/3 kl 11 – 16: Bøgelund, Strib med Kirsten Larsen og Hanne Hector Schrøder
Lørdag 17/3 kl 11 – 16: Bøgelund, Strib med Anna Marie Andersen og Hanne Hector Schrøder
Søndag 18/3 kl 11 – 16: Bøgelund, Strib med Kirsten Larsen og Anna Marie Andersen
I den kommende uge er der demonstration og salg af Puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter” af tæppetanter i nedenstående butikker:
Mandag 6. marts kl. 13 – 16 Syværkstedet, Grenaa: Karin Holme Frederiksen
Tirsdag 7. marts kl. 13 – 15 Bali Quilt, Korsør: Lisbeth Adrian
Fredag 9. marts kl. 11–14 Patchwork Oasen,Skjern: Birgith Lorenz og Hanne Schrøder
Lørdag 10. marts kl. 10 – 14.30 Postgården, Hjørring; Nanna Thomsen
Lørdag 10. marts kl 11 Hobbygården, Gassum: Karin Holme Frederiksen
Lørdag 10. marts kl. 10 Hedensted Quilters, Stjernevejskolen: Hanne Schrøder
Søndag 11. marts kl. 12 – 15 HANNE’s Patchwork, Vejerslev: Karin Holme Frederiksen
Fredag 2. marts kl. 12.30 – 16.00 demonstrerer Rita og Anna Marie hos Butik Kastanja i Agedrup v/Odense det nye puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter”, som også kan købes.
Lørdag 3. marts kl. 10 – 12 hos Stjernestoffer i Brønshøj er det Marianne Jensen, der viser og sælger mønsteret.
Lørdag 3. marts kl. 11 – 14 hos Butikken ved Højen er Lisbeth Adrian og Mona Schnefeldt med demonstration og salg af mønstre.
Der vil også være forskellige tilbud og aktiviteter.
Vi håber, at mange trodser vejret og aflægger besøg hos én af de 3 butikker, der velvilligt støtter Projekt Puttetæpper på denne måde!
Første butik, der viser og sælger mønsteret, er Købmandsgaarden i Fjerritslev, hvor Lene Holst er til stede hele dagen i dag 23.2. fra kl 10 – 16.
Lene viser, hvordan blokken sys både overt pap og på maskine, og sælger mønsteret, pris 20 kr.
Senere finder samme begivenhed sted i 14 andre butikker over hele landet.
Næste gang: 2.3. kl 12.30 – 16.00 hos Butik Kastanja i Odense, hvor Anna Marie Andersen og Rita Sicko er til stede.
3.3. kl 10 – 12 hos Stjernestoffer i Brønshøj, hvor Marianne Jensen viser og sælger mønsteret
3.3. kl. 11 – 14 i Butikken ved Højen i Asnæs, Hvor Lisbeth Adrian og Mona Schnefeldt sælger mønsteret og viser syningen.
Se kommende arrangementer HER.:
http://www.puttetaepper.dk/?p=10932
Vi er meget glade for, at 15 butikker vil hjælpe med at præsentere det nye Puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter”.
Hvert enkelt arrangement vil også blive annonceret her og på vores side på Facebook:
15 Butikker præsenterer puttetæppe mønster 2018 “Flyvende firkanter”.
Flere butikker får besøg af tæppetanter, som vil præsentere og demonstrere det nye puttetæppe årsmønster 2018. Mønsteret kan købes, butikkerne vil gøre lidt ekstra ud af det, og flere steder er der tilbud af forskellig slags.
Hvert enkelt arrangement vil blive præsenteret her på Facebook-gruppen og på vores hjemmeside www.puttetaepper.dk før det finder sted.
Her er en samlet oversigt:
23. februar kl 10 – 16 Købmandsgården, Skerping
2. marts kl. 12.30 – 16 Butik Kastanja, Odense
3. marts kl. 10 – 12 Stjernestoffer, Brønshøj
3. marts kl. 11 – 14 Butikken v/Højen, Asnæs
6. marts kl. 13 – 16 Syværkstedet, Grenaa
7. marts kl. 13 – 15 Bali Quilt, Korsør
9. marts kl. 11 – 14 Patchwork Oasen, Skjern
10. marts kl. 10 – 14.30 Postgården, Hjørring
10. marts kl 11 Hobbygården, Gassum
10. marts kl. 10 Hedensted Quilters, Stjernevejskolen
11. marts kl. 12 – 15 HANNE’s Patchwork, Vejerslev
13. marts kl. 10 – 12 Patchwork Køge
15. marts kl. 10 – 16 Den lille Lade, Ejstrupholm
16. – 17. – 18. marts kl. 11 Bøgelund, Strib, Middelfart
25. marts 9.30 – 15.30 Patchwork for alle i Viborg (kun tilmeldte)
21. marts kl. 13 – 15 Quiltefant, Fårup
5. – 6. – 7. april kl 11 Patchworkkælderen, Kolding
Tak til de 15 butikker for velvillig imødekommenhed og hjælp!
Foreløbig har vi modtaget 1800 blokke, syet efter årsmønster 2017 “Musetrappe”. Det er en fremgang fra 2016, som vi er glade for! Mønsteret har været populært, og det er dejligt.
I går havde styregruppen møde hos Birgith Lorenz i Hejnsvig, bl.a. for at forberede Tæppetante-træffet 9. juni 2018 og lægge en hel del modtagne stoffer i depot, fordi de fylder meget hjemme hos os selv! De skal jo deles ud til Tante-træffet.
Vi fotograferede også flere modtagne sengetæpper og puttetæpper (billeder komme senere), og hjalp hinanden med at sortere de modtagne blokke, så de passer sammen til tæpper. Derefter får monteringstanterne blokkene sammen med mellemfor og bagsider.
Det var ikke helt nemt at sortere de mange blokke! Men vi håber, at der bliver nogle flotte tæpper ud af dem.
Der modtages stadig blokke, så hvis nogen har nogle liggende, så send dem endelig hurtigst muligt.
I dag er det nye puttetæppemønster for 2018 “Flyvende firkanter” blevet trykt og kan nu købes. Pris 30 kr incl. porto.
I første omgang kan det købes online. Send en mail til Karin mail@karinhf.dk og bestil mønsteret sendt.
Opgiv navn og adresse og om du vil betale med Mobile Pay eller over netbank.
I en svarmail modtager du et mobil-nummer eller bankkonto.
Når du har betalt 30 kr, sendes mønsteret til dig.
Senere vil det blive muligt at købe mønsteret direkte, pris 20 kr.
Mønsteret vil i løbet af marts og april blive præsenteret i flere forskellige butikker ved arrangementer, hvor tæppetanter besøger de forskellige butikker, hvor man kan se syede blokke og købe mønsteret. I nogle af butikkerne vil det være muligt at sy en blok eller 2.
Disse arrangementer vil blive annonceret her på siden samt på vores side på Facebook. Og butikkerne vil også selv omtale arrangementerne.
På Quiltefestivalen i Aulby 10.-11. maj , på Kreativ Midsommer Messe i Korsør 2.-3. juni og på Dansk Patchwork Forenings Træf i Odense 25.-26. august kan mønsteret købes i Projekt Puttetæppers stand.
Her er 4 blokke sat sammen. BEMÆRK: der er hverken trekanter eller spidser i mønsteret i år! Det er meget nemt at sy både i hånden på amerikansk eller over pap, og på maskine. Og du kan bruge rester i alle farver, bare du følger farvefordelingen, beskrevet i mønsteret.
Vi håber at få mange blokke retur, så der kan sys mange puttetæpper med mønsteret 2018 “Flyvende firkanter” !
Efter udsalg har Bente fra Bøgelund Patchwork doneret 85,5 meter dejlige patchworkstoffer til Projekt Puttetæpper!
Heraf er de 19 meter dobbelte eller 4-dobbelte = 1.4 m – 1.5 m – 2.6 – 2.8 m brede og super til bagsider på både puttetæpper og sengetæpper.
En meget flot donation, som slet ikke kan gøres op i penge, men er meget værd for projektet.
Kate Dideriksen, Birkerød, har syet et sengetæppe til Julemærkehjemmet Liljeborg:
Stjernestoffer, Brønshøj, har quiltet med rabat.
Puttetæppet, som Kate også har syet, har bagside doneret af Speich Design, Lyngby, hvor de havde bestemt, at den første kunde, der fortalte om det nye julemærkhjem Liljeborg i Roskilde, skulle have en gave!
Besøg i Hannerup Kirke Café med en stor stak puttetæpper.
Jeg fortalte historien bag Projekt Puttetæpper, fra for 20 år siden og til i fredags, hvor Liljeborg blev indviet. Både om tæpperne, julemærkehjemmene og alle tæppetanterne, og hvordan projektet er vokset.
Der var stor interesse, og ligesom gæsterne på Liljeborg i fredags var tilhørerne imponeret over, at vi syr 1.000 tæpper til børnene om året nu!
Det var en kæmpe oplevelse at være med til indvielsen af Liljeborg i Roskilde, og styregruppen var utroligt glad for invitationen.
Det blev en meget større begivenhed, end vi havde regnet med, og det “har trukket lidt tænder ud”, så vi var mega trætte efterfølgende.
Det er et fantastisk hus! Det gamle “Haraldsborg”, som var husholdningsskole er restaureret og bygget til med en meget spændende, rund bygning!
Der var mange “fine” mennesker med, æresgæsten var Kronprinsesse Mary, og derfor var der store sikkerhedsforanstaltninger. Men heldigvis foregik det meget uhøjtideligt, og alle børnene i deres røde T-hirts spillede store roller.
Bl.a. da “snoren” skulle klippes – fin måde at gøre det på:
Det var giveren af Liljeborg og Kronprinsesse Mary i fællesskab, der klippede (og alle fotograferede!)
Der blev holdt flotte taler af:
– Liljeborgs giver – Winnie Liljeborg – som har købt, restaureret, bygget det hele og bekoster de første 5 års drift!
– Roskildes borgmester Joy Frederiksen, som holdt en meget personlig og rørende tale
– og Freja på 11 år, som har været på hjemmet nu i 8 uger og fortalte, hvad hun havde haft ud af det i forhold til selvtillid og meget mere.
Vi var blevet bedt om at være der meget tidligt og fik et hjørne i en opholdsstue, hvor vi måtte lave udstilling af de 48 puttetæpper, vi havde med til de næste 48 børn.
Nogle af de børn, der bor der nu – og som har fået hver et puttetæppe ved ankomsten – var meget interesserede..
..og ville gerne have ejet de tæpper, vi kom med!
Efter indvielsen og den efterfølgende reception med meget lækre “pindemadder” var der “Åbent hus”. Det vidste vi ikke! Men da blev der virkelig run på vores hjørne!
Det væltede ind med mennesker fra Roskilde, der gerne ville se det spændende hus! Og vi fik sandelig vores del af opmærksomheden.
Der blev spurgt ind til, hvad det gik ud på, og det er ingen underdrivelse, at gæsterne syntes, det er et fantastisk projekt, vi har, og helt utroligt, at Projekt Puttetæppers tæppetanter syr 1.000 fine patchworktæpper om året!
Under rundgangen kunne de også se de store, dejlige værelser, hvor børnene bor 2 i hvert værelse, med eget bad og toilet, og her havde de også bemærket tæpperne, der lå på sengene.
Det er tæpper, der tidligere et blevet afleveret til Julemærkehjemmet Skælskør, som har delt dem med Liljeborg.
Fremover kan man selv aflevere færdige puttetæpper på Liljeborg, og fra styregruppen vil vi også sørge for, at der er personlige tæpper til alle, som de får med hjem.
Det bliver en stor dag i morgen, når Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde indvies! Styregruppen er inviteret, og vi medbringer 48 puttetæpper + 27 sengetæpper, de første af 56, som de har ønsket – de 8 er til gæstesenge!
Kronprinsesse Mary klipper snoren, og der er store sikkerhedshensyn, derfor skal vi være der meget tidligt, så vi kan få tæpperne ind.
Så der pakkes, inden vi skal tidligt af sted i morgen:
Billedet viser bare en del af tæpperne, nemlig de tæpper af begge slags, som ligger hos mig. De 2 andre i styregruppen har pakket på samme måde – og Karin har endda pakket en ekstra stor stak tæpper, som hun i dag har haft med til Kildemose i Ølsted, som hun har besøgt, inden en overnatning på Sjælland, ellers kunne hun ikke nå derover uden at køre midt om natten!
Det bliver spændende! Og vi glæder os!
Nu er Julebrev 2017 sendt ud til alle tæppetanter og monteringstanter – pr mail eller “snailmail” (PostNord).
Vi har sagt JA til et nyt éngangs projekt og vil dermed opfylde et ønske fra Julemærkehjemmet Liljeborg i Roskilde om sengetæpper til alle 48 børns senge (skal blive på sengene) + 8 gæstesenge senere.
Vi har tænkt grundigt over det, før vi sagde ja, for vi syr nu 1.000 puttetæpper om året for at alle børn på alle 5 hjem kan få et personligt tæppe, og de skal altid være vores 1. prioritet! Men vi har ingen deadline med sengetæpperne.
Da vi syede sengetæpper til Fjordmark i 2008 og til Kildemose i 2016, viste det sig, at mange havde passende tæpper liggende, og de kom nu til glæde og gavn!
Størrelsen er 140 x 220 cm, og tilmelding er nødvendig, for at vi har styr på antallet. Send en mail til Hanne (adresse her på siden under “Om puttetæpperne”).
Vi forsøger at skaffe sponsorer til mellemfor og bagsidestof, det aftaler vi senere med dem, der vil være med.
Her er de første 4 sengetæpper:
Sengetæppe til Liljeborg, syet af Birgith Lorenz, Hejnsvig
Sengetæppe til Liljeborg, syet af Hanne Hector Schrøder, Fredericia
Sengetæppe til Liljeborg, syet af Susse Monefeldt, Aalborg
Sengetæppe til Liljeborg, syet af Anni Mølledal, Karrebæksminde, monsteret og quiltet af Rita Sicko, Nyborg.
7 børn afsluttede deres ophold på Kildemose i dag med en dejlig fest, hvor de bl.a. fik overrakt deres personlig puttetæppe.
Tæppetante Karin Christensen, Hornbæk, var så heldig, at da hun kom med en stak puttetæpper, blev hun inviteret med til festen! En stor oplevelse!
5 af børnene havde tilsammen tabt 67,2 kg ! Det er sørme flot!
I går aftes besøgte Hanne fra styregruppen den meget store og meget flittige gruppe “Kolding Tæppetanter”, der i fællesskab syr mange flotte puttetæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark.
De har fået dejlige lokaler hos KUC, hvor de syr hver anden mandag, og de hygger sig samtidig!
De har fået 2 store skabe til stof, vat og alt muligt andet, og symaskinerne er til fri rådighed, når de er der.
Der er også mulighed for at lime stofferne på store borde, før quiltning.
Og alle hjælper hinanden med tæpperne
Gruppens “nestor” Yrsa har svært ved at kommunikere pga høretab, men hun nyder at være med og er god til at fortælle, hvordan det skal være! Det skal være i orden!
Via Facebook har vi fået 4 store sække med stof fra et dødsbo.
Ann-Britt Nielsen havde sagt ja tak til en forespørgsel med det formål, at Projekt Puttetæpper skulle have stoffet – tak for betænksomheden. Ann-Britt har sorteret det fra, som ikke kan bruges, og resten trænger til vask og strygning, det lugter af røg!
Rita Sicko og 2 tæppetanter har nu afhentet det hos Ann-Britt i Odense og taget det under deres vinger, så det kan bruges til puttetæpper! Det sert ud til at være pæne store stykker, så det kan blive til noget!
Vi har fået et tilbud om en stor quilteramme til håndquilting, kaldet BOM eller Quilting Bee.
Vi har én i forvejen, som Rita er glad for at bruge, og hvis der er en anden tæppetante, der vil overveje at have en til låns på ubestemt tid til at quilte puttetæpper, så vil Rita gerne fortælle om sine erfaringer og evt. vise, hvordan den bruges.
Den fylder noget, når den er i brug, men kan klappes helt sammen og stilles til side.
Her er billeder af 2 forskellige:
Hvis du er interesseret, kan du kontakte Rita el. Hanne (se adresse / tlf.nr. HER. )
Her er de 31 puttetæpper, som i dag er afleveret på Julemærkehjemmet Fjordmark, forograferet på gulvet i hallen. Desværre kunne vi ikke få alle tæpperne med på ét billede.
Børnene, der hjalp med at pakke tæpperne ud, var meget interesserede og studerede de enkelt tæpper nøje!
De får selv lov at vælge, hvilket tæppe, de gerne vil have, i forbindelse med en forældredag ca. midt i opholdet.
8 glade børn har afsluttet deres 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet Kildemose. Og i den forbindelse har de modtaget hver sit puttetæppe. På Kildemose har de en tradition om at udvælge tæpperne til hvert enkelt barn og give dem en lille historie om, hvorfor netop dette tæppe passer til det enkelte barn. Det gør tæppet meget personligt for barnet. Sådan har de gjort i alle 20 år, siden Projekt Puttetæpper startede.
Jeg var på Kildemose for 2 uger siden med 50 tæpper, og det er hyggeligt at gense nogle af dem! Jeg er sikker på, at der også er nogle tæppetanter, der glæder sig over dette billede!
For 1 uge siden, da jeg besøgte Kildemose i Ølsted, spurgte Lene, om jeg havde lyst til at se de sengetæpper, vi syede til værelserne sidste år. Og det ville jeg selvfølgelig meget gerne.
Det var ikke alle værelserne, jeg så, men her er 19 af de 35 sengetæpper, vi har syet. Det var meget hyggeligt at se dem i brug.
På nogle af værelserne og på vægge på gange og trapper hænger der tæpper af ældre dato – fra Projekt Puttetæppers første år.
Ialt blev der syet 38 sengetæpper, heraf har Fjordmark fået de 3. Alle 38 sengetæpper kan ses i dette album: Sengetæpper til Kildemose
Kære alle putte tæppe tanter.
På Julemærkehjemmet Kildemose havde vi i fredags besøg af Hanne Schrøder, der medbragte 48 skønne puttetæpper samt 2 flotte sengetæpper. Nu har vi igen et lille lager af puttetæpper, så vi har mulighed for at matche puttetæpperne med børn, der ”passer til tæppet”. Vi hører af og til børn spørge: ” Hvordan ved tæppe tanterne lige hvordan jeg er ? , de er så dygtige til at sy tæpperne så de lige passer til vores personlighed” 😉
Vi har nu sengetæpper til alle sengene på Kildemose, og det liver dejligt op på værelserne, med de mange farvestrålende sengetæpper. En stor tak til alle jer, der har bidraget med at sy sengetæpper.
For ca. 3 uger siden stod der pludselig en stor ung mand med fuldskæg i min dør ind til kontoret, jeg hilste, og han kiggede forundret på mig. ” Kan du ikke kende mig ?” spurgte han, og jeg måtte indrømme, at jeg ikke lige kunne huske at han hed Toke. Toke var på Kildemose for ca. 7 år siden (og ca. 850 børn siden) han fortalte om, hvor meget opholdet havde betydet for ham, og da jeg spurgte, om han stadig havde sit putte tæppe sagde han: ” Selvfølgelig har jeg mit tæppe, og jeg er så glad for det, at jeg ville sætte det i glas og ramme hvis jeg havde råd ”.
Det er ikke kun de nuværende børn, der bliver rigtig glade for deres putte-tæpper, men vi oplever ofte at tidligere elever fortæller, hvor meget tæppet har betydet for dem. Så en kæmpe tak til jer alle, der støtter os i vores hjælpearbejde med børnene ved at sy putte-tæpper !
Mange glade hilsner
Lene Schou
Billederne af de 22 flotte jubilæums puttetæpper, som forskellige tæppetanter har syet til 20 års jubilæet i 2017, og til jubilæumsudstillingen på Træf i denne weekend, har ikke været offentliggjort før. Tæpperne blev udstillet på Tæppetante-træf i Hejnsvig i juni 2017, og nu kan de alle ses her.
Der var 2 mønstre det første år 1997/98, og mønsteret for 2006 Antiqué Tile er syet i 2 udgaver.1997/98 Roterende Stjerne syet af Hanne Hector Schrøder, Fredericia, quiltet af Laila Brøgger, Fredericia.
1997/98 Summerfest syet af Benthe Thomsen, Faaborg
1999 Short and Sweet syet af Anna Mikkelsen, Skanderborg
2000 Bookworm syet af Jette Mørk Jensen, Kolding
2001 Malteserkors syet af Ulla Mikkelsen og Inga Bach, Faarevejle
2002 Coxey’s Camp syet af Birgith Lorenz, Hejnsvig, quiltet af BeoBeo, Maribo.
2003 Jacob’s Ladder syet af Linnea Hassing Nielsen, Horsens
2004 Churn Dash syet af Rita Sicko, Nyborg
2005 Hayes’ Corner syet af Else Andersen, Hårby
2006 Antigué Tile syet af Hanne Murmann, Haderslev
2006 Antiqué Tile syet af Yrsa Højrup, Kolding
2007 Snail’s Trail syet af Hanne Murmann, Haderslev
2008 Emmas Blomster syet af Kirsten Larsen, Middelfart
2009 Country Checkers syet af Birte Pedersen, Skagen
2010 Stier og Hegn syet af Lene Larsen, Dragør
2011 Shining Star syet af Bodil Johansen, Sæby
2011 Fødselsdagsblomst syet af Ulla Mikkelsen og Inga Bach, Faarevejle.
2012 Rundsav syet af Karin Holme Frederiksen, Skørring.
2013 Syskrin, syet af Pia Brønnum, Allerød. Quiltet af Stjernestoffer, Brønshøj.
2015 Møllesti syet af Anna Marie Andersen, Odense
2016 Georgia syet af Kirsten Bek Hansen, Nyborg
2017 Musetrappe syet af Pernille Riess Robertson, Snekkersten.
De 22 tæpper bliver del af en indvielses gave til det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde, når de sidste af 48 børn er flyttet ind efter nytår 2018.
Træf er ovre for denne gang – vi er meget trætte efter en weekend, hvor mange fandt vores udstilling og rigtig mange kom med flotte tæpper til børnene på julemærkehjemmene!
Lotte Klindt’s spændende tæppe med utallige små – bittesmå – rester, en såkaldt “Spy-quilt” eller “Gå på opdagelse-quilt” fik stor opmærksomhed!
Grenaa-quilterne, som blev tæppetanter for 1 år siden, og som er utroligt flittige, kom også med flere flotte tæpper:
Alle modtagne tæpper er fotograferet og vil blive vist de næste dage, men trætheden har meldt sig!
Det er blevet en meget flot udstilling på Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk.
Se her fra første-dagen:
Alle 21 mønstre fra de 20 år er syet op i 22 tæpper, som er hængt op i et meget flot lokale – desværre lidt afsides, så vi håber, at flere vil finde os, vi vil jo gerne vise udstillingen frem.
Heldigvis finder tæppetanterne os, og de kommer som altid med favnen fuld af skønne tæpper.
Det er tæppetanter, der har syet de 22 tæpper, som efter jubilæummet bliver givet til børn på julemærkehjem.
Styregruppen har syet en ny Sampler i blåt med blokkene for de sidste 10 år som supplement til Sampleren i rødt fra 2007 med blokke for de første 10 år.
Så pakkes der til TRÆF i Skærbæk!
Projekt Puttetæpper har i anledning af vores 20 års jubilæum en særskilt udstilling med puttetæpper syet efter de 21 årsmønstre (2 mønstre det 1. år), som forskellige tæppetanter har syet.
Samme sted har Projekt Puttetæpper en stand med salg af årsmønstre, hvor vi også gerne modtager færdige tæpper og syede årsblokke 2017 “Musetrappe”.
Vi glæder os meget til at se alle!!!
Projekt Puttetæpper fejrer 20 års jubilæum i 2017, og Dansk Patchwork Forening har sat et særskilt lokale af til vores jubilæums udstilling. Forskellige tæppetanter har syet 21 puttetæpper med årsmønstrene fra de 20 år (der var 2 mønstre det første år, derfor 21 tæpper). Tæpperne er kun blevet vist én gang, nemlig på Tæppetante-træf i Hejnsvig 10. juni. Det er derfor en helt frisk udstilling, som vi håber, at mange vil se. Det er helt umuligt at gætte på, hvor mange, der har leveret årsblokke i årenes løb, men det er i ti-tusindevis! Denne gang er det én tæppetante pr. årstæppe, men mange vil kunne huske blok-mønstrene fra de 20 år.
Projekt Puttetæpper årlige stand på Træffet findes sammen med udstillingen.
Vi glæder os til at se MANGE patchworkere på udstillingen / standen.
Marianne Jensen, Ølstykke, har i dag besøgt Kildemose med 10 puttetæpper, heraf 2, som hun selv har monteret og quiltet.
Syet af Lisbeth Brink, Rødding, monteret og quiltet af Marianne Jensen, Ølstykke. Mellemfor er sponseret af LB-foreningen.
Syet af Ruth Nielsen, Odense. Monteret og quiltet af Marianne Jensen, Ølstykke. Mellemfor er sponseret af LB-foreningen.
Kære tæppetante.
Tusinde tak for de smukke tæpper vi fik med hjem, da vi besøgte jer i Hejnsvig.
Som altid bliver vi helt benovede over at se alle de smukke tæpper.
Børnene nyder deres sommerferie. Vi har alle været på en 33 km gåtur til Dybbøl Mølle. Børnene hygger sig med forskellige aktiviteter som sker her i sommerferien, og så er vi glade for vores nye badebro, hvor vi bader fra, når vejret tillader det. Børnene har været samlet til en fodbold turnering på Kildemose, hvor de mødte børnene fra de andre julemærkehjem. Vi fik desværre ikke pokalen med hjem.
Med venlig hilsen og god sommer til jer alle
Julemærkehjemmet Fjordmark
Else Marie Bak
7 børn har haft et succesfuldt ophold på Julemærkehjemmet Kildemose, og i forbindelse med afslutningsfesten fik de alle 7 hver et puttetæppe.
Tæpperne er alle udvalgt af pædagogerne, og de får en lille historie om, hvorfor netop dette tæppe passer til det enkelte barn. Det gør stort indtryk og gør tæppet til noget helt særligt, som de knytter til den gode oplevelse, de har haft.
Det er kun på Kildemose, de har denne tradition, og sådan har alle børn på Kildemose fået deres tæpper i nu 20 år!
Fra Julemærkehjemmet Fjordmark har jeg fået dejlige nyheder i dag!
Restaurant Bind i Kollund har afholdt den årlige støttemiddag for julemærkehjemmet, hvor leverandørerne giver madvarerne og vin ad libitum, forskellige kendte mennesker f.eks. borgmesteren og forstanderen fra julemærkehjemmet serverer, og deltagerne har den store pung med hjemmefra!
Forskellige tæppetanter har nu i nogle år skænket specielle tæpper til salg på auktion. Auktionen har også mange andre gaver, og det hele skulle gerne give en god indtægt til drift af julemærkehjemmet. Det skal understreges, at det selvfølgelig ikke er puttetæpper, der bliver solgt, men sengetæpper eller små vægtæpper.
I år har hele arrangementet givet 315.075 kr!!!
Her er de smukke tæpper, og med stor tilfredsstillelse kan det noteres, at de er solgt rigtig godt:
Meget smukt vægtæppe, syet af Sussan Skov-Petersen, solgt til 2.200 kr
Et flot vægtæppe, også fra Sussan Skov-Petersen til samme pris, 2.200 kr
Smukt sengetæppe,doneret af Dorte Arp, som gerne ville støtte formålet. Quiltet af Bodil, Beo Beo. Solgt på auktion for 5.500 kr – det er virkelig en god pris! Beo Beo har doneret mellemfor og bagsidestof.
Og endelig det helt specielle tæppe (som er så svært at fotografere!), syet af Birgith Lorenz, med det, jeg kalder optisk bedrag – firkanter på flere hold i “Color Wash”-teknik.
Salgsprisen kom op på 7.000 kr – det bliver Birgith glad for at høre!
En meget flot håndsrækning fra Projekt Puttetæpper til driften af Julemærkehjemmet Fjordmark!
Indrømmet: det var dejligt, at styregruppen ikke skulle arrangere endnu en messe – det står Lisbeth Lau Adrian for, så vi var bare gæster!
5 tæppetanter fra Jylland, heraf 2 fra styregruppen tog turen i bil i det skønne vejr. Og allerede, da vi ankom, kort efter åbningen af messen, kunne vi konstatere, at Lisbeth ikke bare viste en flot stand, men allerede havde modtaget mange færdige tæpper!
Kulturhuset i Korsør giver en fantastisk ramme til den levende messe, hvor mange butikker stiller op med masser af stof, idéer, modeller og alt muligt patchwork relateret.
I dag fortsætter redigeringen af alle de mange billeder af de tæpper, vi modtog på Tæppetante-træf i lørdags i Hejnsvig.
Det var mange at fotografere på én gang (efter træffet), og vi havde heldigvis flere hjælpere til at holde tæpperne, men vi kan se, at der er sket fejl på listen – det var svært at styre.
Derfor opfordrer vi tæppetanterne til at give besked, hvis de kan se fejl i oplysningerne, så de kan rettes!
Det blev en skøn dag sammen med over 70 tæppetanter + gæster hos Birgith Lorenz i Hejnsvig.
En sand strøm af puttetæpper blev modtaget af vores hjælpere, efterhånden som tæppetanterne ankom, og tæpperne blev lagt ud på de veteranbiler, der har til huse i hallen hos Birgith.
På væggene i hallen hang 22 jubilæumstæpper, syet efter hvert års puttetæppemønster i moderne udgaver.
Og bunkerne voksede og voksede! Ialt 130 færdige, smukke puttetæpper havde tæppetanterne med, foruden en masse toppe, som nu skal gøres færdige.
Det er virkelig flot!
Misforståelser skal undgås! Derfor dette:
Julemærkefonden har været på Livsstilsmesse på Ledreborg, hvor de har solgt små patchworktæpper. Desværre er der nogle, der har forstået det sådan, at det er puttetæpper, der blev solgt. Det er det helt sikker IKKE! Puttetæpperne bliver aldrig under nogen omstændigheder solgt! Lad os lige slå det fast med 7-tommer søm!
Sidste år donerede Sussan Skov-Pedersen 78 fine små tæpper, vægtæpper og løbere, som måtte sælges til fordel for Julemærkefonden, som driver alle julemærkehjemmene og dermed til gavn for børnene. Det var alle tæpper, der var for små til puttetæpper.
Vi har andre gode eksempler på, at tæppetanter syr meget store eller små tæpper, som de ønsker at støtte Julemærkefonden med, og som derfor sælges på auktion ved velgørenhedsarrangementer – men altså ikke puttetæpperne!
For en ordens skyld: Julemærkefonden og Projekt Puttetæpper er ikke “blandet sammen” – der er tale om særskilte donationer direkte til Julemærkefondens drift at hjemmene.
Fortæl gerne dette videre til andre tæppetanter!
Godt træt efter en travl dag på Quiltefestivalen.
Masser af gæster og megen snak, der er virkelig mange, der spørger til puttetæpperne – “får de lov at beholde tæpperne?” – hold da op, det er flot med så mange tæpper! – bliver tæpperne værdsat? osv, og det er hyggeligt hver gang at fortælle om Projekt Puttetæppers 20 år og den udvikling, der er sket.
Vi har i dag modtaget 26 puttetæpper, 20 toppe (oversider til tæpper, der bliver gjort færdige af tæppetanter) og en pæn stak færdige blokke, både årsblokke 2017 Musetrappe og Evighedblokke.
Der kommer billeder senere.
Nu tæller vi ned! Kun 4 dage til Quiltefestivalen i Aulby, hvor Projekt Puttetæpper er med for 10. gang!
Som hvert år viser vi et lille udvalg af puttetæpper, bl.a. et med årsmønster 2017 “Musetrappe”, og vi sælger også mønsteret.
Vi tager gerne imod færdige puttetæpper, UFO’er = UFærdige Objekter, toppe og færdigsyede blokke til tæpper.
Vi glæder os meget til at se mange tæppetanter, monteringstanter og alle andre patchworkere!
Gitte fortæller, at hun fik en ny symaskine for et par år siden. Det blev meget sjovere at quilte, så hun begyndte systematisk at få toppene lavet til færdige tæpper. Hun satte som mål, at hun ikke måtte sy noget nyt, før ”lageret” var nedbragt.
Den målsætning tror jeg, vi er mange, der har – problemet er bare, at der somme tider kommer noget spændende, man er “nødt” til at prøve …
Tak for de mange flotte tæpper, Gitte Bloch.
Julemærkefondens kontor flytter til det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde.
NY ADRESSE PER 12. JUNI 2017 : Julemærkefonden – Baldersvej 3 – 4000 Roskilde
Det har hidtil været muligt at aflevere færdige tæpper på Julemærkefondens kontor i Brolæggerstræde. Det vil stadig være muligt på den nye adresse i Roskilde.
Man kan også aflevere tæpper hos Stjernestoffer i Brønshøj.
Som altid kan man fortsat aflevere puttetæpper til styregruppen og de enkelte julemærkehjem – se adresser i “Om puttetæpperne”.
Else Andersen, Hårby, har syet 4 puttetæpper af stof, hun har haft med hjem fra Tæppetante-træf 2016 i Hejnsvig:
Else har også afleveret det jubilæumstæppe, syet med årsmønsteret 2005 Hayes Corner, som er hendes bidrag til 21 jubilæumstæpper, som ikke bliver vist før Tæppetante-træf 2017 i Hejnsvig.
Vi er i øjeblikket ved at samle de 21 jubilæumstæpper sammen til udstilling i Hejnsvig i 1. omgang og senere på Dansk Patchwork Forenings Træf i Skærbæk 26.-27. august.
Nu er invitationerne til årets Tæppetante-træf, som også bliver fejring af 20 års jubilæum, sendt ud.
De fleste pr mail i går aftes, resten med “snail-mail” og frimærke.
Vi har for første gang sat et max antal af pladshensyn, for nok er der god plads hos Birgith, der lægger lokaler til. Men der er grænser, og det skal være en fornøjelse at deltage.
Det er kun tæppetante og monteringstanter, der kan deltage, og får alle en personlig invitation.
Der gik nøjagtig 9 minutter, fra invitations-mailen blev sendt, til den første tilmelding indløb! Og det var fra én, der har deltaget flere gange før, så hun har gode minder! Der er mange nye tæppetanter, og de vil også få en speciel og forhåbentlig dejli oplevelse.
Det var en rigtig god idé, Birgith fik for 4 år siden, da hun tilbød at lægge hus, have og systue til, at vi kunne mødes 1 gang om året, hvor det udelukkende er tæppetanter, der træffes! Nu er det vores 5. Træf!
Tina Kjær Nielsen fra Aalsgaarde kan ikke længere sy patchwork i hånden og har derfor tilbudt Projekt Puttetæpper det stof, hun ikke kan bruge.
Det har Karin Christensen fra Hornbæk hentet, og Karin har taget billeder af den helt overvældende “skat”:
Karin var helt benovet, for der er SÅ meget! Store og små stykker, også noget til bagsider, meget, der er riet på pap, en del, der er påbegyndt sammensyning og vat!.
Æsker med riede stykker i farveorden osv – tusind tak Tina!
Hvor er det dejligt, når nogen tænker på vores dejlige projekt. Alt vil blive brugt, Karin kan selv bruge noget, resten bliver taget med til Tæppetante-træf i juni i Hejnsvig, hvor det bliver delt ud.
I morgen Skærtorsdag 13. april kl. 15.10 på DK4 genudsendes udsendelsen om det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde. Jeg så den, da den blev sendt 1. gang, og den blev også genudsendt sent i går aftes.
Men nu er chancen der så igen for at høre historien bag den ufatteligt store donation, som Winnie Liljeborg har givet til børn, der trænger til hjælp og omsorg.
Det er en rigtig god udsendelse, hvor Winnie Liljeborg og Søren Ravn, direktør for Julemærkefonden fortæller til Thomas Evers Poulsen om projektet og hvordan det er startet.
Birgith Lorenz og Hanne Schrøder besøgte Fjordmark i går med en helt fyldt bil (kunne ikke se ud af bagruden!).
58 tæpper ved afgang + 7 tæpper, som Birgith havde med, og undervejs formiddagskaffe hos Lone Carlsen, Bramdrupdam, som havde 4 tæpper, som skulle med = 69 flotte tæpper ialt. Heraf var de 3 meget smukke sengetæpper til at udskifte nogle af de mest slidte på hjemmet. Billeder af dem senere.
Både børnene, forstander og pædagoger var begejstrede, nogle af børnene hjalp med udpakning, og alle tæpper blev bredt ud på gulvet i hallen, hvor man har et godt kig fra svalegangen. Men det er første gang, jeg har oplevet, at der var så mange tæpper, at man ikke kunne fotografere dem på én gang der oppe fra. Så billederne er taget á flere gange.
Bemærk drengen på tæppet, der er syet af stof med amerikansk fodbold, som sammen med Birgith beundrer tæpperne. Han var med til at pakke tæpperne ud og kom op i opholdsstuen for at spørge til tæpperne og fortalte, at det tæppe ønskede han sig meget!
Vibeke og nogle børn og pædagoger beundrede tæpperne ovenfra.
Efter frokost, lektielæsning og frikvarter udendørs, fik de 2 hold, der har været på hjemmet længst, inviteret ind i hallen, hvor de uden sko måtte gå rundt på tæpperne og finde det tæppe, de syntes allerbedst om.
Hvis flere satte sig på samme tæppe, blev der trukket lod..
..og det var netop tilfældet med “fodboldtæppet”, så det var spændende…
..og hvem vandt!!! Nøj, hvor var han glad!
Det var en dejlig dag, som man ikke glemmer!
Tæpperne blev pakket i poser med navn på, så får børnene dem med hjem i forbindelse med en hjemme-weekend.
Resten bliver lagt i “tæppeskabet”, og næste gang er det de 10 nye børns tur.
7 børn afsluttede i går deres ophold på Julemærkehjemmet Kildemose med en fest og og ceremonien “Bakker og tæpper”, som de altid gør på dette julemærkehjem.
Børnene får først en bakke med madvarer, der i vægt svarer til det, de har tabt sig, og derefter det personlige tæppe, som vil minde dem om den gode oplevelse, de har haft!
Trods lidt for lave besøgstal på messen har Projekt Puttetæpper gode dage!
Vi sælger en hel del mønstre, og vi inkasserer tilfredshed med årets puttetæppemønster. Der er også flere nye, der køber mønsteret og gerne vil deltage i syning af blokke.
Og en mangeårig tæppetante, der har syet mange flotte tæpper, men nu ikke magter det mere, får nu mønsteret, som hendes veninde købte til hende, så hun kan sy blokke, det er overkommeligt, og vi skal nok sy dem sammen og quilte dem til tæpper. Det var veninden sikker på, at hun ville blive glad for.
Som noget helt særligt fik vi også en ny monteringstante, idet en besøgende henvendte sig og spurgte, om vi manglede nogen til at quilte tæpper – for hun har sin egen long-arm-quiltemaskine? Ja, det var da helt perfekt! Så hun fik allerede den første pakke med hjem, indeholdende en sød top, mellemfor og bagsidestof! Det håber vi at få meget ud af – og hun var rigtig glad!
Vi er på Håndarbejdsmessen igen i dag fra kl 10 – 16.
Projekt Puttetæpper har plads i Inspirationshjørnet på Håndarbejdsmessen, hvor vi arbejder sammen med de meget søde damer fra Familie & Samfund, Odense.
Det er et nyt sted i år, med mere luft omkring, og måske derfor kom der mange flere interesserede, som gerne ville høre mere om vores projekt. Det er jo ikke kun en messe for patchworkere, så mange har ikke hørt om det før, men alle er meget imponerede over, at vi laver så mange tæpper (min. 750 pr år) til børnene på de 4 julemærkehjem.
Vi modtog 11 færdige puttetæpper, som sammen med dem, vi havde medbragt til at udsmykke vores hjørne og væggene omkring hele Inspirationshjørnet, udgjorde et overvælde indtryk!
Syet af Egense Husflid, Svendborg, som fælles tæppe.
2 tæpper syet af Kirsten Færgemann, quiltet af Lene Bove, Odense
4 tæpper syet af Else Andersen, Hårby, med stof fra Tæppetante-træf.
2 modtagne UFO’er, som Anna-Marie Andersen, Odense, har gjort større, monteret og quiltet. Midten af den øverste er syet af Sussan Skou-Pedersen, Asserbo.
Kant- og bagsidestof doneret af Le Quilt, Frederikssund.
Vi er (næsten) klar til at tage imod i Inspirationshjørnet i Hal A på Håndarbejdsmessen i morgen fredag + lørdag og søndag.
Der er hængt puttetæpper op, vi har mønstre med til salg – og vi glæder os!
Et meget hurtigt blik omkring i hallerne viste mange spændende ting på de mange stande. Og patchwork udstillingen i år står Lillebælt Quilterne, Fredericia, for – og jeg har også et tæppe med!
Hanne Hector Schrøder har syet det første puttetæppe med 2017-mønster “Musetrappe”.
Patchwork-Oasen, Skjern, har doneret det farverige, gennemgående stof. Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød, har sponseret mellemfor, og LB-foreningen har sponseret bagsiden.
Tæppet kan ses i weekenden 17. – 19. marts sammen med andre puttetæpper i Inspirationshjørnet på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, Middelfart, hvor mønsteret sælges.
Vi håber at møde mange søde patchworkere, og at mange vil købe mønsteret og sy blokke eller tæpper efter det.
Man er også velkommen til at aflevere færdige tæpper.
Det har været en travl og spændende dag, hvor jeg har været på plejecenteret Nørrevang i Stensballe, Horsens, med en udstilling af puttetæpper.
Nørrevang er et meget flot plejehjem, lyst og venligt og med brede lyse gange, hvor der udstilles forskelligt fra måned til måned. Denne udstilling består udelukkende af flotte puttetæpper, som efter udstillingen vil blive kørt til et af julemærkehjemmene og brugt som mindegaver til de børn, der har ophold der.
Projekt Puttetæpper kan godt være stolte af disse 23 tæpper, som allerede under ophængningen fik megen opmærksomhed.
Den patchworkgruppe, der syr på Nørrevang hveranden uge, havde spurgt, om vi ville udstille, og de hjalp med at hænge tæpper op. Det var ikke mindst en stor hjælp, at én af dem havde medbragt sin næsten 2 meter høje mand! Han kunne nå det hele uden stige eller “elefantfod”!
Se hele udstillingen her:
Endelig er her Nørrevangs eget smukke tæppe, som gruppen har syet til dem:
Her er Nørrevangs egen quilt, som gruppen har syet til dem:
8 børn afsluttede i går deres 10 ugers ophold på Kildemose med at lave lækker middag til alle. Og her fik de også overrakt hver en tung bakke med madvarer, der i vægt svarede til, hvad de hver især havde tabt sig!
Tilsammen havde de 8 børn tabt 84,7 kg!
Som traditionen på Kildemose byder, fik de alle 8 deres puttetæppe sammen med en lille historie om, hvorfor netop dette tæppe passede til det enkelt barn.
Sikke et dejligt syn. Er der nogen, der kan genkende det tæppe, hun har syet?
Patchwork Kælderen, Kolding, har nu også fået puttetæppemønster 2017 “Musetrappe” – jubilæumsmønsteret – til salg.
Der kommer snart mønstre hos Butikken ved Højen, Asnæs, og Butik-5-trin-ned i Århus.
Nu kan puttetæppemønsteret for jubilæumsåret 2017 også købes hos HANNE’s Patchwork i Vejerslev – både i butikken og i webshoppen.
Hanne betaler momsen som en donation til Projekt Puttetæpper, fin service.
Der er flere butikker, der gerne vil sælge Projekt Puttetæppers mønster. De er ikke nået ud i alle butikkerne endnu, men Bali Quilt, som har designet jubilæums mønsteret 2017, har nu mønsteret i både den fysiske butik og webshoppen. Laila har lagt en lille video ud på Facebook, se den her:
Nu har både Karin, Rita og Hanne de nye mønstre “2017 Musetrappe”, så de kan købes hos alle 3.
HANNEs Patchwork I Vejerslev har nu mønstre, og flere andre butikker får dem snart.
Pris 20 kr. Det sættes ind her løbende.
Og mønsteret kan stadig købes for 30 kr (incl. porto og ekspedition) via Netbank eller Mobile Pay, hvis man sender en mail til: mail@karinhf.dk
..det har styregruppen i Projekt Puttetæpper vist i dag!
Vi har holdt et meget intenst møde, hvor vi har taget beslutninger for projektets næste års – ikke mindst vores 20 års jubilæum!
Det er dejligt, når man med godt humør og udbredt enighed kan lægge planer om såvel diverse messer og udstillinger, som forskellige mønstre i fremtiden.
Vi har også gennemgået flere store stakke af modtaget stof + UFO’er – der var frit slaw mht hvad man lige havde lydt til!
Men så er man også træt bagefter – jeg er i hvert fald glad for, at jeg bare skal rydde op, mens de andre har en lang køretur hjem!
Nu er det nye puttetæppemønster for 2017 “Musetrappen” trykt og klar til at blive taget i brug!
Mønsteret er designet af Laila Mogensen, Bali Quilt, og doneret til Projekt Puttetæpper. Tak Laila!
Vi håber, at vi får rigtig mange blokke tilbage, syet efter dette kønne og sjove mønster, som vi kun stiller få krav til mht farver. Det står i mønsteret.
Karin Holme Frederiksen, Kløvevej 16, Skørring, 8544 Mørke Tlf. 86 97 42 16
mail@karinhf.dk
Du skal oplyse din adresse, og om du vil betale via Mobilepay eller Netbank. Du modtager herefter et nummer til Mobilepay eller et kontonummer til vores netbank.
Du betaler 30 kr., der dækker mønsteret + porto + kuvert.
Mønsteret er sjovt at sy, og man kan vende og dreje det på flere måder.
I første omgang kan mønsteret bestilles som ´skrevet ovenfor, senere vil det kunne købes i flere forretninger og på messer, det oplyses, når det er sat i kraft.
De grønne Quiltere i Lyngby har haft 20 års jubilæum, og deres tombola gav 5.000 kr i overskud.
De 5.000 kr vil de gerne donere til Projekt Puttetæpper!
De skriver, at der var fuld enighed i bestyrelsen, fordi de synes, vi gør et fantastisk arbejde for de kære børn!
Tusind, tusind tak! Vi er meget glade for påskønnelsen, og pengene vil blive brugt til bagsidestoffer og mellemfoer til tæpperne, som monteringstanterne laver færdige af årsblokke og UFO’er.
Der er fejl i Kludemagasinet nr 1, side 66, Information.
Under “Quilt & hjælp”, Projekt Puttetæpper, står Karin Holme Frederiksen 2 gange, den ene gang med forkert mailadresse. Til gengæld er Hanne Hector Schrøder røget ud!
Det er jeg ikke! Jeg er her stadigvæk.
Karin sendte allerede til forrige nummer rettelse af hendes mailadresse, og det har givet nogle problemer, at der er nogle tæppetanter, der har mailet til en forkert adresse, og Karin har ikke fået de mails!
Og nu er det så gået helt galt, idet hun stadig står med den gamle foruden den nye!
Det korrekte skal være:
Karin Holme Frederiksen, mail@karinhf.dk
Hanne Hector Schrøder, Byhaven 8, Erritsø, 7000 Fredericia, hanne@kludekoner.dk
tlf. 7575 2809
Rita Sicko står korrekt.
Iøvrigt kan I altid finde de korrekte oplysninger her på siden under: “Om puttetæpperne”
Kære tæppetanter! Sig nærmer tiden…
..for deadline til aflevering af årsblokke 2016 “Georgia”! Det går meget trægt, der er kommet overraskende få færdigsyede blokke indtil nu. Så hermed en opfordring til at sende jeres blokke, 1, 2 eller mange, så de kan blive til dejlige tæpper til børnene.
Efter nogle år med voldsomt – og dejligt – mange modtagne blokke, fik vi desværre “kun” ca 2000 blokke i 2015. Dem var vi glade for og der er syet flotte tæpper af dem. Men vi håber, at det dalende antal ikke skyldes manglende lyst til at deltage på denne måde?
Vi er opmærksomme på, at der blev solgt færre mønstre på TRÆF 2016, muligvis pga den afsides placering af Projekt Puttetæppers stand, men vi solgte også mønstre på flere andre messer.
Så har du købt mønsteret for 2016, og har du syet en eller flere blokke, så vil vi meget gerne modtage dem senest 1. februar! Adressen står som altid på mønsteret.
En meget positiv ting er, at der er flere, der selv har syet blokkene sammen til en top eller et færdigt tæppe. Det er vi selvfølgelig meget glad for! Stor tak fra styregruppen, Rita, Karin og Hanne.
En rigtig dejlig jul og et godt nytår ønskes alle tæppetanter, monteringstanter og andre, der bidrager til, at Projekt Puttetæpper kan give alle børn, der har et ophold på et julemærkehjem i Danmark, et personligt tæppe i forbindelse med deres ophold.
Styregruppen har sendt Julebrev 2016 til alle tæppetanter og monteringstanter før jul. Vi har sparet på portoen og sendt de fleste med e-mail. Vi vil hellere bruge pengene på stof end på porto!
Dem, vi ikke har mailadresse på, har fået julebrevet med Post Nord (håber vi da!)
Hvis du ikke har fået det, er det måske, fordi vi ikke har din mailadresse? Den vil vi rigtig gerne have.
2017 er 20-års jubilæums året, og det vil vi fejre på Tæppetante-træf 10. juni samt på Dansk Patchwork Forenings Træf 26. – 27. august i Skærbæk.
Jubilæumstæpper 1997 – 2017 er ved at blive syet – med de enkelte årsmønstre! Det bliver flot!
Vi glæder os meget til dette jubilæumsår! Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det helt fantastisk, at det projekt, der startede i 1997 af Birgit og Marianne Glüsing med det mål, at børn på Julemærkehjemmet Kildemose – dengang 14 børn ad gangen, ikke bare stadig eksisterer, men også har vokset sig så stort, at alle børn på alle 4 julemærkehjem nu får et tæppe hver – ialt ca 750 tæpper pr. år! Og vi tror på, at børnene på Liljeborg i Roskilde, der åbner til august for 40 børn ad gangen, også får tæpper – et lager af tæpper er allerede under opbygning!
Tak for indsatsen til alle, der syr og monterer, alle der bidrager med stof og alle de gavmilde sponsorer af penge til vat og bagsider!
… kom Projekt Puttetæpper desværre ikke i betragtning, da PFA-brug-livet afgjorde, hvem der skulle modtage støtte.
Der er i dag delt 175.000 kr ud til 6 andre “hjertesager” – læs HER
Men 1.000 tak til alle jer, der støttede ved at stemme på Projekt Puttetæpper, så vi kom imellem de 16 hjertesager, der var med i den endelige bedømmelsen!
Og STORT TIL LYKKE til Julemærkefonden, der modtager 50.000 kr, som er maximum beløbet! Jeg er temmelig sikker på, at mange af jer også har stemt på Julemærkefonden.
Bente Bjerre, Østbirk, har besøgt Julemærkehjemmet Hobro med 7 flotte tæpper.
Jeg har i dag været på besøg på Hobro julemærkehjem med 7 tæpper og med en del nisser og andet juleting, de kan bruge til deres julemarch med forskellige salgsboder søndag d. 4 dec. Det var en rigtig hyggelig dag sammen med børnene.
Hilsen Bente Bjerre, Østbirk.
Nu er der kun 3 dage til, at vi får at vide, om vi har fået stemmer nok til at gå videre i konkurrencen om at få støtte fra PFA Brug Livet Fonden, hvor vi er blevet indstillet til at få del i støttekroner!
Ildsjæle bruger deres tid på at hjælpe andre, der har det svært i livet. Det fortjener anerkendelse og opbakning. Derfor etablerede PFA i 2009 PFA Brug Livet Fonden med det formål at støtte op økonomisk om dem, der hjælper andre til at bruge livet og skabe opmærksomhed om deres sag. Siden etableringen har fonden hvert år støttet en række velgørende formål – vi kalder dem vores hjertesager.”
Alle kan foreslå deres “hjertesag”, og det er der en tæppetante, der har gjort – hvor er det betænksomt!
Der er nu 72 hjertesager indstillet. Når afstemningen er slut den 17. november, kårer fondens bestyrelse Årets Hjertesager blandt de sager, der har fået flest stemmer. Det vil sige, at den sag der får flest stemmer, ikke nødvendigvis er sikret at modtage støtte. Vi har fået at vide, at det er den 5. del, der har fået flest stemmer, der går videre.
Projekt Puttetæpper er p.t. blandt den 5. del ! Så der skulle være en chance, men der kan ske meget på 3 dage, så alle opfordres til at gå ind og stemme inden den 17. kl. 10!!
Stem HER – klik på det lille hjerte under billedet, så det bliver rødt. Så har du stemt!
Man kan stemme på flere sager, så man kan også stemme på Julemærkefonden – eller på andre, man gerne vil støtte.
Det er da super spændende!
Det er fra i går, at vi kan stemme på, hvilken “hjertesag”, vi synes, skal støttes af PFA-brug-livet-fonden
Der kan stemmes på flere, men kun 1 gang på hver, indtil 17. november.
Projekt Puttetæpper er blevet indstillet, og nu kan vi stemme HER. Der stemmes ved at klikke i det lille hjerte ved hver sag, så det bliver rødt!
En komité afgør efter 17. november, hvilke hjertesager, der skal tilgodeses.
Med det store antal tæpper, vi syr i Projekt Puttetæpper, sådan at alle børn, der har et ophold på et julemærkehjem, får et personligt tæppe, vil det være meget velkomment med støtte til indkøb af bagsidestoffer og mellemfor til alle de UFO’er og toppe, vi modtager til færdiggørelse.
Se alle hjertesager og læs mere HER
Så stem meget gerne!
Billedbladet har lagt en video ud med glimt af begivenheden i går, som jeg var så heldig at deltage i – her taler Kronprinsesse Mary om børn og mobning – og møder seje Mikkel.
Se HER
Jeg synes, jeg er meget heldig! Jeg har i dag været med på Københavns Rådhus sammen med Rita, hvor Julemærkerne for 2016 blev afsløret!
Det var en helt utrolig hyggelig begivenhed, og det nye julemærke ark, tegnet af Per O. Jørgensen = Per O. er det bedste julemærke, jeg har set i mange år.
Prøv at se HER og HER hvor Per O. dejlige historie om julemærkets dyr også kan læses.
Julemærkerne kan købes mange forskellige steder, eller bestilles HER
“Blomsterdreng” var Mikkel, som vi senere så en dejlig film om. Han har haft en rigtig god oplevelse og en flot effekt af sit ophold. Og han kommenterede selv, hvor var det rørende!
Vi var inviterede af Julemærkefonden, på vegne af Projekt Puttetæpper, til at være med til afsløringen, som blev foretaget af Kronprinsesse Mary og tegneren Per O.
Det var en stopfuld festsal, ikke mindst stopfuld af fotografer! Jeg var så heldig, at jeg havde en af de reserverede pladser på de 3 første rækker – men fotograferne og deres store stativer var ikke så nemme at se udenom! Se selv:
Afsløringen af det meget flotte julemærke 2016. (Hvis nogen synes, der er noget bekendt ved nakken til højre, er det Thomas Evers Poulsen!)
Menuen var komponeret af en nydelig ung mand, Frederik, som havde været på Fjordmark og efterfølgende var blevet udlært som kok på Restaurant Bind i Sdr. Jylland, og derefter havde aftjent sin værnepligt som kok på Kongeskibet Dannebrog! Det var lækre rug-sandwichboller med sundt fyld og forskellig frugt.
Og mens vi forsynede os, snakkede Mary med forskellige – f.eks. mig !
Mary har fået en ny fan! Hvor er hun dog utroligt smuk! og hvor er hun sød og venlig. Man mærker, at hun interesserer sig for de mennesker, hun snakker med og de sager, de har med at gøre. Det var ikke “goddag-og-farvel”, nej hun ville gerne vide noget om tæppetanterne og deres arbejde med tæpperne til børnene. Det var en fornøjelse!
Sidste punkt på programmet var overrækkelse af denne kæmpecheck (i mere end én forstand) fra Tour de Taxa, som cyklede 871.593 kr ind til Julemærkefonden. Checken overrakte Thomas Evers Poulsen til Søren Ravn Jensen, Julemærkefondens direktør.
Opfordring: køb de flotte julemærker eller andre ting – der er meget forskelligt – og støt driften af julemærkehjemmene. Vi hørte, at indtægterne ved salg af julemærker kun dækker driften af ét julemærkehjem. Resten af pengene skal skaffes på andre måder!
Se en flot donation, Projekt Puttetæpper har fået i dag fra Pelunika http://www.pelunika.dk/
Skønne stoffer, store og små stykker, også brede stykker, sorteret, så de passer sammen til tæpper! Dertil en stak ensfarvede, brede stoffer til bagsider. Og et dejligt mønster i flere eksemplarer til fri afbenyttelse! Tusind Tak!!!
På Dansk Patchwork Forenings hjemmeside har vi et galleri, hvor vi sætter billeder ind løbende.
Det galleri viser antallet af puttetæpper kvartalsvis fra 2010. Det skal bemærkes, at det er det antal, vi kender, og som vi har billeder af. Der har altid været tæpper, som bliver afleveret på et af julemærkehjemmene, uden at der blev taget billede.
Vi har ikke samlede antal billeder før 2010.
Antal puttetæpper pr. kvartal / år fra 2010 – 2016
(forbehold: 4. kvartal 2016 ikke afsluttet.
År | 1.kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal | I alt |
2010 | 92 | 59 | 77 | 76 | 304 |
2011 | 87 | 75 | 76 | 130 | 368 |
2012 | 58 | 81 | 66 | 85 | 290 |
2013 | 113 | 135 | 84 | 75 | 407 |
2014 | 118 | 221 | 130 | 136 | 605 |
2015 | 124 | 350 | 156 | 104 | 734 |
2016 | 197 | 326 | 175 | (17) | (715) |
I alt 2010-2016 Med forbehold for 4.kvt.2016 | 789 | 1247 | 764 | 623 | 3423 |
Det er sjovt at studere tallene. Med det kendskab, vi har i styregruppen, til årets gang i Projekt Puttetæpper, kan vi se, at antal tæpper er langt det største i årets første 2 kvartaler, og vi ved, at det skyldes de messer, vi deltager i 1. halvdel af året + de sidste 4 år, hvor vi har holdt “Tæppetante-træf” i juni.
Tæppetante-træffet samler og giver er inspirerende fællesskab, deltagerne kommer glade og stolte med deres tæpper og drager hjem igen med hver en andel af de donationer, Projekt Puttetæpper får forskellige steder fra i løbet af året.
Samlet set er det imponerende, hvor stærkt det er gået – og stadig går:
i 2016 er vi næsten oppe på antallet for 2015, selv om 4. kvartal kun lige er begyndt!
Når vi husker på, at vi ikke har det fulde antal, fordi vi ikke får billeder af alle tæpper, så tør jeg godt være optimistisk og tro på, at vi klarer at levere 1.000 tæpper pr. år. fra august 2017, hvor det 5. julemærkehjem åbner i Roskilde.
Og 2017 er jo vores 20. års jubilæumsår!
Når man læser hele historien, hvor det i starten var 30 tæppetanter, der syede tæpper til 1 julemærkehjem, Kildemose, der havde 14 børn ad gangen dengang, i mange år 100 – 120 tæpper pr år, så er helt vildt, som det har udviklet sig!
Hvis du ikke ved, hvordan du følger med der, så skal du bare klikke på det lille gule tæppe til højre på forsiden af denne hjemmeside. Du kan klikke dig ind på hvert enkelt kvartal og se alle billederne, og hvis du klikker på kvartalet, får du billederne i stort format med tekster.
Projekt Puttetæpper er indstillet som “hjertesag” i den uddeling af midler, som PFA Brug Livet Fonden foretager.
Se: HER
og HER
Det er meget spændende, om det vil give os nogle midler, som vil blive brugt til stof til bagsider og mellemfor til toppe, UFO’er og årsblokke, som bliver til mange tæpper.
Bemærk, at der først kan stemmes fra 3. november kl. 10. Afstemningen slutter den 17. november kl. 10. Herefter kårer fondens bestyrelse vinderne blandt de sager, der får flest stemmer.
Giv familie, venner og familie en opfordring til at stemme på vores skønne projekt til gavn for alle børn på julemærkehjemmene!
Tak til den, der har indstillet Projekt Puttetæpper!
Forleden dag var Rita Sicko på Julemærkehjemmet Skælskør med 23 puttetæpper, og på Kildemose med 6 sengetæpper og 1 puttetæppe.
I går forlod 8 børn Kildemose efter 10 ugers ophold, og det blev traditionelt fejret med en fest for dem og deres familier, hvor hvert barn fik en bakke med madvarer, der i vægt svarede til, hvad de havde tabt!
Derefter fik de deres tæppe sammen med en lille historie, der fortæller hvorfor netop dette tæppe passer til det enkelte barn! Det er kun på Kildemose, de har denne tradition.
Der er nok nogen, der kan genkende et tæppe, de har syet? – og glæder sig!
Tusind tak for de flotte ”puttetæpper”, som blev afleveret på Julemærkehjemmet af Karin Holme.
De tæpper, vi får, bliver lagt på børnenes seng, når de starter på julemærkehjemmet, og når de rejser efter 10 uger, må de tage tæppet med hjem
Alle børn er meget glade for den fine erindring fra deres tid på Julemærkehjemmet i Hobro.
Tak for interessen for Julemærkehjemmets arbejde og for støtten til vores børn.
Med venlig hilsen
Julemærkehjemmet Hobro
-her bliver børn, børn igen…
Lise Claësson
Forstander
Det flotte sengetæppe, som er syet af R. + H.W. Kleine, Klemensker, og quiltet af Laila Brøgger, Fredericia, vil blive givet til Fjordmark, da det er for stort til sengene på Kildemose. Le Quilt har doneret bagsidestof, og mellemfor er sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen L. Nielsen, Hillerød.
De sengetæpper, som vi syede til Fjordmark i 2008 er ved at være slidte, fordi de bliver vasket ofte, og nogle af dem er lidt små, så de vil meget gerne have nye.
Vi får så meget dejligt stof til at sy tæpper af fra mange forskellige sider – og vi er meget taknemmelige!
Men EN GANG IMELLEM får vi noget, der lugter meget af røg! Det er en lille del af det, vi får, men nu skal dette hjertesuk ud.
Jeg kan ikke selv sy af stof, der lugter grimt (jeg er selv eks-ryger, og vi er de mest sensible, hvad det angår), og jeg vil ikke bede andre om at overtage det. Så jeg lufter det i fugtigt vejr, det hjælper somme tider. Men ikke altid, og så må jeg vaske det. Det er et stort arbejde, men stoffet skal ikke gå til spilde.
Lige nu kører min vaskemaskine en skånevask, helt fyldt med de smukkeste stoffer, som helt bestemt kan bruges i puttetæpper, og der ligger mere og venter fra en stor donation af dejlige stoffer, jeg har modtaget.
Det er IKKE en tæppetante, stofferne kommer fra, men et sødt menneske, der ikke syr patchwork mere og derfor af et godt hjerte har givet stofferne.
Hvad der måske er værre, er at vi også modtager toppe og tæpper, der lugter af røg. Dem kan vi jo heller ikke give til børnene, så de kommer ud at hænge i småregn, sommetider i flere dage, så bliver de friske igen.
Men her kommer sukket: Hvor ville det være dejligt, hvis giveren enten slet ikke røg i forbindelse med syning, eller selv sørgede for at lufte det!
Det var da helt utroligt! 90 tæpper har vi modtaget på DPF’s Træf i Odense lørdag og søndag – 50 lørdag og 40 søndag. Helt ærligt: med det store antal lørdag havde vi ikke forventet ret mange søndag! Men tæppetanterne kom lige fra morgenstunden med store poser fulde af tæpper.
Nu er det ikke nogen hemmelighed (heller ikke for DPF’s bestyrelse), at vi var kede af (eller skal vi sige møg-utilfredse) med den placering Projekt Puttetæppers stand havde fået, for den var meget svær at finde, bagest i udstillingshallen. Og vi hørte mange gange bemærkninger som “Vi kunne ikke finde jer” eller “Vi troede ikke, I var her!”.
Men tæppetanterne vidste selvfølgelig, at vi var der, og de fandt os også. Det var værre med alle dem, vi gerne ville have været opdaget af med vores flotte udstilling af tæpper. Vi håber, at vi næste år (som er vores 20 års jubilæum) får en bedre placering.
Men glæden kom med alle tæpperne. Det er virkelig festligt at se “tanterne” komme slæbende med store smil og tunge sække. Og vi fik sved på panden, med alt det, der skulle modtages, registreres og fotograferes.
En særlig oplevelse var det, da en gruppe fra Grenaa kom med 17 puttetæpper!
De holder liv i deres lille klub ved at sy puttetæpper, og de blev på stedet optaget som tæppetanter, så de kan deltage i vores fælles aktiviteter fremover.
Her er deres dejlige tæpper:
Stof & Stil har doneret en hel rulle – 50 meter / 220 cm bred – lækker pladevat til puttetæpper!
Tusind tak! Det er virkelig en gave, der rækker langt til de puttetæpper, der sys af UFO’er og blokke!
Jeg har modtaget en “UFO” (UFuldendt Projekt), bestående af en masse søde “Hexagon Flowers” / Bedstemor sekskant blomster.
De er sendt af søsteren til en patchworker, der desværre er blevet dement og ikke kan sy tæppe færdigt. Men det kan en af vore “tæppetanter” helt sikkert! Så det skal nok blive til et fint tæppe – eller 2 måske?
Smart måde at sy “blomsterne” på – så de er lige til at flette imellem hinanden, når de skal sys sammen.
Dejligt, at nogen tænker på os, når et halvfærdigt projekt strander. Tak!
Kildemose har sat en serie dejlige billeder ind på deres Facebook side fra afslutningen for 7 børns ophold. Hvis du er på Facebook, kan du se billeder og tekst på Projekt Puttetæppers Facebook side https://www.facebook.com/groups/1506244669592248/
Og HURRA – der kan jeg gense et tæppe, som jeg har syet! Det er så dejligt for en gangs skyld at se det med ejermanden!
Det er gået fantastisk hurtigt med tilmeldinger til at sy sengetæpper til Julemærkehjemmets Kildemoses nye box-madrasser!
I er nogle fantastiske mennesker, alle I søde tæppetanter og andre patchworkere, der vil hjælpe med dette éngangs-projekt!
Kildemose ønskede sig 24 sengetæpper til de 24 nye senge, og vi har forhøjet antallet, så der er nogle at skifte med, når de skal vaskes. Derfor har efterspurgt 35 sengetæpper, og det resultat er allerede nået.
Det er både tæppetanter, gamle og nye, og det er andre patchworkere, der har skrevet, at de gerne vil levere 1 el. 2 sengetæpper.
1 tæppe er allerede helt færdige, 1 er sendt og på vej til os.
Mange syr helt selv tæpperne, nogle syr toppe og vil gerne have mellemfor og bagsidestof. Og flere store UFO’er, som forskellige har doneret, men som var for store til puttetæpper, bliver nu gjort færdige af tæppetanter.
Vi har modtaget bagsidestoffer fra flere sider, men det er endnu ikke lykkedes at skaffe mellemfor til dem, der gerne vil have det. Vi prøver stadig!
Hold da helt op, hvor er det gået stærkt! Det er helt utroligt.
Hvis du gerne vil være med til at sy tæpper til alle de børn, der har ophold på et julemærkehjem i DK, er du særdeles velkommen til at sy puttetæpper, som børnene får som gave! Der er ingen begrænsninger 😉
Nyt éngangs-projekt: 24 sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose
Hvem vil være med???
Julemærkehjemmet Kildemose har fået 24 nye senge = box-madrasser fra Tempur Madrasser – en flot donation, som børnene er helt vilde med! De gamle skibsbrikse trængte i høj grad til udskiftning.
Nu ønsker Kildemose sig 24 sengetæpper og har spurgt Projekt Puttetæpper, om vi vil sy dem?
Vel vidende, at der ikke mangler puttetæpper på nogen af julemærkehjemmene i øjeblikket, har vi sagt JA!
Vi har sendt denne invitation til tæppetanterne: Vil du være med til at sy disse tæpper? Tæpperne sys helt færdige og quiltes.
– Mønster og farver er valgfrit.
– Sy-teknik er valgfri (maskine el. håndsyning)
– 14 af tæpperne skal måle: 120 – 130 cm x 200 cm.
– 10 af tæpperne skal måle: 120 – 130 cm x 210 – 230 cm
– Det er vigtigt med målene, sengene står op ad en væg eller mellem 2 skabe og en væg.
– Det kan være et godt gruppeprojekt, hvor man syr tæppet i fællesskab, eller man syr tæppet alene.
– Alle kan være med. Man binder sig ikke for mere end dette ene tæppe, men må gerne sy flere, blot inden udgangen af 2016.
– Vi ved fra 2008, hvor vi syede sengetæpper til Fjordmark, at nogle har tæpper liggende i skabet, som de gerne vil give til et godt formål. Det må man meget gerne, hvis de passer i målene.
– UFO: Hvis man har et ufærdigt tæppe liggende, som har denne størrelse, kan vi måske aftale, at det afleveres, så vi monterer og quilter det – så kommer det til gavn.
Sponsorer til bagsidestoffer efterlyses, f.eks. butikker, der har noget stof liggende, som de ikke har fået solgt. Vi forsøger at skaffe sponsorer til at købe vat, men kan ikke love det.
Tidsfrist: Tæpperne skal være færdige i 2016, og man må gerne aflevere, når det er færdigt, så værelserne kan blive pæne så hurtigt som muligt!
Aflevering: Tæpperne må meget gerne afleveres på Julemærkehjemmet Kildemose i 3310 Ølsted, (v/Frederikssund). De kan også afleveres på JULEMÆRKEFONDEN, Brolæggerstræde 14, 1211 København K.
Styregruppen i Projekt Puttetæpper tager også gerne imod tæpperne og sørger for aflevering.
Antal sengetæpper: Der skal bruges minimum 24 tæpper, evt. lidt flere, så der er nogle at skifte med, når de vaskes. Men for at der ikke skal komme dobbelt så mange tæpper, sådan som der gjorde i 2008, da vi syede sengetæpper til Fjordmark, sættes der en grænse på 35 tæpper.
Derfor: meld dig til, hvis du vil give et sengetæppe. Skriv hvor stort, det er, og hvornår du regner med, at det er færdigt.
Når der er 35 tilmeldte tæpper, stopper vi for tilmelding og håber, at I i stedet vil sy puttetæpper i de størrelser, vi anbefaler på www.puttetaepper.dk under ”Om Puttetæpperne”.
Tilmelding: Alle, der vil være med til at sy sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose 2016 bedes henvende sig til:
Hanne Schrøder, tlf. 75 75 28 09 eller via mail: hanne@kludekoner.dk
Det er vigtigt, at vi ved, hvor mange tæpper, der bliver fremstillet. Aflevering aftales.
Initiativtagere til Projekt Sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose er:
Styregruppen i Projekt Puttetæpper: Karin Holme Frederiksen, Rita Sicko og Hanne Schrøder.
Den store appelsin er faldet i et af Projekt Puttetæppers tæpper!
Det er ikke nogen hemmelighed for de tæppetanter, der deltog i Tæppetante-træf sidste lørdag, at dejligt mange penge, vi fik fra ELLAB-fonden i 2014 og fra Tuborgfondet i 2015 er brugt på tæppebagsider og mellemfor på mange tæpper og kassen nu var næsten tom!
Men nu har tæppetante Annie Brink-Koch, Fredericia, haft held med at søge LB-foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) om støtte. LB-foreningen støtter i forvejen Julemærkefonden og skriver:
“Kære Annie Brink-Koch
Tak for din ansøgning om støtte til projekt ”Puttetæpper” til fordel for børn på julemærkehjemmene.
Vores bestyrelse har behandlet ansøgningen og det er mig en glæde at meddele, at man besluttede at støtte det gode formål med 50.000 kr. “
Sikke en dejlig nyhed! Det løser et stort problem for os, specielt i forhold til alle de blok-tæpper og toppe/UFO’er, som monteringstanterne laver færdige til børnene.
Tak til Annie, som har fået pengene hjem til os!
Det har været en virkelig skøn dag med Tæppetante-træf i Hejnsvig, hvor 62 tæppetanter mødtes hos Birgith Lorenz, der sammen med sine hjælpere havde indrettet den maskuline hal med veteranbiler til et orgie af smukke patchworktæpper! Samt lavet dejlig mad til os.
Desværre var Karen Ekmann blevet forhindret af en speciel opgave på sit arbejde – til egen store frustration. Hun ville vise nogle af sine tæpper og fortælle om restetæpper.
I stedet lavede vi vores eget “Show and Tell” / “Vis og fortæl”, hvor nogle tæppetanter på forhånd havde indvilget i at vise nogle af deres tæpper. Det viste sig at blive en stor succes! Vi kan jo godt selv 😉
Sagen er, at når de allesammen kommer med favnen fulkd af tæpper, bliver de bredt ud over veteranbilerne, og det er både sjovt og dekorativt! Men man ser så ikke så meget af tæpperne, efterhånden som de hobes op over hinanden. Derfor var det rigtig dejligt med tæpperne tæt på.
En helt særlig oplevelse var det at se Bodil Beo Beo’s fine quilts, som hun har lavet på bestilling til Fregatten Jylland og selv var på vej for at aflevere (da hendes erfaringer med forsendelse med Post Danmark var mildest talt dårlig og langvarig!)
Dækket med tæpper på de store borde lå masser af donerede stoffer i alle afskygninger – små og store stykker, patchworkstoffer, skjortestoffer, denim, ternet og blomstret – alt muligt, og der var meget af det.
Forventningerne var store, da spændingen blev udløst og tæpperne blev fjernet, så alle kunne forsyne sig!
Bordene var næsten som støvsuget, da tæppetanterne var færdige – det er så dejligt, at det kan blive brugt!
Der skal nok komme billeder af alle tæpperne også!
Tak allesammen! Vi glæder os allerede til næste år!
Det er faktisk ikke engang løgn! Der er tilmeldt 62 tæppetanter fra hele Danmark: helt fra Skagen og Sæby til Horslunde på Lolland og fra Hornbæk til Haderslev!
Det er en stor fornøjelse, at der er så stor interesse for at mødes og hygge sig sammen.
Forberedelserne er slut. Det meste er på plads i hallen hos Birgith, hendes hold af hjælpere er næsten færdige med maden, kaffen brygges i morgen tidlig, og her hos mig er bilen pakket med de sidste donationer af stof – jeg fik 2 kæmpestore poser med dejlige rester fra et dødsbo i går! Et par UFO’er mere har jeg også gravet frem, og 2 tæpper, som Lise Clausen har quiltet, når jeg at få med.
Ovenstående tæppe er syet af Ruth Nielsen, Odense og quiltet af Lise Clausen, Strib.
HUSK i morgen 31. maj deadline for tilmelding til Tæppetante-træf 2016 i Hejnsvig.
Tilmelding, som beskrevet i invitation, til Hanne pr. mail eller tlf.
Der er d.d. tilmeldt 52 deltagere.
Til alle tæppetanter og monteringstanter.
Nu er invitationerne sendt ud pr. mail, og kuverterne til jer, der ikke har mailadresse, bliver postet i dag!
Vi glæder os rigtig meget til at se en masse af jer igen! Vi har også i år meget at dele ud af i form af stof og UFO’er.
Vi tager gerne imod både færdige tæpper og ufærdige toppe/UFO’er.
Vi sælger 2016-mønsteret.
Og som årets gæst glæder vi os meget til at byde velkommen til Karen Ekmann, som gerne vil støtte Projekt Puttetæpper. Hun kommer og viser og fortæller om restetæpper – lige noget for os!
Der er som de tidligere 3 år mulighed for at købe et let måltid, kaffe og the. Og vi kan besøge Birgith Lorenz’s fantastiske systue, hvor hun viser nogle gode tips og syteknikker.
HANNEs patchwork, Vejerslev, giver tilbud på køb af spraylim, som skal bestilles ved tilmelding.
Tilmelding som angivet i invitationen. KUN for tæppetanter og monteringstanter.
De Post Danmark ikke længere tillader brug af frimærker som betalingsmiddel, f.eks. ved køb af pakkelabels til brug ved forsendelse af materialer eller færdige tæpper (undtagen ved modregning af 20% af frimærkernes værdi), ser vi os nødsaget til at ændre proceduren ved forsendelse af mønstre. Man kan derfor ikke længere købe mønsteret ved at sende en svarkuvert og 20 kr i frimærker, som vi har brugt i mange år!
Ny procedure ved bestilling af årsmønster til forsendelse:
Du kan få mønsteret sendt, hvis du sender en e-mail til én i styregruppen (se adresser I “Om puttetæpperne”). Du skal oplyse din adresse, og om du vil betale via Mobilepay eller Netbank. Du modtager herefter et telefon nummer til Mobilepay eller et kontonummer til vores netbank.
Du betaler 30 kr., der dækker mønsteret + B-porto + kuvert.
Derefter sendes mønsteret til dig. Hvis du gerne vil have det nye mønster så snart, det er trykt, er du velkommen til at bestille det fra 1. februar.
Det vil ikke være muligt at få mønsteret sendt som PDF-fil eller at downloade mønsteret, da der er for stor risiko for fejl i mønsterets mål, når man selv printer det ud.
Vi beklager meget, at vi er nødt til at ændre dette, som ellers har fungeret fint. Men når vi ikke kan bruge frimærkerne som betalingsmiddel i forhold til Post Danmark, vil det være rent spild! Det har projektet ikke råd til! Og vi kan ikke se nogen grund til at betale Post Danmark 20% af frimærkernes værdi for at få dem vekslet til pakkelabels.
Eneste lyspunkt for jer er, at I sparer 1 x porto!
BERNINA Nordic Odense A/S har doneret 2 Bernette symaskiner til Projekt Puttetæpper
Lars Rex overdrog de 2 fine små maskiner til Rita Sicko i går 18. marts i Odense. Mange tak til Lars og Bernina!
Og samme dag blev den ene indviet og afprøvet i puttetæppe-hjørnet på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne.
Rita var godt tilfreds med maskinen og prøvesyede nogle blokke.
Her er hele puttetæppe-hjørnet i Inspirationshjørnet hos Familie & Samfund.
De 2 første dage på messen har mange besøgt vores hjørne, og vi har modtaget mange fine tæpper (billeder følger) og toppe, samt solgt mønstre.
I morgen søndag er vi igen på messen, som er et besøg værd med alt indenfor håndarbejde.
Syet af Hanne Hector Schrøder, Erritsø, med puttetæppemønster 2016 “Georgia”. Bagsidestof er sponseret af ELLAB-fonden, mellemfor er sponseret af Tuborgfondet.
Blokkene er syet dels i hånden, dels på maskine. Begge dele fungerer fint.
Tæppet vil være udstillet i Inspirationshjørnet på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, Middelfart i denne weekend 18. – 20. marts. Projekt Puttetæpper er gæster hos Familie & Samfund, hvor vi sælger mønsteret og tager imod blokke, tæpper og toppe.
Vi glæder os til at mødes med mange tæppetanter og andre interesserede!
Vi har ikke noget navn på dette smukke tæppe – og det er svært at huske, hvor vi har fået det fra, fordi vi får så meget.
Men det er virkelig smukt, syet i batik-stoffer, og nu er det færdigt, Laila har quiltet det, og jeg har syet lukkekant på. Så det ville være dejligt at kunne sætte navn på.
Det kan godt være et stykke tid siden, vi har modtaget det, for som sagt, får vi mange toppe (oversider) og UFO’er (UFuldendte Objekter), så vi må tage dem, som der er tid til.
Julemærkehjemmene sender en lille takke-hilsen, når de får tæpperne, og vi sætter også navn på, når vi viser tæpperne på vores hjemmeside.
Tuborgfondet har sponseret mellemfor, og Helene Juul har doneret bagsidestof.
Så hvis du kan genkende tæppet, hører jeg gerne fra dig!
Det nye puttetæppe-mønster for 2016 “Georgia” er klar!
Styregruppen har øvet sig og har syet nogle blokke efter mønsteret, både for at se, hvordan den kommer til at se ud, og for at vise den frem.
For at kunne sætte blokke, syet af forskellige, sammen til kønne tæpper, har vi valgt nogle anbefalinger med hensyn til farver. De fremgår af mønsteret, ligesom målene.
Men der er som altid masser af muligheder for at bruge sine rester.
I alle de 19 år, siden Projekt Puttetæpper startede, har det været et mål, at man kan bruge sine rester – at mønsteret ikke indebærer “faldgruber”, som kan give problemer med syningen – og det mener vi også, mønsteret “Georgia” for 2016 opfylder.
Vi håber, at I synes det samme og har lyst til at sy en eller flere blokke! Og at mange vil købe mønsteret for 20 kr og sy mange blokke.
Hvis I syr så mange blokke, at der er nok til et helt tæppe, og syr dem sammen til en top eller gør det færdigt til et tæppe – ja, så bestemmer I selv, hvordan farverne skal være. Men hvis det er enkelt-blokke, skal de kunne sys sammen med de blokke, som andre har syet, og så er det vigtigt, at mål og farver er, som anvist i mønsteret.
Mønsteret vil blive solgt på forskellige messer – første gang på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne, Middelfart, 18. – 20. marts.
Derefter på Quiltefestivalen i Aulby i maj, Kreativ Midsommer Messe i Korsør i juni og DPF’s Træf i Odense i august.
Man kan også allerede fra i dag sende en frankeret svarkuvert (8 kr B-post) + 20 kr i frimærker til én af os i styregruppen (se adresser under “Om Puttetæpperne), så bliver mønsteret sendt straks.
Vi ved, at der er mange, der venter og gerne vil i gang. De færdigsyede blokke skal være sendt til den adresse, der er trykt på mønsteret, inden 1. februar 2017 – så der kan sys mange! Man må også meget gerne aflevere færdige blokke til os på de messer, hvor vi er til stede.
HUSK: hver eneste syede blok indgår i et tæppe, der gives som gave til et barn på et julemærkehjem i Danmark.
Deadline for aflevering af puttetæppe-blokke 2015 “Møllesti” er 31. januar 2016. Det er vigtigt, at vi får blokkene, som “monteringstanterne” får til sammensyning og quiltning. De skal helst passe sammen i farver, og det er nemmest, hvis der er mange at vælge imellem.
Hvis vi først får dem hen på året, har vi ikke noget at sætte dem sammen med, derfor vær så søde at sende dem nu, tak!
De sendes til Karin Home Frederiksen, se adressen på mønsteret eller her på hjemmesiden under “Om puttetæpperne”.
Det er spændende, hvor mange vi får i år. Det er næsten ikke til at tro, at vi sætter rekord igen, men det var også vildt mange i 2014.
Vi glæder os til at se de blokke, I har syet! Og alle blokke bliver en del af et tæppe, uanset om du har syet 1 eller 100 😉
Der er i hvert fald nogle, der har læst “sparetipset” vedr. porto, for der kommer blokke ind i disse dage.
I går fik Rita i Nyborg 17 “Evighedsblokke”, som sammen med nogle, hun havde i forvejen, allerede er ved at blive syet sammen til et tæppe.
Og i dag fik jeg en pakke med 3 store toppe fra Bornholm!
Et lille sparetip! Hvis I har syet årsblokke 2015 “Møllesti” til Projekt Puttetæpper, kan det betale sig at sende dem før Nytår 2016, hvor portoen stiger voldsomt!
Fristen for aflevering er stadig 1. februar, og I kan selvfølgelig nå at sy flere. Men sender I dem, der ER færdige nu, så er der under alle omstændigheder sparet penge, som kan bruges bedre!
Vi har lige modtaget 6 fine blokke i blå/røde farver i går.
Så er det sidste billede taget i 2015 af glade børn der modtager deres tæpper, desværre er tæpperne i anden række ikke så tydelige.
Vil du hilse alle tæppetanterne og ønske en glædelig jul samt et lykkebringende nytår.
På Kildemose vil vi gerne sende en stor tak for alle de dejlige tæpper vi har modtaget i 2015.
Venlig hilsen
Julemærkehjemmet Kildemose
Lene Schou
Tæppetante Inga Bach har i dag besøgt Julemærkehjemmet Kildemose og afleveret 22 puttetæpper. Samtidig gav 2 af børnene hende en rundvisning og fortalte om julemærkehjemmet.
32 puttetæpper bredt ud på gulvet i hallen på Fjordmark i dag! Børnene var vildt begejstrede, lyder det fra fostanderen.
Afleveret af Else Andersen og hendes mand. Sikke er smukt syn!
Nogle af dem har bagsiden op ad, men det kan være, at de børn, der har hjulpet med at brede dem ud, synes, at det er den side, der er flottest 😉
Denne helt utroligt smukke medaljon quilt er en UFO (UFærdigt Projekt), som vi har fået for nogle år siden, men vi kender ikke afsenderen.
Tæppet er nu blevet gjort færdigt, idet Birgith Lorenz har syet de manglende applikationer, og Maria Harrits har quiltet tæppet super flot!
Helene Juul har doneret et meget smukt stykke batik til bagside.
Det er meget svært at se på billedet hvor flot, derfor et par detailbilleder:
Tæppet vil ikke blive brugt som puttetæppe til et barn, som alle andre tæpper fra vores projekt, men vil blive solgt på auktion til juni, hvor Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund afholder en sponsor gourmet middag til fordel for julemærkehjemmene. Vi håber, det vil indbringe mange gode penge til gavn for børnene!
I mellemtiden vil andre få lejlighed til at beundre tæppet på udstillinger, som det skete i denne weekend i Horsens.
Projekt Puttetæpper er inviteret til at deltage i Vitus Bering Quilternes 20 års jubilæumsudstilling 3. – 4. oktober, og vi vil gerne vise mange flotte puttetæpper.
Vi tager også gerne imod puttetæpper og syede årsblokke, samt sælger mønstre!
Ses vi?
En hurtig og nem tur til Kollund med 36 puttetæpper + 1 tæppe, der må sælges på auktion + en stor sæk hyggesokker.
Nogle børn hjalp med at pakke ud og lægge tæpperne ud på gulvet – jeg morer mig hver gang et tæppe bliver lagt med bagsiden opad, fordi en dreng synes, at de flotte solsikker på bagsiden må være det flotteste!
Se lige – det er jo blyanter!
Det er jo fine tæpper! Jeg kan godt forstå, at forældrene også bliver meget benovede, når børnene her på Fjordmark får tæpperne, som de selv har valgt efter deres egen smag og må tage dem med hjem i forbindelse med en forældre-besøgs-dag, som jeg fik fortalt i dag. På de andre julemærkehjem har de andre skikke i forbindelse med afleveringen.
Jeg er såmænd lige så glad, som børn og pædagoger, når jeg afleverer sådan en stak!
Det er det hvide tæppe øverst til højre, som er skænket til at sælge på auktion ved en velgørenhedsmiddag, hvor der samles penge ind til støtte.
I søndags – midt på dagen – sendte jeg en mail til monteringstanterne, at nu var det tid for montering af ca. 40 toppe og ca. 250 årsblokke.
Mandag aften havde jeg tilsagn om montering af 35 toppe og 330 årsblokke, samt besked fra nogle, at de af den ene eller anden årsag ikke kunne påtage sig arbejdet lige nu. Det vil sige, at der kun manglede tilsagn om montering af 5 toppe, til gengæld var der tilsagn om flere årsblokke, end vi har i øjeblikket, men de kommer i en jævn strøm, …så der skal nok blive til alle, der ønsker det.
To af monteringstanterne tilbød at montere 10 toppe – hver!
I løbet af ugen har jeg fået et par toppe mere, og jeg laver en lille ringerunde til de monteringstanter, som ikke har mail, og derfor ikke har fået tilbuddet i første omgang.
I skal have mange tak for jeres hjælpsomhed! Vi kunne slet ikke klare dette uden jeres store hjælp.
Kærlig hilsen fra Karin
Vi er meget heldige! Vi har igen modtaget støtte fra Tuborgfondet (som ellers holder pause mht ansøgninger i øjeblikket), og vi har netop fået bevilget støtte på 10.000 kr til bagsidestoffer og mellemfoer til puttetæpper!
Vi har 3 gange før i de seneste år modtaget støtte á 5.000 kr.
Men selv om vi også i 2014 modtog en stor donation fra ELLAB-fonden, er der god brug for pengene nu, hvor vi leverer flere tæpper til de 4 julemærkehjem, end vi nogensinde før har gjort.
Sponsorpengene bruges til bagsidestoffer og mellemfoer til alle de tæpper, der bliver monteret og quiltet af modtagne årsblokke (4187 blokke i 2014), samt modtagne UFO’er og toppe.
Stor tak til Tuborgfondet!
Det blev et rigtig godt Træf i Roskilde. Her ses vores stand ved start, senere var den (som sædvanligt) dynget til med tæpper, blokke, toppe og stof.
Der var god hjælp fra flere tæppetanter, så styregruppen også kunne komme rundt og se på alt det spændende i butikker og udstilling.
Det var dejligt at snakke med en masse søde mennesker, så vi havde sindet fyldt med positive oplevelser, og bilerne proppet til taget med tæpper og materialer, da vi drog hjem søndag aften!
Tak til alle!
Så er det i morgen, vi skal på Træf i Roskilde – jeg glæder mig meget!
Se oversigten og find Projekt Puttetæpper
Og her har du en oversigt over hele Træffet og placeringen af butikke, workshops osv. – og ikke mindst Stand nr 17 = Projekt Puttetæpper! Her sælger vi vores mønster, viser forskellige puttetæppe, tager imod tæpper, syede blokke, UFO’er osv.
Vi glæder os meget til at møde mange tæppetanter og alle andre, der vil vide mere om vores dejlige projekt!
Det er dejligt, når rare mennesker støtter os i Projekt Puttetæpper!
For 3. gang på 5 år har et trykkeri nu ganske gratis trykt nye foldere til os – så nu har vi 1200 spritnye, reviderede foldere at dele ud af, når vi er ude til messer eller andre steder, hvor vi gerne vil dele ud af oplysninger.
Trykkeren synes, at man godt kan støtte gode formål, og han bruger dem til oplæring af nye medarbejdere! Det er guld værd for os – TAK!
Denne quilt-BOM til håndquiltning er sat til salg på Facebook for 500 kr.
Det er et flot redskab, som kan varieres, idet den dels kan indstilles, dels er der 2 længder bomme, som er nemme at bytte.
Man spænder tæppet ud mellem de 2 bomme og sidder og quilter over et stort stykke, meget større end alm. quilteramme.
Den kan skilles ad og pakkes væk.
Den skal afhentes i Mørke v/Randers, og hvis det er en tæppetante, der gerne vil have den, er den gratis.
Vi har sådan én i forvejen, som bruges flittigt, men kan ikke selv bruge flere
I dag er de sidste ruller med ensfarvede stoffer blevet tømt i Hejnsvig.
Alt er klippet op i 1½ x 2 meter stykker, passende til f.eks. en bagside på et puttetæppe
Alle tæppetanter kan hente nogle stykker hos enten Karin eller Hanne… læs adresser under “Om puttetæpperne”
..eller på Træf i Roskilde 29.-30. august i Puttetæppeboden.
Restaurant Bind i Sønderhavs årlige velgørenhedsmiddag, til fordel for Julemærkehjemmet Fjordmark, slog i går rekorden fra sidste års indsamling: 333.840 gode danske kroner blev det til!
50 gæster spiste gourmet-mad fra restauranten, og blev vartet op af lokale borgmestre, ministre og kendte erhvervsfolk, og det var medvirkende til, at velgørenhedsauktionen gik over al forventning. (Citat: Julemærkefonden på Facebook)
På auktionen blev bl.a. solgt 2 tæpper fra Kolding-tæppetanterne, disse 3 tæpper:
Vægtæppe, syet af Karin A. Christensen, Hornbæk, af donerede silkefirkanter, som Karin havde med hjem fra Tæppetante-træf 2014.
Et lille babytæppe, syet af Karin A. Christensen, Hornbæk
Gammelt vægtæppe, syet af silkeslips, syet af Britta Rønberg, Grindsted. Solgt på auktionen for 1600 kr.
Alle tæpper blev solgt til priser på minimum 1500 kr. Flot resultat!
Det er alle tæpper, som Projekt Puttetæpper ikke kan bruge, fordi de er for små eller ikke egner sig som børnetæpper. Så er det dejligt, at de kan bidrage til driften af julemærkehjemmet, som selv skal skaffe alle pengene!
Der er nu sendt sommer nyhedsbrev ud til alle tæppetanter og monteringstanter, der har en mailadresse.
Hvis du ikke har modtaget det, bedes du kontakte Hanne (se adresse under “Om puttetæpperne). Det kan være din mailadresse, der er ændret eller forkert i vores kartotek.
Hvis du ikke er tilmeldt med en mailadresse, modtager du nyhedsbrevet med alm. post en af de nærmeste dage.
På Dansk Patchwork Forenings hjemmeside har vi et galleri med billeder af puttetæpper (det lille gule tæpper til højre her på siden) =
Der kan man se puttetæpper tilbage til 2010, ordnet kvartalsvis. I 2. kvartal 2010 fik vi billeder af 59 puttetæpper, og i dag slutter 2. kvartal 2015 med billeder af 350 puttetæpper! Hold da op – det er mange!
Og så ved vi godt, at vi ikke får billeder af alle puttetæpper – desværre! 😉
Hvor er det dejligt! Tak for alle billederne – og tæpperne!
Så er den sidste stak puttetæpper, der sendes her fra mig inden sommerferien, klar.
Det er 25 dejlige tæpper, der sendes til Kildemose og afleveres i næste uge.
Siden Tæppetante-træf i Hejnsvig er der afleveret tæpper på alle 4 hjem:
32 puttetæpper og 1 sengetæppe har Inger Skøtt Hansen afleveret på Fjordmark
58 puttetæpper fik forstander Henrik med hjem til Skælskør af Rita Sicko, da vi mødtes med ham i Korsør
26 puttetæpper afleverede Annie Brink-Koch i Hobro
Og så er der endnu en stak på ca 24 på vej til Hobro med Karin Holme Frederiksen
Nu har vi bare gemt lidt af de tæpper, vi har modtaget, til at udstille, når vi skal på Træf i Roskilde i august.
Det er da til at blive glad i låget af 😉
Projekt Puttetæpper var inviteret til at deltage i Kreativ Midsommer Marked i Korsør i denne weekend. Det blev en dejlig oplevelse:
Rita og Hanne fra styregruppen deltog sammen med Lisbeth Adrian fra Køge og havde fået fine lokaliteter til rådighed for udstilling og salg af mønstre
Det har længe været et ønske at kunne få flere kontakter på Sjælland, og der er også mange tæppetanter, der har spurgt, om vi ikke kunne komme andre steder end i Jylland og Fyn.
Og her var vi oven i købet naboer til Julemærkehjemmet Skælskør, der solgte lodder til lotteri og andre ting. Det var meget hyggeligt! Vi havde 58 puttetæpper med, som Henrik fik med til Skælskør
Der var stor interesse fra de besøgende vedr. puttetæpperne, mange havde (mærkværdigvis) ikke hørt om projektet før, men synes, det er et flot projekt, og vi solgte også mange mønstre til årsblokken.
Og vi fik flere kontakter til indleveringsstede for puttetæpper – derom senere.
Vi modtog også nogle ualmindelig flotte toppe til montering, og “Evighedsblokke” mm.
Så det er helt sikkert, at vi gerne deltager igen næste år, hvor det vil være Lisbeth, der repræsenterer Projekt Puttetæpper og selv finder sine hjælpere.
På messen deltog mange butikker i det flotte “Kulturhus”
Og der var både en flot tombola med meget fine præmier, syet af lokale patchworkgrupper, en god café, kaffestue og kurser.
Til lykke med den fine debut, som blev godt besøgt både lørdag og søndag!
Ses vi i weekenden i Korsør?
Projekt Puttetæpper er inviteret til at deltaget i Kreativ Midsommer Marked lørdag og søndag i Korsør!
Det er nyt for os, at vi deltager, og vi ser det først og fremmest som en chance for at møde tæppetanter og andre patchworkere fra Sjælland. Det er der mange, der har efterlyst.
Kom og snak med os på vores stand på “Spillestedet”. Du kan købe vores årsmønster og få “Evighedblokken” gratis. Vi fortæller gerne om puttetæpperne og børnene, der modtager dem. Alle børn på alle 4 julemærkehjem i Danmark modtager et dejligt puttetæppe i forbindelse med deres ophold, og de gør megen lykke!
Det betyder, at der skal sys 750 tæpper om året, så vi vil gerne have flere med i projektet. Enten til at sy hele tæpper eller dele af tæpper.
Vi glæder os rigtig meget til at mødes med interesserede og modtager også gerne tæpper og færdige blokke.
Man skal have oplevet tæppetante-træffet for helt at fatte det! Det var fantastisk med 60 deltagende tæppetanter, 6 chauffører og 3 gæster, og i alt 148 puttetæpper, heraf 104 nye, medbragt af deltagerne!
Heldigvis havde et hold tæppetanter meldt sig som hjælpere, det var en uvurderlig hjælp! De mødte 1 timer før starten og arbejdede til 1 time efter træffets slut.
Mens vi venter på deltagerne, fordeler opgaverne imellem sig. Et hold Kolding-quiltere havde tilbudt sig som hjælpere – og det skulle vise sig, at de var guld værd!
Alt var klar, og hen over “tag-selv-bordet” med stoffer, som skulle deles ud senere, blev medbragte tæpper lagt.
Og efterhånden som deltagerne kom med favnen fuld af flere tæpper…
..blev veteranbilerne, som til daglig “bor” i den store hal, næsten begravet i tæpper!
Der var helt fyldt ved bordene..
..og da gaverne = poser med 12 fat quarters blev delt ud, var det næsten som juleaften:
Efter lækker frokost og demonstrationer af mønstre og teknikker, samt sightseeing i værtindens fantastiske systue, åbnede “tag-selv-bordet:
..med masser af donerede og arvede stoffer…
..blokke og UFOer, som der var god afsætning på.
Samt et helt bur fuld af store ruller med ensfarvede stoffer. Der var også mellemfor (vat) i store mængder + bagsidestoffer i 3 meter stykker. Alt sammen til at tage af, så meget man ville!
Sikke et syn! Vi modtog 104 – ethundredeogfire! – færdige puttetæpper og masser af toppe til quiltning. Det var helt vildt!
Så der fulgte en større fotosession efter gildet. Og igen var hjælperholdet helt uvurderlige til at holde tæpper og lægge dem sammen igen.
Og hvordan får man så 148 tæpper transporteret videre? Jo 3 biler blev helt proppet med tæpper. Den ene med 4 hjælpere og tæppetanter blev fyldt op, så alle undtagen chaufføren sad på 3-4 tæpper hver, foruden et fyldt bagagerum – der var faktisk 32 tæpper alene i den bil! De havde en fest!
Sikke en dag! Stor tak til Birgith, hjælperne og alle deltagerne, som var med til at skabe en både hyggelig og festlig dag!
Fat Quarter tæppet er syet af 7-8 Fat Quarters i matchende farver. Det skal med til tæppetante-træf i dag, hvor alle deltagerne får en dejlig gave, bestående af 12 Fat Quarters, som de kan sy et puttetæppe af, som de har lyst til, men dette er en mulighed.
Spændende dag!
Syet af Hanne Hector Schrøder, Erritsø.
I går var frist for tilmelding til Tæppetante-træf på lørdag 13. juni i Hejnsvig.
Resultatet er næsten en fordobling af deltagerantal sidste år og mere end en 3-dobling af 2013, som var første gang, vi tog imod Birgiths invitation til at afholde dette træf for “bare os selv” i Projekt Puttetæpper.
Der kommer 59 tæppe- og monteringstanter! Der er 6, der medbringer chauffør, og 3 specielt indbudte gæster.
Og der er bestilt 61 dåser lim! Helt vildt! Godt, at HANNEs har givet et godt tilbud.
Som før nævnt er der allerede hængt mange flotte tæpper op eller lagt ud på veteranbilerne, det ser fantastisk flot ud.
Erfaringen viser, at deltagerne medbringer mange tæpper, så der bliver endnu mere at kigge på.
Og på borde, i bure og kasser ligger masser af dejlige stoffer, vat og UFO’er til montering, så der kan blive lavet endnu flere puttetæpper.
Ved indgangen vil alle tæppe- og monteringstanter modtage en flot gave! Så stop op og præsenter jer, få et navneskilt og jeres gave.
Uddeling af stof mm foregår efter frokosten, så alle får lige chancer.
Vi ses!
HUSK!!!
Fristen for tilmelding til tæppetantetræf i Hejnsvig 13. juni er
8. juni til Hanne.
Ligeledes bestilling af lim til træf-pris.
Der er nu tilmeldt 51 tæppe- og monteringstanter + 3 specielt indbudte.
Vi glæder os!
For de, der har deltaget i tæppetante-træf i Hejnsvig de 2 tidligere år, er dette syn velkendt!
Flotte puttetæpper hængt op eller lagt som dekortation på veteranbilerne i den store hal hos Birgith!
Og kassevis af stof, der venter på at blive fordelt og hentet hjem til at sy nye puttetæpper af!
Nu er det hele klar efter en dejlig arbejdsdag, hvor der heldigvis var maskulin hjælp til at kravle på stiger og slæbe kasser.
Nu glæder vi os til at mødes med tæppetanterne.
52 puttetæpper og 4 sengetæpper er i dag bragt til Fjordmark, hvor børnene selv var med til at pakke dem ud og – traditionen tro – lægge dem ud på gulvet i den højloftede hal, hvor det er godt at fotografere dem fra “balkonen”:
Det er svært at få alle tæpperne med på ét billede, når der er så mange, så her er de fra flere vinkler:
En af de pædagoger, der hjalp børnene, fik en god idé og lod nogle af dem holde tæpper op foran de store vinduer:
Børnene var begejstrede for tæpperne og hjalp også til med at pakke dem sammen:
Det er altid en skøn oplevelse at besøge Fjordmark – og de andre julemærkehjem – og jeg hørte, at der også er forskellige grupper, der kommer på besøg og får en kop kaffe eller et lækkert måltid med et glas vin, selvfølgelig modbetaling, samt en rundvisning af nogle børn. Det lyder spændende! Og der er næsten altid nogle imellem gæsterne, der fortæller, at de er tæppetanter! Forleden var der én, der kunne genkende det sengetæppe, hun havde syet sammen med Projekt Puttetæpper i 2008.
Så er det i morgen og i overmorgen, at mange af os mødes til Quiltefestivalen i Aulby.
Projekt Puttetæpper er med igen i år, og vi håber, at I finder os, selv om vi er helt nede “i bunden” af området – samme lokale som tombolaen og de andre frivillige velgørende grupper.
Følg udstillingen og find os i lokalet for enden af denne.
Vi udstiller fine puttetæpper, vi sælger vores puttetæppe-årsmønster 2015, og vi tager meget gerne imod færdige tæpper, blokke og UFO’er. Det første tæppe lå allerede og ventede, da vi kom for at stille op!
tæt på
MIDDELFART
Kr. Himmelfart d. 14. & 15. maj 2015
Torsdag kl. 10-17
Fredag kl. 10-16
Gratis adgang
Videncenter Vejlby (tidligere Aulby Skole)
Vejlbyvej 9
5500 Middelfart
Udstilling:
Aktiviter:
Fredagstilbud:
Kom om fredagen, der kan du VINDE EN SYMASKINE.
Alle kan være med – udfyld og aflever sedlen på Quiltefestivalen.
Sedlen udleveres ved indgangen.
Du skal selv være til stede, når vi trækker den heldige vinder, fredag d. 15. maj kl. 15.30, ellers trækkes en ny vinder.
Forplejning:
Caféen tilbyder i år en let kold frokostanretning og lagkage til kaffen
til rimelige priser.
Velkommen:
Vi håber at se jer alle sammen til et par hyggelige patchwork dage.
Arrangør: AKI, Quiltefestivalgruppen & Bøgelund Patchwork
Jeg har valgt at stoppe i Projekt Puttetæpper styregruppe. Det var kommet til at fylde alt for meget i mit liv, både med alle de dejlige stoffer jeg var modtager af, (jeg bor i et lille hus på 95 m2) fra mange af jer, og i mit hoved og syliv. Jeg kunne ikke se et stykke stof, uden at tænke puttetæpper, og meget af de ting jeg gerne vil sy til mig selv, ja de er blevet glemt. Jeg modtager de ting jeg har lovet nogle af jer at modtage, og sørger for at de kommer rette sted hen. Og jeg har også stadig lidt mønstre at sælge af, så bare sig til, hvis du ønsker at købe et.
Jeg vil forsat sy puttetæpper, dog ikke med samme fart som tidligere. Og i vil forsat møde mig ude i den store patchwork verden,
Mange venlige syhilsner
Lene
Styregruppen i Projekt Puttetæpper har haft arbejdsdag i dag hos Birgith i Hejnsvig, hvor vi har gennemgået og sorteret alt det utroligt meget stof, som vi har fået doneret fra forskellige steder, samt det, vi har købt for sponsorpenge fra ELLAB-fonden.
Det var mange, mange meter dejlige stoffer, kæmpe store ruller med ensfarvet til bagside mm, masser af bittesmå firkanter, riet om pap, blokke fra tidligere år, UFO’er, mere eller mindre klar til montering, og masser af mellemfor.
Det var næsten uoverskueligt, men nu er det hele skåret op i ½ meter-stykker, 2-meter stykker, 3-meter-stykker og mange Fat Quarters. Samt store bunker “tag-selv-og-sæt-sammen-stykker”, som tæppetanterne kan boltre sig i på dagen.
Det hele er pakket i kasser og sække og fylder 3 store bure.
Invitationerne bliver sendt ud i løbet af en uges tid.
Mens ildsjæle i Kolding arbejder på at rejse penge til at etablere og drive et nyt julemærkehjem i Kolding, meddeler Julemærkefonden en fantastisk nyhed:
Kære venner: Vi er utrolig glade for at kunne fortælle jer, at vi har fået en meget fornem gave.
NYT JULEMÆRKEHJEM!
Liljeborg-koncernen, ejet af Pandora-stifter Winnie Dahl – står bag den største donation til Julemærkefonden nogensinde: Et nyt Julemærkehjem i Danmark! Placeringen bliver i Roskilde, på Haraldsborg (oprindeligt en husholdningsskole), som skal gennemrestaureres og udbygges.
Vi forventer at kunne slå dørene op 1. august 2017. Liljeborg-koncernen bekoster renoveringen, og vil også være ejer af bygningerne i fremtiden. Julemærkefonden er dog sikret drift i minimum 5 år, hvilket antager en værdi af op mod 60 mio.kr.!
Læs meget mere om donationen og det nye Julemærkehjem her:
https://www.julemaerket.dk/…/nyt-julem%C3%A6rkehjem-en-real…
Så nu får vi endnu mere travlt med at sy puttetæpper!
Måske er det en idé at gøre, som en gruppe tæppetanter i Kolding allerede gør:
Med henblik på det julemærkehjem, der forhåbentlig bliver etableret i Kolding, syr de 18 tæppetanter mange puttetæpper, som indtil videre bliver givet til børnene på de 4 eksisterende julemærkehjem.
Måske vil tæppetanter i Roskilde “og omegn” gøre det samme? Stadig som en del af Projekt Puttetæpper og den støtte, vi kan tilbyde.
Så fint er der i Projekt Puttetæppers hjørne på Haandarbejdsmessen i Lillebælthallerne – før der kommer mennesker:
Vores tæpper blev meget beundret, ikke mindst tæppet længst til højre med de mange små bitte firkanter, syet i hånden over pap!
Det har været en stor fornøjelse at hilse på og snakke med så mange tæppetanter og andre interesserede!
Og samarbejdet med de travle damer fra Familie & Samfund i Inspirationshjørnet er meget hyggeligt.
Vi er der igen søndag kl. 10.00
Så er det i morgen og resten af weekenden, at Haandarbejdsmessen – i tråd med tiden – finder sted i Lillebælthallerne i Middelfart.
Projekt Puttetæpper er inviteret til at være med i Inspirationshjørnet, hvor vi sælger vores 2015-mønster og gerne tager imod puttetæpper, UFO’er og færdige årsblokke og Evighedblokke .
Vi glæder os til at se mange af jer!
Projekt Puttetæpper har gjort en undtagelse: På forespørgsel fra Julemærkefonden har vi sagt ja til at sy et tæppe for et firma, der er én af Julemærkefondens sponsorer, for et pænt stort beløb.
Vi har ellers en regel om ikke at sælge puttetæpperne, og det har vi heller ikke gjort i dette tilfælde.
Birgith Lorenz, Hejnsvig, ville gerne sy tæppet til formålet og har aftalt farver med firmaet.
Quiltefant har quiltet tæppet og doneret bagsidestof og mellemfor til det gode formål.
Og her er det så – klar til levering. Det skal hænge i firmaets reception med en lille plakat med oplysning om Projekt Puttetæpper.
Flot arbejde af Birgith og Camilla!
Anne-Mette, som gættede på, at Projekt Puttetæpper ville modtage 3813 stk. færdigsyede 2014-blokke “Syskrin” senest 1. februar 2015.
Det rigtige antal blokke modtaget kl. 24.00 er:
3823
Til lykke med et gæt, der ligger så tæt på.
3811 er der også én, der har gættet på, og 3837, de ligger næsten lige så tæt, og ellers ligger gættene meget spredt, de fleste meget højere, end vi forestillede os. 102 havde gættet med.
3823 modtagne blokke er endnu engang en rekord.
For 2012 havde vi 1.februar modtaget 3433 blokke, det endelige antal blev 3501.
For 2013 havde vi 1. februar modtaget 3167 blokke, det endelige antal blev 3317
Det vil sige, at vi pr. 1. februar 2015 har modtaget flere 2014-blokke end det endelige antal for noget tidligere år!
Tusind tak til alle, der har syet blokke – en enkelt blok, flere blokke, mange blokke, blokke sammen med gruppen, mange syet sammen og afleveret som færdige tæpper!
Vi havde håbet, at det var en blok, som mange gerne ville sy, og det holdt stik – dejligt.
Anne-Mette vil du sende din adresse til hanne @ kludekoner.dk (slet mellemrum), så kommer din præmie en af de nærmeste dage.
Nu kan vi vise forskellige blokke, syet efter Puttetæppemønster 2015 “Møllesti”.
Mønsteret egner sig godt til såvel håndsyning som maskinsyning.
Vi håber, at det falde i god smag rundt om i landet, så der kan blive syet mange, mange blokke til mange puttetæpper!
Mønsteret købes som sædvanligt ved at sende en frankeret svarkuvert + 20 kr. i frimærker til en i styregruppen (se adresser under “Om puttetæpperne” her på siden).
Eller på Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne 13. – 15. marts.
Eller på Quiltefestivalen i Aulby 14. – 15, maj
Eller på Dansk Patchwork Forenings Træf i Roskilde 29. – 30. august
Følgende butikker vil i løbet af nogle dage også have mønsteret til salg:
HANNEs patchwork butik i Vejerslev
Helene Juul i Kolt
Butik-5-trin-ned i Aarhus
Styregruppen deltager også i forskellige arrangementer og quiltegrupper, og man kan altid spørge os efter mønsteret, hvor vi mødes.
Farvesammensætninger og størrelse fremgår af mønsteret. Vi har lyttet til flere henvendelser og valgt, at der i år ikke indgår hvidt.
Man kan dog godt bruge råhvid som den lyseste farve.
Her 4 blokke sat sammen.
Og her ses 9 blokke sat sammen som eksempel.
Vi håber, at I kan lide eksemplerne! God fornøjelse med at sy! Og skynd jer at sende bud efter mønster!
Til de, der har bestilt på forhånd: Post Danmark returnede ved en fejl de mønstre, der var på vej til mig, så de blev sendt tilbage til afsenderen – ØV! Jeg får dem forhåbentlig i morgen, så bliver de sendt straks!
Der er flere, der har spurgt, om vi skal gætte igen i år? Altså: skal vi gætte antallet af blokke, syet efter 2014-mønsteret “Syskrin”, som Projekt Puttetæpper modtager senest 1. februar 2015 kl. 24.00.
Ja, det skal vi da, det er spændende hvert år, hvor mange blokke, der bliver syet efter årets mønster. Det er ikke nogen hemmelighed, at antallet er steget stærkt de sidste 2-3 år.
En ledetråd:
i 2010 fik vi 1692 blokke, syet efter 2010-mønsteret “Stier og hegn”,
i 2011 fik vi 1907 blokke, syet efter 2011-mønsteret “Shining Star”,
i 2012 fik vi 3501 blokke, syet efter 2012 mønsteret “Fødselsdagsblomst”
i 2013 fik vi 3317 blokke, syet efter 2013 mønsteret “Rundsav”
Hvor mange får vi for 2014, syet efter mønsteret “Syskrin”????
Præmien til den, der gætter rigtigt er
1 sykit med stof og det nye mønster for 2015 (som endnu er hemmeligt!)
Der skal gættes inden 1. februar 2015 kl 24.00 ???
Hvis du vil deltage, skriver du det antal, du tror på, i en kommentar på denne blog. Det er kun kommentarer her på bloggen, der gælder i konkurrencen.
Hvis der er flere, der gætter samme antal, gælder det første gæt.
Hvis der ikke er nogen, der gætter det rigtige tal, er vinderen den, der kommer tættest på.
Hvis du ikke har kommenteret her på bloggen før, er din kommentar først synlig, når du er godkendt.
BEMÆRK: 1 gæt pr. deltager!
Kort før jul var Lene er tur på Sjælland, og besøgte ved den lejlighed KIldemose. Og denne gang fik hun også lidt med retur.
En bekendt til deres pedel, har lavet teater kulisser, men ville stoppe, og gav så sit rest lager af forskellige stoffer til julemærkehjemmet.
De har delt rundhåndet ud af det, da vi kom, var der kun cr. 1/3 del tilbage, og det må siges at være heldigt, for traileren blev fuld, som i kan se.
Nu ligger stoffet her, tæt ved Aarhus, klar til at blive brugt til puttetæpper. Så kommer du i nærheden af Aarhus, så kontakt Lene, hvis du ønsker lidt stof.
Der er tæt ved 2 km stof, så der er lidt at tage af.
VIGTIGT! Vi er blevet gjort opmærksom på, at der verserer et rygte om, at Projekt Puttetæpper er lukket ned!
Intet kan være mere forkert!
Projekt Puttetæpper har aldrig været mere aktivt.
Som skrevet før jul 2014, har vi fået bekræftet, at de 4 julemærkehjem i Danmark modtager så mange tæpper, at ALLE børn på alle 4 hjem modtager et tæppe som gave i forbindelse med deres ophold!
Og Projekt Puttetæpper har modtaget en stor penge-donation og flere store stof-donationer, som vil komme alle tæppetanter til gode.
Så tro ikke på det rygte! Hjælp os med at aflive rygtet og bak op om Projekt Puttetæpper, så vi stadig kan glæde børnene med puttetæpper!
Det er meget ærgerligt med den slags rygter, for det bliver tit hængende, selv om det bliver dementeret. For et par år siden hørte vi et andet rygte, der gik ud på at “Kildemose var ved at drukne i tæpper!” – hvis man fik den opfattelse, ville nogle måske stoppe med at sy tæpper. Det var selvfølgelig ikke sandt, for Kildemose (der er det mindste hjem) deler et evt. overskud af tæpper med Julemærkehjemmet Skælskør, der har mange flere børn. Så alle tæpper bliver givet til et barn!
Hilsen fra Styregruppen/ Rita, Lene, Karin og Hanne.
Tæppetanterne har fået nyhederne i det julebrev, vi sender ud hvert år – de skulle have dem først!
Men der er jo mange andre, der syr blokke eller på anden måde deltager i tilblivelsen af puttetæpperne. Og der er mange, der interesserer sig for Projekt Puttetæpper.
Derfor skal vores 2 store nyheder også offentliggøres her:
Det store “uopnåelige” mål er nået: Alle børn på alle 4 julemærkehjem modtager nu et puttetæppe i forbindelse med deres 10 ugers ophold!
Det er så fantastisk, at vi ikke havde turde tro, det ville blive virkelighed.
Det hele startede jo i det små for ca. 17 år siden med, at der blev syet tæpper til de børn, der havde fødselsdag, mens de var på Kildemose, som havde de mindste børn. De første 10 tæpper blev afleveret i maj 1998. Det blev til, at alle børn på Kildemose fik et tæppe den dag, de rejste hjem, og sådan er det stadig. Læs hele historien HER.
Det bredte sig, langsomt i starten, og dengang var der ingen, der havde drømt om, at projektet skulle vokse sig så stort, at ville blive syet tæpper nok til, at alle de 750 børn pr. år, der får et ophold på ét af de 4 hjem, store og små, kunne få et tæppe hver.
Men det har vi fået bekræftet fra forstanderne på de 4 hjem, og det er næsten ubegribeligt!
Vi er så også blevet mange flere, der bidrager – der er nu 143 tæppe- og monteringstanter, foruden alle de mange, der syr blokke, som andre monterer og quilter. Hvor er det FLOT!
Netop derfor er den anden store nyhed meget velkommen:
Ellab-fonden i Hillerød har netop doneret 25.000 kr. til Projekt Puttetæpper, til indkøb af materialer – stof og mellemfor – til endnu flere tæpper.
Ellab-fonden er sponsor for Julemærkefonden og har ved et besøg på Kildemose set nogle puttetæpper og spurgt til, hvor de kommer fra. Derefter henvendte de sig og var meget imponerede over, at så mange ud over hele Danmark sidder og syr af egne materialer til glæde for børnene. Det ville de meget gerne støtte og bad os om at skrive en ansøgning. At det var så stort et beløb, de ville tilgodese os med, havde vi ikke forestillet os.
Men vi er naturligvis meget glade, og styregruppen er nu ved at udtænke forskellige måder at indkøbe og fordele materialerne på, så tæppetanterne kan bruge dem til dejlige tæpper! Det vil bl.a. ske i forbindelse med tæppetante-træffet 13. juni 2015 i Hejnsvig.
Vi er klar over, at det forpligter! Men vi tror på, at kombinationen af flere tæppetanter og den store penge-donation vil medvirke til, at der stadig bliver syet mindst 750 puttetæpper pr. år.
Rigtig glædelig puttetæppe-jul!!!
Kære tæppetanter og monteringstanter
I har måske allerede modtaget julebrevet, ellers får i det en af de nærmeste dage.
Og vi vil skynde os at gøre opmærksom på en dum fejl vedr. Tæppetante-træffet i 2015.
Det skal selvfølgelig være lørdag den 13. juni 2015 (og ikke den 15. juni, som er en mandag), der skal være Tæppetante-træf i Hejnsvig. Undskyld! Men måske har I selv regnet det ud, som også tæppetante Pia Brønnum, der gjorde opmærksom på det.
Lisbeth Adrian i Køge har på Projekt Puttetæppers vegne modtaget en stor donation af stof og UFO’er fra Jette Nielsen i Lille Stensved – og Lisbeth er allerede godt i gang med at forarbejde det!
Lisbeth fik også en (mindre!) del af den store donation, Projekt Puttetæpper modtog fra Birthe Noulund, København. Der var også flere UFO’er, og nogle af disse er allerede blevet til tæpper, som Lisbeth afleverer i dag til Julemærkehjemmet Skælsør.
Det er så fantastisk, at nogle patchworkere tænker på PP, når de rydder op, eller når efterladte overlader deres afdøde Mors stoflager til os.
Tusind tak!
Projekt Puttetæpper har fået en meget stor donation af stof fra Birthe Noulund i København, som har ryddet op i sit stoflager efter 30 års patchwork!
Kolding Tæppetanter pakkede i går aftes ud og fordelte stofferne imellem sig – det var sjovt og spændende, for hvor var der meget:
Der var også flere UFO’er, som nu bliver til tæpper:
Og færdige tæpper blev vist frem, inden de afleveres:
Der er nu 17 i Kolding gruppen, og de har alle tilmeldt sig som tæppetanter i Projekt Puttetæpper.
Imellem de 17 er Yrsa Højrup, som er veteran og stadig syr flotte, perfekte tæpper og kan hjælpe og råde de nye.
Yrsa har siden 2008 syet 50 puttetæpper til 50 børn på forskellige julemærkehjem, alle smukke og kreative tæpper! (Hun har også lige fået tid til at sy 10 til familien! 😉 )
Det var en meget hyggelig aften i går sammen med Kolding Tæppetanter, der er en nyetableret gruppe, men allerede i fuld sving med 18 medlemmer, der syr puttetæpper til børn på julemærkehjem.
Deres mål på længere sigt er at sy tæpper til børnene på det 5. julemærkehjem, som ikke eksisterer endnu, men som ildsjæle i Kolding i samarbejde med Julemærkefonden er fuldt sving med at samle penge ind til, og som skal ligge i Kolding.
De har fået dejlige lokaler stillet til rådighed i KUC midt i Kolding, hvor der er god plads til de flittige “tanter”, der allerede på 2 måneder er kommet godt i gang med at sy tæpper.
De havde inviteret mig til at komme og fortælle om Projekt Puttetæpper, som foreløbig modtager de tæpper, de syr, og de fik hele historien om start og udvikling i det dejlige projekt!
Denne aften havde de medbragt 7 færdige puttetæpper, som jeg fik med hjem til videre formidling. Og derudover var der mange flotte toppe til tæpper, som nu skal quiltes.
De er så heldige, at 3 erfarne tæppetanter har startet gruppen op, og nu er der både dygtige patchworkere og nybegyndere med. Det er så flot, hvad de har nået indtil nu:
De har modtaget en hel del stof fra forskellige, det kan de opbevare i skabe i lokalerne, og vælge det, de kan bruge.
Og inden længe får de endnu en stor donation af stof, som Projekt Puttetæpper modtager fra en mangeårig quilter. Det kan der blive mange tæpper ud af, og jeg er sikker på, at det havner det helt rigtige sted!
8 glade børn på Kildemose har fået deres puttetæpper i dag! Se hvor glade, de er.
De har tilsammen tabt sig 86 kg, så Lene Schou skriver, at humøret var højt!
Og så griner jeg lidt – for se drengen bagerst i midten, han viser bagsiden af tæppet frem! Det kan være, han synes, den er den flotteste! Jeg genkender stoffet, som vi har fået doneret på et eller andet tidspunkt. Herligt!
Jeg bliver så glad, hver gang, jeg ser de glade hoveder med deres tæpper. Så skal jeg sy nogle flere!
Projekt Puttetæpper har fået tilbudt en stand på Kreativ Messe i Aalborg 4. – 5. oktober 2014.
Som i 2011 har Mona Nørhave og hendes puttetæppe-gruppe sagt ja til at bemande standen, og medbringe puttetæpper til udstilling og mønstre til salg.
Her er billeder fra 2011..
..hvor der var stor interesse for Projekt Puttetæpper.
Hvis der er nogle, der har færdige tæpper eller toppe, som de gerne vil aflevere, kan man spare portoen/benzinen og aflevere dem på standen. Så kommer tæpperne til et julemærkehjem og toppene bliver gjort færdige til aflevering.
Tuborgfondet / Den grønne Fond har doneret 5000 kr til Projekt Puttetæpper til anvendelse ved indkøb af bagsidestoffer og mellemfoer.
Det er vi meget glade og taknemmelige for! Det luner godt, når vi modtager så mange blokke, syet af patchworkere over hele Danmark, som “monteringstanterne” samler og quilter med vat og bagsidestof til glæde for en masse børn på de 4 julemærkehjem!
Vi bruger pengene godt og holder hele tiden øje med gode tilbud, køber f.eks. stof på Outlet eller på udsalg, og får rabat på de hele ruller pladevat, vi køber.
Det er 3. gang, vi får penge fra Tuborgfondet! Dejligt!
Vi mangler hjælpere til vores stand PROJEKT PUTTETÆPPER, på Dansk Patchworks forenings træf d. 30 og 31. august 2014, i Odense.
Har du lyst til at møde andre monterings/tæppe tanter og få en rigtig hyggelig snak med dem, og fortælle om vores projekt, ja så er det lige dig vi skal bruge.
Du vil på standen komme til at stå sammen med en fra styregruppen, som kender til det hele og som vil hjælpe dig i gang.
Løn kan vi ikke tilbyde, men glæden ved at vide at man har hjulpet børn i Danmark der har det svært, den er stor.
Har du lyst til at hjælpe os en time eller 2 lørdag eller søndag, så send gerne en mail til Hanne, hanne@kludekoner.dk, eller til Lene, Lenesquilt@gmail.com, om hvilken dag du gerne vil hjælpe og hvilket tidspunkt der passer dig. Gerne inden d. 21/8, så vil du inden træffet modtage en mail om hvornår vi gerne vil se dig og gøre brug af din hjælp.
Venlig hilsen
Rita, Karin Hanne og Lene
Projekt Puttetæppers styregruppe har haft et – varmt – dejligt og aktivt møde på Hannes terrasse, hvor vi har redigeret årsplanen, fået nye idéer, lagt planer om genoptagelse af et “evighedsmønster”, besluttet ny folder, talt resterende mønstre til salg på DPF’s TRÆF i Odense, delt bagsider, som flittige Rita har lavet af stof, indkøbt for nogle af de 5000 kr, som Tuborgfondet har sponseret , set på færdigsyede blokke og toppe, som skal videre forarbejdes og blive til færdige tæpper.
Så nu er vi klar til et nyt, aktivt år, som starter med Træffet sidste weekend i august, hvor vi håber, der kommer mange, som køber vores mønster, afleverer færdige blokke og selvfølgelig færdige tæpper! Det glæder vi os til.
Det var lige til at holde ud i skyggen, og vi fik da også lidt at friske os op med – men det er godt nok ikke hverken øl eller sodavand, der er afsætning på!
Det er en hyggelig gruppe af patchwork-elskende “piger”, der både kan snakke alvor og sjov – og tage gas på hinanden! Og vi får noget fra hånden! Dejligt.
Karin var på besøg på Julemærkehjemmet Hobro fredag 27. juni med 82 puttetæpper! Pædagogerne var ved at dåne over alle de tæpper!
Det ser ud til, at vi er ved at nå et længe næret ønske: at ALLE børn får et puttetæppe hver. Vi er i tæt dialog med hjemmene, og de har lovet at tælle tæpper! – og holde os underrettet. Vi kan jo kun tælle de tæpper, vi har billeder af, og vi ved, at der afleveres tæpper, som vi ikke får billeder af. Det må man bestemt også gerne, men så er det ikke så nemt at kende antallet.
En optælling ved hjælp af billeder for det sidste år (3. kvartal 2013 – 2. kvartal 2014) giver 498 tæpper. Det passer godt med et skøn fra en forstander for ca. 1 år siden, der sagde ca. 500 tæpper. Men dels vokser antallet helt tydeligt, dels er der de tæpper, vi ikke har billeder af.
Det ville vel nok være dejligt, hvis vi kunne sige: Alle 750 børn (om året) på julemærkehjem får et puttetæppe.
Sikke en dejlig oplevelse, dagen har været i selskab med 36 tæppetanter – næsten en fordobling af samme begivenhed for 1 år siden!
Stedet, hos Birgith på en gård langt ude på landet i Hejnsvig – er smukt, vejret var skønt, humøret var højt, og “tanterne” medbragte 51 puttetæpper, som nu bliver fordelt imellem de 4 julemærkehjem som gaver til børnene.
Der blev hygget mellem alle tæpperne, nogle af dem dekoreret over udstillede veteranbiler!
..og suppleret stof-lagre fra de mængder af stof, som Projekt Puttetæpper modtager – så der kan sys flere tæpper!
Forstander Vibeke Sørensen og 2 af hendes ansatte pædagoger fortalte gribende om arbejdet med børnene og financieringen af julemærkehjemmene, så vi fik endnu mere lyst til at gå hjem og sy flere tæpper!
Vi kom af med det meste af stoffet, fik en masse tæpper, som nu er fotograferet, men billederne er ikke redigeret endnu. Og det var rigtig hyggeligt at være sammen med så mange andre tæppetanter (og enkelte mænd) og lære hinanden at kende, ikke mindst for de nye tæppetanter, som der er kommet flere af den sidste tid. Der var endda flere, der kom langvejs fra, f.eks. fra Thisted, fra Hornbæk og Allerød!
Tak for en dejlig dag, ikke mindst til Birgith og resten af styregruppen Karin, Rita og Lene!
Så er det sidste frist for tilmelding til Træffet for Puttetæppe-tante- og monteringstanter!
Se billeder og omtale af sidste års træf, som var en stor succes, som vi gerne gentager: http://www.puttetaepper.dk/?p=3691
Der er ca 50% større deltagelse i år, heriblandt flere helt nye tæppetanter – det glæder vi os meget til!
Og der kommer gæster fra Julemærkehjemmet Fjordmark, som vil fortælle om arbejdet med børnene, og hvad puttetæpperne betyder for børnene. Som én tæppetante sagde sidste år: “Når man hører Vibeke fortælle, får man bare lyst til at gå hjem og sy endnu flere tæpper!”
Vi har også i år en hel del stoffer med, som vi er blevet foræret til at sy puttetæpper af, og som I kan få del i.
Der er god plads i de flotte lokaler hos Birgith Lorenz, så I kan stadig nå at melde til.
Vi vil gerne minde om Quiltefestivalen i Aulby v/Middelfart Kr. Himmelfartsdag 29. maj kl 10 – 17 og fredag 30. maj kl 10 – 17.
Gratis adgang til Danmarks hyggeligste quiltefestival!
Masser af butikker, udstillede tæpper, tombola, workshops osv.
Og selvfølgelig “PROJEKT PUTTETÆPPER” !!
Vi er glade for som tidligere år at have en bod, hvor vi viser puttetæpper, sælger 2014-mønsteret og meget gerne tager imod syede blokke, færdige tæpper og UFO’er.
Ses vi???
Jeg kunne næsten ikke (burde ikke) bære den store kasse fra posthuset og ud til bilen. Der er 15 kilo stof!!! Alt sammen dejligt patchworkstof i alle mulige farver, både mindre, men især større stykker.
Tak Bettina!
Der vil komme mange søde puttetæpper ud af det, når det bliver delt ud mellem tæppetanterne på Tæppetante-træf i Hejnsvig i juni!
Hvor er det dejligt, at nogen tænker på vores dejlige projekt, når de rydder op eller lignende.
Nu er der sendt invitationer ud til alle tæppetanter og monteringstanter i Projekt Puttetæpper.
Invitationen er sendt pr. e-mail til dem, vi har mailadresser på. De øvrige er sendt med almindeligt brev.
Der er allerede kommet nogle tilbagemeldinger om mail-adresser, der ikke virker, formentlig fordi vi ikke har fået den nye mailadresse, når man har skiftet. De vil også få invitationen pr. brev, og så vil vi bede om en tilbagemelding med den nye adresse. Vi vil jo hellere sy tæpper for den lille kassebeholdning, vi har, end bruge pengene på porto!
I 2013 blev det første Træf for tæppe- og monteringstanter holdt hos Birgith Lorenz i Hejnsvig, og selv om der ikke kom så mange, var det helt bestemt en succes, hvilket vi også fik mange tilbagemeldinger om. Derfor gentager vi med glæde.
Programmet fremgår af invitationen, der er både gentagelser og nyt i forhold til sidste år. Bl.a. vil der også i år være en stor udstilling af puttetæpper i det udstillingslokale, som Birgith råder over, og hvor der også står veteranbiler, som er glimrende baggrund for tæpperne!
Birgith fantastiske systue kan igen beundres, og forstander Vibeke Sørensen fra Fjordmark vil fortælle om børnene. I år får hun følgeskab af nogle medarbejdere, som meget gerne vil træffe jer.
Styregruppen håber, at mange vil deltage, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at skaffe kørelejlighed, hvis det er aktuelt.
Dejligt, når medierne omtaler julemærkehjemmene og Projekt Puttetæpper.
Her er et helt frisk indslag fra Kildemose, hvor 2 børn får overrakt deres tæppe, og hvor Birgit Glüsing fortæller om projektet. Se eller gense indslaget, som vi kan være stolte af!
http://www.tv2lorry.dk/artikel/210941?autoplay=1&video_id=89972
Så er vi klar til at tage imod på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne fredag 14. kl 9 – 17, lørdag 15. kl 9 – 17, og søndag 16. marts kl 9 – 16.
Vi har fået et stort hjørne af Inspirationshjørnet i Hal C, hvor Familie & Samfund har forskelligt håndarbejde, man kan prøve.
Hos Projekt Puttetæpper kan man købe årets mønster til puttetæpper til børn på julemærkehjem, få svar på spørgsmål vedr. projektet og se eksempler på puttetæpper.
Man må også gerne aflevere færdige puttetæpper, syede blokke og UFO’er, der kan blive gjort færdige af projektets monteringstanter.
Vi glæder os!
Må vi præsentere: Puttetæppemønsteret 2014 “Smykkeskrin” !
Vi har været hurtige i år til at vælge og til at tegne og få mønsteret trykt.
Og vi ved jo, at der sidder mange og brænder efter at komme i gang med det nye mønster, nu hvor 2013-mønsteret er afleveret.
Vi har som sædvanligt fundet et mønster – ret klassisk – hvor man kan bruge alle sine rester. Det er nemt at sy både på maskine og i hånden. Vi håber, at I kan lide det!
Her er 4 blokke sat sammen som et “smykkeskrin” med klare farver.
Og Rita Sicko, Nyborg, har allerede syet et helt tæppe med mønsteret!
Mønsteret kan købes fra i dag: Send en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en i styregruppen, se adresser nederst i “Om puttetæpperne” her: http://www.puttetaepper.dk/?page_id=164
De, der allerede har sendt en kuvert, modtager mønsteret en af de nærmeste dage.
Mønsteret kan også købes fra i dag hos HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev http://hanneshjemmeside.dk/ og om få dage hos Patchworkværkstedet i Taulov:
Projekt Puttetæpper deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne,. Middelfart 14.-16. marts http://www.haandarbejdsmessen.dk/ hvor vi selvfølgelig har mønstre med.
Vi glæder os allerede til at se, hvad I får ud af det.
mit gæt er: 3217 blokke
Til lykke til Ellen Josefsen, som kom tættest på det rigtige antal 2013 – “Rundsav”-blokke, i gættekonkurrencen http://www.puttetaepper.dk/?p=3323 om, hvor mange blokke, vi havde modtaget 1. februar.
Og til lykke til hele Projekt Puttetæpper og børnene, der skal have puttetæpper, syet af de
3.167 blokke !!!
Det er helt fantastisk, at vi igen i år kommer over 3.000 – det havde vi bestemt ikke regnet med, selv om vi fik 3.501 blokke, syet efter 2012-mønsteret.
Det er et meget flot resultat, og det bliver sikkert højere endnu, der kommer altid nogle “efternølere”. Sidste år var var antallet den 1. februar 3.434, og det steg så i løbet af februar til 3.501.
Ellen Josefsen, vil du sende en mail med din adresse til hanne@kludekoner.dk, så kommer der et mønster for 2014 + et sykit til dig.
Tak, fordi I alle ville være med i den lille leg – og tak til alle, der har syet de mange blokke!!! Der er allerede sendt pakker ud med blokke og materialer til monteringstanterne, og flere er på vej. Der er stor opbakning om monteringen af tæpperne.
..ad deadline for aflevering af blokke, syet med 2013.mønsteret Rundsav.
Jeg fik en meget smuk blok i dag, den synes jeg lige, jeg vil vise.
Vi får mange blokke i øjeblikket, sådan er der hvert år en slutspurt, og det er jo spændende, hvor mange, det bliver til!
Du kan stadig nå at sende blokke, alle blokke modtaget senest 1. februar tæller med til gættekonkurrencen, hvor man kan komme med sit gæt her: http://www.puttetaepper.dk/?p=3323 under kommentarer.
“Efternølere”, der kommer efter 1. februar vil selvfølgelig blive brugt i et puttetæppe, men tæller ikke med i konkurrencen.
Der kommer mange blokke ind i øjeblikket. De fleste bliver sendt til modtageren, der står på mønsteret. Men der kommer også mange til os, der er i styregruppen nu.
Alt bliver brugt til samme formål! Og alt tæller med.
Forleden fik jeg 2 toppe, som blev afleveret her af de 2 tæppetanter, der havde syet 35 blokke hver og syet dem sammen:
Og nu kom GLS lige med en stor pakke med blokke, som Storebælt Quilterne har syet:
123 meget fine blokke!
Det begynder at blive spændende! Du kan stadig være med til at gætte på antal indkomne 2013-blokke her: http://www.puttetaepper.dk/?p=3323
Hej tæppetanter! Har I set, at BeoBeo, www.beobeo.dk holder flyttesalg og sælger ruller med stof til 70 kr pr rulle!
Så hvis i Bor i nærheden af Ringsted, er det nok værd at køre efter sandag den 26.
Projekt Puttetæpper har en tæppetante, der henter nogle ruller til projektet, vi skal bruge meget til bagsider og kanter på de tæpper, syet af blokke og UFO’er, vi modtager.
Igen i år vil Projekt Puttetæpper gerne lave en “Give-away” og gættekonkurrence!
Det går ud på, at du kan gætte på, hvor mange færdige puttetæppeblokke, syet efter 2013-mønsteret “Rundsav”, Projekt Puttetæpper har modtaget
inden 1. februar 2014 kl 24.00 ???
En ledetråd:
i 2010 fik vi 1692 blokke, syet efter 2010-mønsteret “Stier og hegn”,
i 2011 fik vi 1907 blokke, syet efter 2011-mønsteret “Shining Star”,
i 2012 fik vi 3501 blokke, syet efter 2012 mønsteret “Fødselsdagsblomst”
Hvor mange får vi for 2013????
Præmien til den, der gætter rigtigt er
1 sykit med stof og det nye mønster for 2014 (som endnu er hemmeligt!)
Hvis du vil deltage, skriver du det antal, du tror på, i en kommentar på denne blog. Det er kun kommentarer her på bloggen, der gælder i konkurrencen.
Hvis der er flere, der gætter samme antal, gælder det første gæt.
Hvis der ikke er nogen, der gætter det rigtige tal, er vinderen den, der kommer tættest på.
Hvis du ikke har kommenteret her på bloggen før, er din kommentar først synlig, når du er godkendt.
BEMÆRK: 1 gæt pr. deltager!
Styregruppen i Projekt Puttetæpper har holdt møde og lagt planer for 2014.
Netop nu afleveres de sidste syede blokke for 2013, vi har i dag talt op, og der er nu 1618 blokke, men vi ved godt, at der kommer flere inden 1. februar.
Karin og Lene sorterer blokkene og kontakter monteringstanterne mht hvor mange tæpper, de vil montere og quilte.
Rita er i gang med en stor stak UFO’er, som hun quilter.
Og Hanne går nu i gang med at tegne det nye mønster for 2014, som vi er blevet enige om i dag. Det er altid spændende, hvordan det nye mønster bliver, og vi tror, vi har fundet det rigtige: det skal kunne sys af rester, være sjovt at sy både på maskine og i hånden. 2014-mønsteret opfylder alle kriterierne, men mere fortæller vi ikke, før engang i februar, senest 1. marts, når det er trykt.
Det nye mønster kan bestilles ved at sende en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en af os i styregruppen (se under “Om puttetæpperne” http://www.puttetaepper.dk/?page_id=164 ), så kommer det, ligeså snart det er trykt.
Vi deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne 14. – 16. marts, og der sælger vi mønsteret.
Vi har også i dag planlagt Tæppetante-træffet i Hejnsvig søndag 15. juni. Der kommer invitation til alle tæppetanter og monteringstanter, men sæt X i kalenderen!
Og vi er også med på Quiltefestivalen i Aulby 29.-30. maj og på DPF’s Træf i Odense 30.-31. august.
Julemærkefonden har lagt et dejligt billede ud på Facebook!
Det er børnene på Julemærkehjemmet Hobro, der pakker deres julegaver fra Projekt Puttetæpper op!
Igen i år er det lykkedes os at give alle børn i Hobro, Skælskør og Fjordmark et puttetæppe hver i julegave! (På Kildemose får alle børn stadig et tæppe den dag, de rejser hjem, så de bliver ikke snydt!)
19 puttetæpper skulle bringes til Julemærkehjemmet Hobro, og Rita fra styregruppen har ikke været der endnu, så vi blev enige om, at det var billigere og hyggeligere at køre derop med dem end at betale den dyre porto.
Det er altid en god oplevelse at gæste et af julemærkehjemmene, hvor vi får en rundvisning af et par børn, som er gode til at fortælle og vise frem.
Det var Daniel og Trine, der viste os rundt. Vi så både skolestuerne, hvor der var undervisning i små hold, hyggestuerne, hvor der blev spillet spil, motionsrummet med mange fittnesredskaber, rulleskøjterummet, køkkenet og meget andet.
Med stor fornøjelse så vi nogle af værelserne, hvor der er patchworktæpper på sengene, og vi genkendte bl.a. et par tæpper af ældre dato, syet af Birgith Lorenz, som har syet mange, mange puttetæpper og sengetæpper til hjemmene.
og Daniel viste os også det tæppe, som han havde fået i fødselsdagsgave, et stort ønske, betroede han os, og en flot T-shirt.
Daniel har været på julemærkehjemmet i 5 af de 10 uger, opholdet varer, og han fortalte med stolthed, at han allerede har tabt 16 kg!
Der var også patchwork-vægtæpper på trappeopgangen, meget hyggeligt.
De tæpper og sengetæpperne bliver på hjemmet, mens puttetæpperne bliver givet som gaver til det enkelte barn som fødselsdagssgave eller julegave.
Tak til Trine og Daniel!
Juelemærkehjemmet Fjordmark fejrede 75 års jubilæum torsdag 24. okt. med en stor fest, hvor børnene underholdt, og der blev holdt taler af forstander og diverse støtter.
Projekt Puttetæpper blev repræsenteret af Rita Sicko fra styregruppen, som havde medbragt 2 nye tæpper, hun selv har syet, samt en pakke med forskelige materialer til kreative aktiviteter.
Og så var der reception med lækkerier til alle:
Vi har fået en dejlig hilsen fra Elias og hans mor Rikke.
Elias har fået et tæppe i fødselsdagsgave under sit ophold på Julemærkehjemmet Hobro, og Mor Rikke skriver:
“Hejsa.
Min søn Elias, fik dette tæppe i fødselsdagsgave, på julemærkehjemmet i Hobro.
Vi blev enige om at i skal vide hvor glad han blev for tæppet. Det er blevet
brugt hver dag når han er hjemme på weekend og han syntes det er et dejligt
tæppe.
Det varmede på en fødselsdag, han måtte holde uden sin familie. Så vi vil gerne
takke de flittige damer for tæppet, det har virkelig gjort lykke.
Hilsen
Elias og mor Rikke.”
Tæppet er et af de mange fine skjortetæpper, som Lindholmgruppen v/Mona Nørhave syr af skjorter til Julemærkehjemmet Hobro.
På lørdag 24.8. og søndag 25.8., når Dansk Patchwork Forening holder sit årlige TRÆF – denne gang i Herning Kongres Center, har Projekt Puttetæpper igen i år en (gratis) bod, hvor vi viser nogle eksempler på puttetæpper til børn på julemærkehjem og sælger 2013 mønsteret “Rundsav” for kun 15 kr.
Vi glæder os meget, der plejer at komme rigtig mange tæppetanter og andre patchworkere for at hilse på os og købe mønsteret (hvis I ikke har købt det i forvejen).
Den nye styregruppe, som blev dannet i juni har besluttet at indføre nogle nye ting:
Af nogle af de mange stoffer, vi har modtaget forskellige steder fra, har vi lavet nogle pakker, som indeholder stof, bagsidestof og vat til 1 puttetæppe. Hvis du vil have sådan en pakke med hjem, bestemmer du selv, hvilket mønster, det skal sys efter.
Sammen med pakken kan du få et mønster fra 2009, 2010, 2011, 2012 eller 2013 – men du kan også sy det efter et mønster, som du selv vælger.
Dette projekt er et éngangsprojekt, fordi vi har så meget stof i øjeblikket, og vi synes, det skal bruges – til glæde for et barn på et af julemærkehjemmene!
Du kan også få en UFO, som en anden har syet, med hjem til montering og quiltning, sammen med bagsidestof og vat.
Den eneste betingelse er, at du er tæppetante – og hvis du ikke er det i forvejen, kan du blive det!
Vi har arvet en stor quilteramme, der kan lånes ud. Der kan laves aftaler om at låne den i en periode, sådan at den skal hentes og afleveres i en slags turnus. Den kan sammensættes i 2 størrelser.
Puttetæppeboden har fået plads i den fjerneste ende at udstillingshallen, som ligger efter hallen med butikker. Vi håber, at I kan finde os og glæder os til at se jer.
Da mængden af puttetæpper er stor i øjeblikket, har vi aftalt, at alle børn, der er på Julemærkehjemmet Fjordmark I Kollund nu op til sommerferien, får et tæppe hver.
På Fjordmark bliver tæpperne normalt brugt som fødselsdags-, konfirmations- og julegaver, idet der ikke er tæpper nok til, at alle børn kan få hver et tæppe. Men når der er tæpper nok, er det en stor fornøjelse at kunne give alle børn et tæppe med hjem. Fjordmark lukker ikke for sommerferie i år, og da børnene har forskellige afslutningsdatoer, får de dem alle sammen med hjem på fredag, når de skal hjem på weekend.
Viseforstanderen har sendt os billederne, og han fortæller, at børnene var meget omhyggelige med at vælge det helt rigtige tæppe, og at de er meget glade!
Det er vi tæppetanter også!
Vi har gjort det én gang før, hvor alle børn på Julemærkehjemmet Skelskør fik et tæppe hver, før de rejste hjem på sommerferie. Det er dejligt, når det kan lade sig gøre, og tæpperne skal jo ikke gemmes “på lager”, men skal bruges og glæde børnene!
Vi er nu 4 i Projekt Puttetæppers styregruppe.
Rita Sicko, Nyborg, skulle lige holde ferie og tænke lidt, og hun har sagt JA til at være med i styregruppen sammen med Lene Christensen, Tranbjerg, Karin Holme Frederiksen, Mørke og Hanne Schrøder, Brædstrup.
Rita har været tæppetante og monteringstante i flere år og har både syet fine tæpper og monteret tæpper af årsblokke syet af andre, samt været behjælpelig med indkøb af stoffer i Outlet til projektet.
Vi ser frem til et godt samarbejde!
Er der nogle tæppetanter, der kunne tænke sig at montere og quilte nogle rigtig pæne UFO’er, som vi har modtaget? Det behøver jo ikke kun at være styregruppen, der monterer UFO’er. Der følger vat og bagsidestof med til monteringen, ligesom når man monterer års-blokke.
Send en mail eller ring til 1 i styregruppen (adresser under “Om puttetæpperne”), hvis du har lyst til at lave et tæppe på denne måde én eller flere gange. Eller kom og snak med os på DPF’s Træf i Herning.
Falske rygter!
Vi har desværre hørt, at der er nogen, der har den opfattelse, at børnene på julemærkehjem ikke værdsætter tæpperne, men er ligeglade, og at tæpperne havner i genbrugsbutikker, hvor de bliver solgt for en slik! VI HAR ALDRIG HØRT ET ENESTE EKSEMPEL PÅ DETTE! Og vi hører igen og igen fra julemærkehjemmene, hvor glade børnene bliver, når de får et tæppe. Så det passer simpelthen ikke! Intet kan være mere forkert. Selv store drenge kan få tårer i øjnene af glæde, når de får deres tæppe – det har en pige fortalt, efter at hun og hendes kammerater havde fået tæpper i julegave. Og forstanderen på Fjordmark fortalte i sit foredrag til Tæppetante-træffet om en dreng, der ikke slap sit tæppe et eneste øjeblik, fra han havde fået det, uanset, om han deltog i en leg eller spiste.
Vores største ønske er, at det vil lykkes at sy endnu flere tæpper, så alle børn på alle 4 julemærkehjem kan få et tæppe hver. Så mange tæpper kan vi ikke levere – endnu!!
Der er nogle, der syr tæpper og sender dem anonymt til julemærkehjemmene, fordi de ikke vil have navn og billede af tæppet frem, f.eks. her på Projekt Puttetæppers side. Det må man selvfølgelig meget gerne – og man behøver heller ikke at være registreret som tæppetante, hvis man ikke ønsker det.
Men hvis man vil sende et billede af tæppet, kan det godt offentliggøres anonymt, så andre kan se det.
På Tæppetante-træffet i Hejnsvig i dag blev den nye styregruppe for Projekt Puttetæpper præsenteret
Karin Holme Frederiksen, Skørring v/Randers, Hanne Schrøder, Brædstrup og Lene Christensen, Tranbjerg vil fremover dele opgaverne imellem sig, der vil muligvis komme en 4. til, og der foruden har en “backing-gruppe” tilbudt hjælp til de praktiske opgaver.
Der er sket ændringer i styregruppen for Projekt Puttetæpper.
Grethe Thomsen, der har været tæppetante i mange år og med i styregruppen siden 2008, har trukket sig fra styregruppen, men fortsætter med at sy puttetæpper.
Og Bente Bjerre, som har været med i styregruppen siden 2009, varslede allerede for knap 1 år siden, at hun ønskede at trække sig tilbage i år.
Det er meget beklageligt, da både Grethe og Bente har ydet et meget stort arbejde for projektet, ikke mindst i forbindelse med at færdiggøre MANGE UFO’er/toppe, som der er kommet flotte tæpper ud af.
Tak for jeres indsats og for samarbejdet.
Jeg fortsætter og efterlyser nogle at dele arbejdet med, for vores dejlige projekt skal selvfølgelig fortsætte til glæde for alle de børn, der modtager puttetæpper.
Og jeg glæder mig rigtig meget til det “Tæppetante-Træf”, som alle tæppetanter og monteringstanter er inviteret til på søndag den 9. juni.
Det bliver helt sikkert en rigtig god dag med et spændende program i skønne omgivelser og med mulighed for at få del i noget af alt det stof, Projekt Puttetæpper bliver foræret.
Det kan nås endnu for tæppe- og monteringstanter at melde sig til, ring eller send en mail (adresse under “Om Puttetæpperne” http://www.puttetaepper.dk/?page_id=164 ). Der kan måske også findes kørelejlighed, afhængig af, hvor du bor.
Marianne Glüsing, som startede Projekt Puttetæpper sammen med sin søster Birgit Glüsing, er død efter en operation i hjernen i onsdags.
Marianne og Birgit fik i 1997 den idé, at de kunne sy tæpper til børn på julemærkehjem, da de havde mættet deres familie og venner med tæpper, men elskede at sy patchwork. Idéen blev godt modtaget af Julemærkefonden, og det lykkedes de 2 søstre at få andre patchworkere med, så i 1998 blev de første 10 “puttetæpper” afleveret på Kildemose.
Projektet udviklede sig hurtigt, og Marianne lagde hus til møder med “tæppetanterne” og var aktiv i montering af tæpperne indtil 2002, hvor hun ikke længere ønskede at være med i ledelsen af projektet, men fortsatte med at sy tæpper til børnene, idet hun både selv som tæppetante syede individuelle tæpper, og som “monteringstante” samlede og quiltede tæpper af nogle af alle de blokke, som andre havde syet.
Æret være Marianne Glüsings minde.
Vi er altid glade for omtale, der kan give opmærksomhed omkring Projekt Puttetæpper, så der måske er endnu flere, der vil være med!
Vi er også glade for støtte, og det har vi fået et par gange fra Tuborgfondet, det har givet os 5000 kr 2 gange med nogle års mellemrum til vat og bagsidestoffer.
Nu har de taget os med i deres flotte årsberetning, en meget fin tryksag, der fortæller i ord og billeder om nogle af de foreninger og projekter, de har støttet i 2012.
I teksten kan man bl.a. læse, at:
“Tuborgfondet er også en slags samfundshjælper. Siden 1931, hvor fondet blev oprettet med det formål at virke for samfundsgavnlige formå, har fondet uddelt 960 mio. omregnet i nutidskroner til 19.357 større og mindre projekteter over hele landet. Der er ydet støtte til erhvervslivet, forskningen, kunsten, uddannelsen og sporten.
Tuborgfondet modtog i 2012 2.450 ansøgninger om støtte. Der blev bevilget penge til 624 af disse.”
Man kan læse, at støtten er givet i størrelsen 5.000 kr til 1.175.851 kr i 2012!
Vi er meget taknemmelige for, at fondet ville tilgodese Projekt Puttetæpper med de 5.000 kr, som vi har søgt om. Der er kommet meget stof og vat ud af det til de bloktæpper og UFO’er som monteringstanterne har syet færdige til glæde for mange børn på alle 4 julemærkehjem!
Susanne Andreasen, som har gættet på, at der ville komme 3432 puttetæppeblokke ind senest 1. februar.
Jeg gætter på 3432.
Det helt nøjagtige antal, som vi har modtaget 1. februar er: 3433
Det er et utroligt højt antal, som vi ikke et øjeblik har drømt om!!! Til lykke Susanne, jeg har sendt dig en mail og bedt om din adresse.
Susanne vil modtage et 2013 mønster, så snart det udkommer (senest 1. marts) samt et sykit med stof, der passer til mønsteret!
Tak til alle, der ville lege med! Vi har været overraskede over, at 155 har gættet, men vi kan også godt se, at der ikke er mange, der har forestillet sig så højt et antal. Vi håber på lige så god opbakning til at sy puttetæpper og blokke til puttetæpper i 2013! Mange af blokkene er ude hos “monteringstanterne” nu og bliver til dejlige tæpper til børnene på de 4 julemærkehjem. TAK!
..men det skægge er jo, at ingen kender det rigtige svar før i aften!
Så du kan nå endnu at gætte på, hvor mange færdigsyede puttetæppeblokke 2012, som Projekt Puttetæpper modtager inden deadline i dag 1. februar 2013 kl 24.
Du kan gætte med et tal i kommentarfeltet HER
Og lige for en ordens skyld: de blokke, vi modtager i morgen og dagene derefter vil også blive brugt i dejlige puttetæpper!
Nu var posten her igen med flere blokke – og hos Bente kommer der også stadigvæk flere.
Har du gættet med på hvor mange, vi får?
I dag var det en stor pakke med disse blokke fra Ringsted.
Og i går blev disse afleveret fra Holstebro!
Spændingen er steget til det rødglødende! I overmorgen vil det vise sig, hvem der er kommet tættest på at gætte det rigtige antal modtagne blokke ved fristens udløb.
Skulle der komme “efternølere” bliver de selvfølgelig også brugt, og de vil også tælle med i årets resultat. Men det er antallet pr. 1. februar, som er deadline, man kan gætte på HER.
Blokke, modtaget af Bente Bjerre (postmodtager på mønsteret), Grethe Thomsen, Middelfart eller mig, tæller med. Adresser ses nederst på denne side.
Projekt Puttetæpper vil gerne lave en “Give-away” !
Det går ud på, at du kan gætte på, hvor mange færdige puttetæppeblokke, syet efter 2012-mønsteret “Fødselsdagsblomst”, Projekt Puttetæpper har modtaget
inden 1. februar kl 24.00 ???
En ledetråd: i 2011 fik vi 1907 blokke, syet efter 2011-mønsteret.
Hvor mange får vi for 2012?
Præmien til den, der gætter rigtigt er
1 sykit med stof og det nye mønster for 2013 (som endnu er hemmeligt!)
Hvis du vil deltage, skriver du det antal, du tror på, i en kommentar på denne blog. Det er kun kommentarer her på bloggen, der gælder i konkurrencen.
Hvis der er flere, der gætter samme antal, gælder det første gæt.
Hvis der ikke er nogen, der gætter det rigtige tal, er vinderen den, der kommer tættest på.
Hvis du ikke har kommenteret her på bloggen før, er din kommentar først synlig, når du er godkendt.
BEMÆRK: 1 gæt pr. deltager!