Sengetæppe

Flot sengetæppetop, syet af nu afdøde Helle Tolborg, er samlet og quiltet af Lisbeth Adrian. Mellemfor er doneret af Randers Patchwork Forening.

Sjældent brugt mønster

Anni Mølledahl har syet det fine puttetæppe, som Bente Thomsen, Ebeltoft, har monteret og håndquiltet. Mellemfor er doneret af BaliQuilt, og bagsiden er doneret af Anne Marie Høgberg, Hornslet.

DPF´s jubilæumstæppe

Tine Mølgaard har modtaget toppen efter Quilt Pink, og hun har doneret bagside og lukkekant. Hannes Patchwork har doneret mellemfor, og Karin Holme Frederiksen, Skørring, har monteret og quiltet tæppet.

Quiltefestival i Aulby 26.-27- maj 2022

Billedet er taget lige før åbning, eneste tidspunkt med tomt bord, senere var bordet dækket af stakke af tæpper, og vi tænkte slet ikke på at tage nogle billeder. Begge dage havde vi rigtigt mange besøgende, der kom slæbende med sække og poser fulde af puttetæpper/toppe. I alt fik vi 78 tæpper, 52 toppe og en del ufoer. Der er således arbejde til både monteringstanter og styregruppe i et godt stykke tid! Hvor er det dejligt, at så mange bakker op om arbejdet med at sy tæpper til børnene på julemærkehjemmene. Tusind tak til alle jer dejlige damer, der kom og besøgte os. Det var så skønt at hilse på jer, mange har vi ikke set siden sidste gang, vi var til festival, også dejligt at få sat ansigt på de mange, vi kender navnene på fra billeder af deres tæpper, men aldrig har mødt. Tusind tak fordi I var med til at gøre dagene så hyggelige og inspirerende.

Gæs i flok

Hanne Jensen, Kolt, har syet de flyvende gæs. Kirsten Kristensen, Skørring, har doneret bagsiden, og Hannes Patchwork har doneret mellemfor.

Markant mønster

Puttetæppet med det markante mønster er syet af Hanne Jensen, Kolt. Bagside er doneret af Anne Marie Høgberg, Hornslet, og mellemforet er doneret af Hannes Patchwork.

Klovnetæppe

Vi mangler navn på syersken, er der nogen, der kan hjælpe os? Tæppet er monteret og quiltet af Bente Christiansen, Brandstrup.

Firkanter i forskellige størrelser

Conny Alsted, Hasselager, har syet det brogede tæppe med mange firkanter i forskellig størrelse. Bianca Winther, Karup, har doneret bagsiden, og Randers Patchwork Forening har doneret mellemfor. Nanna Thomsen, Bratten, har monteret og quiltet.