Tak for puttetæppet

Tina Weiss Roed sender denne smukke hilsen: “Vi vil gerne takke en af jer for dette flotte tæppe, som min datter har valgt sig da hun ankom til Skælskør for en uge siden. Tak til jer der tænker på børnene på julemærkehjemmene”.

Kategorier Tak

Hilsen fra Julemærkehjemmet Kildemose

For nyligt modtog Projekt Puttetæpper denne fantastiske mail fra Julemærkehjemmet
Kildemose, som vi har lyst til at dele med jer alle:

“Af hele hjertet tak for jeres puttetæpper til alle vores kære børn.
I aften har vi haft besøg af tour de taxa, og børnene har givet dem rundvisning. Jeg bare elsker og stå i baggrunden og høre dem fortælle om jeres tæpper.
De beskriver, at tæpperne er en afslutningsgave fra damer, der slet ikke kender dem, men allige-vel bruger over 100 timer på at gøre dem glade og trygge. De fortæller også, at de sammen med tæpperne får et nyt narrativ med hjem om dem selv – det er intet mindre end hjerteskærende.
I formiddags kunne de fra Nine United fortælle om, hvordan de oppe i Hobro havde mødt en 65 årig mand, der kunne fortælle, at hans søn havde været på Julemærkehjem, og at han i dag boede i London og stadig havde sit tæppe med sig.
I er intet mindre end ubeskriveligt værdifulde. I giver kærlighed til børn, I ikke kender, og det giver dem tro på, at nogen vil dem det godt. Tak for jeres store arbejde og ligeså store engagement 😊”.

Venlig hilsen
JULEMÆRKEHJEMMET KILDEMOSE
Birgitte Dybkjær

Forstander

Kategorier Tak

Hilsen fra Fjordmark

190717 brev fra fjordmark billedeKollund den 17.07.2017

Kære tæppetante.

Tusinde tak for de smukke tæpper vi fik med hjem, da vi besøgte jer i Hejnsvig.

Som altid bliver vi helt benovede over at se alle de smukke tæpper.

Børnene nyder deres sommerferie. Vi har alle været på en 33 km gåtur til Dybbøl Mølle.  Børnene hygger sig med forskellige aktiviteter som sker her i sommerferien, og så er vi glade for vores nye badebro, hvor vi bader fra, når vejret tillader det. Børnene har været samlet til en fodbold turnering på Kildemose, hvor de mødte børnene fra de andre julemærkehjem. Vi fik desværre ikke pokalen med hjem.

Med venlig hilsen og god sommer til jer alle

Julemærkehjemmet Fjordmark

Else Marie Bak

Til lykke med Projekt Puttetæpper!

Til lykke til os allesammen – med de 20 år, vi nu har syet puttetæpper til børn på alle julemærkehjem i DK.
Mange af os ses i dag i Hejnsvig – og gaver? jeg er sikker på, at nogle af jer har gaver med = nye puttetæpper! Og der venter jer borde fulde af donationer + en overraskelse!
Samt en flot udstilling af jubilæumstæpper = 1 tæppe fra hvert år 1997 – 2017, syet af tæppetanter.
Vi glæder os til at se jer!
Kærlig hilsen Karin, Rita og Hanne!

Kategorier Tak

11 kg. stof..

..fra Anette Søgaard, Quilter’s Patch i Odense

030517 stof fra anette altMeget store og lidt mindre stykker.

030517 stof fra anette 3Bali-stoffer, Kaffe Fassett stoffer og andet.

030517 stof fra anette 2Meget, der passer sammen! Hvor er vi heldige! Tak for den flotte donation!

Skønt med gavmilde patchworkere

Tina Kjær Nielsen fra Aalsgaarde kan ikke længere sy patchwork i hånden og har derfor tilbudt Projekt Puttetæpper det stof, hun ikke kan bruge.

Det har Karin Christensen fra Hornbæk hentet, og Karin har taget billeder af den helt overvældende “skat”:

150417 stof fra tina kjær 1 150417 stof fra tina kjær 2 150417 stof fra tina kjær 3 150417 stof fra tina kjær 4 150417 stof fra tina kjær 5 150417 stof fra tina kjær 6Karin var helt benovet, for der er SÅ meget! Store og små stykker, også noget til bagsider, meget, der er riet på pap, en del, der er påbegyndt sammensyning og vat!.

Æsker med riede stykker i farveorden osv – tusind tak Tina!

Hvor er det dejligt, når nogen tænker på vores dejlige projekt. Alt vil blive brugt, Karin kan selv bruge noget, resten bliver taget med til Tæppetante-træf i juni i Hejnsvig, hvor det bliver delt ud.

6 års fødseldag!

Facebook kommer sommetider op med gamle mærkedage, og i dag har jeg fået en reminder om, at det var 15. oktober 2010 – i dag for 6 år siden, at Projekt Puttetæpper fik sin egen blog – eller hjemmeside, som vi kalder det.

Det var andre, der fik idéen og skubbede på, nemlig Hanne Bech, og vores fælles patchwork veninde Inge i Faxe Ladeplads, der oprettede bloggen for os.

Og jeg kan da slet ikke forestille mig i dag, at vi ikke havde dette medie til at vise billeder af alle de dejlige puttetæpper, og til at fortælle nyheder! Så tusind tak Hanne og Inge!

Kategorier Tak

Flot donation

Kirsten i Middelfart har doneret en hel del stof, bagsidestoffer og mønster-karton til Projekt Puttetæpper i forbindelse med oprydning i sit syrum. Det praktiske stativ med trådskuffer fulgte også med. Tusind tak!

kurve m stofpap, tittebånd fra Kirsten Buch Middelfart

Kategorier Tak