En gruppe fra Nordborg på Als har syet puttetæppe med 35 2018-blokke til et barn på Julemærkehjemmet Fjordmark.
Måned: februar 2019
Det nye mønster igen-igen!
Dette indlæg havde en fejl, så det er redigeret og rigtigt nu!
Vi har hørt, at det nye puttetæppemønster 2019 Rutsjebane diskuteres forskellige steder. Og som altid vil vi gerne bekræfte eller “aflive” rygter!
Diskussionen går på, hvilke farver, man kan vælge til de 2 dele på hver side af de sorte og hvide firkanter, som er et must.
Alle farver kan vælges! MEN for at give regelmæssighed og ro i mønsteret, skal man vælge 2 farveskalaer, f.eks. rød og grøn, eller blå og pink, eller gul og orange eller…andre farver (ikke sort og hvid), og der skal være 2 “lapper” i hvert stof, og de skal sidde hver anden: f.eks. 1 rød – den anden røde – den 1. røde – den 2. røde og ligeså med lapperne i den anden farve på den anden side af de sort hvide.
Vi synes, vi har gjort det meget klart i mønsteret, både med skraveringer og tal, samt i teksten til mønsteret.
Prøv at læse teksten!
Og vær så venlig ikke at sy ud fra billeder, men kun ud fra mønsteret!
Spændende!!!
Projekt Puttetæpper har i dag fået en spændende invitation!
Vi har fået tilbudt en stand på AOH-messen i Lillebælthallerne, Middelfart, 15. + 16. + 17. marts!
Det er kort varsel, men selvfølgelig har vi sagt JA TAK!
Og vi skal nok få samlet fine puttetæpper sammen til at vise på standen. Og selvfølgelig vil vi vise og sælge det nye puttetæppermønster, som mange allerede har købt og er ved at sy!
Og man kan også aflevere færdige puttetæpper eller UFO’er til os på standen, der er hele tiden én af styregruppen.
Vi er lige lidt rundt på gulvet – der sker jo i forvejen mange ting med præsentation af det nye mønster i mange butikker rundt i landet.
Vi har i mange år deltaget i Håndarbejdsmessen på samme tidspunkt i marts, men den blev aflyst sidste år og kommer ikke tilbage. Så vi er glade for at vi får denne invitation. Vi har gode erfaringer med at deltage i en håndarbejdsmesse i marts, så vi glæder od!
2 puttetæpper fra Bodil Larsen og Tut Madsen
Dejligt med et godt samarbejde mellem tæppetanterne! Her er det Bodil Larsen, Billund og Tut Madsen, Vorbasse, der har arbejdet sammen om 3 puttetæpper.
Syet af Bodil Larsen, Billund, der har brugt stoffer, hjembragt fra Tæppetante-træf i Hejnsvig 2018 og syet med 2018-årsmønsteret. Her er bagsiden:

Syet af Bodil Lassen, Billund, quiltet af Tut Madsen, Vorbasse.
Syet af Bodil Lassen, Billund.









