Bonrullestrimler

Kirsten Grue, Vallensbæk, har syet det flotte puttetæppe. Kirsten Larsen, Strib, har monteret og udført den smukke quiltning. Baliquilt har doneret mellemfor, og bagside er fra boet efter Elisabeth Beeken Rasmussen.

Firkanter og rektangler

Inger Olsen, Tølløse, har syet det fine puttetæppe i grønne, rosa og bordeaux stoffer. Kirsten Larsen, Strib, har monteret og quiltet. Baliquilt har doneret mellemfor, og Lise Olesen, Vanløse, har doneret bagside.

Flot virkning

Annelise Bertelsen, Hillerød, har syet det flotte puttetæppe, samt doneret mellemfor og bagside. Kirsten Larsen, Strib, har monteret og quiltet.

Styregruppenyt

Som det tidligere er meddelt, er Rita Sicko, Nyborg, stoppet i Projekt Puttetæppers styregruppe. Hun vil dog stadig gerne modtage tæpper, toppe og andre materialer, som leveres til hendes adresse.
Som nyt styregruppemedlem er monteringstante Bente Thomsen, Faaborg, indtrådt fra begyndelsen af september. Lisbeth og Karin ser meget frem til dette samarbejde, og vi håber, at I vil tage godt imod hende. Første gang I møder Bente som styregruppemedlem, bliver til tantetræf i Skælskør d. 7. okt.
Velkommen til Bente.

Regnbuefarver

Kirsten Olsen, Korsør, har syet det smukke puttetæppe i regnbuefarver. Kirsten Larsen, Strib, har monteret og quiltet. Baliquilt har doneret mellemfor.

Kulørte rektangler

Rita Danielsen, Malmø har syet det brogede puttetæppe, som Kirsten Larsen, Strib, har monteret og quiltet. Baliquilt har doneret mellemfor. Boet efter Elisabeth Beeken Rasmussen har doneret bagside.

Puttetæppe i rødt og hvidt

Lene Jakobsen har syet det fine rød/hvide puttetæppe af materialer fra tantetræf. Mellemfor er doneret af Randers Patchworkforening, og bagsiden er doneret af Birthe Riemenschneider, Silkeborg.

Stor donation!

Sidst på foråret fik styregruppen for Projekt Puttetæpper en opringning, der både var trist og vældig dejlig.
Lotte Sørensen, Gassum, ringede og fortalte, at Randers Patchwork Forening, som hun var formand for, var nødt til at lukke ned, da man ikke kunne finde medlemmer til bestyrelsen.
Det er meget trist, da det er den anden patchworkforening i Randers, der har måttet lukke ned inden for et par år.
Det, der var dejligt, var, at foreningens medlemmer havde besluttet, at en evt. formue skulle fordeles mellem Projekt Puttetæpper og Mødrehjælpen i Randers, og at det skulle gives som materialer og ikke som penge.
Det betyder, at Projekt Puttetæpper kan hente x antal ruller mellemfor hos Hobbygården, Gassum, som Lotte Sørensen ejer.
Det er en meget generøs gave at få, og styregruppen håber, at Lotte Sørensen vil bringe vores varme tak til medlemmerne af Randers Patchwork Forening.