Grøn, blå, turkis

Lone Færløv har syet det flotte Log Cabin puttetæppe med et usædvanligt og fint farvevalg. Bente Thomsen, Ebeltoft, har monteret og quiltet.

Stof- og bogdonation

Ilse Fredberg Iversen, Ryomgård, har doneret en mængde fine bøger, der allerede er kommet til salg, og mange er solgt i søndags! Desuden kom Ilse med en del brede stoffer til bagsider – tak til Ilse for en herlig donation.

Majtæppe

Hanne Brok, Ebeltoft, har som mål at sy et puttetæppe om måneden. Dette tæppe med firkanter i klare farver er hendes majtæppe, og det er maskinsyet og håndquiltet.

Stor donation

Projekt Puttetæpper har modtaget en stor donation fra boet efter Else Juul Jensen, Sorgenfri. 5 store sække med mange gode stoffer, færdige tæpper, spændende UFO’er og en masse dækkeservietter og bordløber til Julemærkehjemmenes lotterier og salgsledelse.

anoBroken 9-patch

Dejlig top I mønsteret broken 9-patch, indleveret anonymt i Syværkstedet i Grenå. Quiltet af Lisbeth Adrian med mellemfor finansieret af bogsalg og bagside doneret af Ingrid Marie strik og broderi.

Anonym

Denne anonymt donerede top har fået en zigzag quiltning for at fremhæve mønsteret med trekantshjørner på blokkene. Mellemfor finansieret af bogsalg og bagside doneret af Mette Udesen.

Mange dyr

Toppen er afleveret af anonym til Syværkstedet i Grenaa. Mette Ebbesen, Tved, har monteret og quiltet.