Firkanter

Emma Christoffersen, Skovsted, har syet det dejlige puttetæppe med mange små brogede firkanter vekslende med større grønne firkanter.

Trykte paneler

Fra Lis Borup, Næstved, har vi modtaget disse fine trykte paneler, doneret som sandwich klar til quiltning. Lisbeth Adrian har quiltet og kantet.

Blå strimler

Lisbeth Adrian skriver: Altid på udkig efter reste-ideer. Så et billede på Pinterest og syede dette tæppe af blå restestrimler. Mellemfor er doneret af Marianne Windfeld-Hansen, og bagside er fra eget lager.

En gammel sag

Lisbeth Adrian skriver: En meget gammel UFO blev færdig. For 6-8 år siden, var der en pose pap-blokke tilovers efter et tantetræf. Smukt syet, alle i skjortestoffer. Jeg syede hvide firkanter i mellem de mange blokke, og det første tæppe blev færdigt for nogle år siden (før corona), og nu er det andet tæppe så også færdigt.