Ikke coronahjælpepakke, men stor hjælp alligevel

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ikke har solgt mange årsblokmønstre i år.
Da det er genbrug af mønstre fra 2016 og 2018, kan det jo skyldes, at man har gemt mønstrene og bruger dem igen, og det er jo fint nok.
En gang i foråret talte jeg med Laila fra Baliquilt i anden anledning, og vi kom også til at tale om årsmønstre, og jeg kunne fortælle om det lille salg, der jo betyder manglende indtægter til Projekt Puttetæpper.
Det må vi gøre noget ved, sagde Laila, og i løbet af ingen tid havde hun fostret en ide: hun ville skrive i sit nyhedsbrev, at man kunne betale for mønstret igen, hvis man genbrugte det. 20 kr. betyder ikke så meget for den enkelte, men er der mange, der sender 20 kr., kan det blive til en del. Som sagt, så gjort.
Dagen efter nyhedsbrevet var udsendt, strømmede det ind med indbetalinger, og det var ikke kun 20 kr., det var også 50 kr. og 100 kr. Det var ganske overvældende, og noget, jeg aldrig selv havde fundet på.
Sammen med det store beløb, som Laila lagde oveni, har vi nu mulighed for at købe 3 ruller mellemfor.

Projekt Puttetæpper vil hermed takke alle, der har “købt” mønstre, men den allerstørste tak skal gå til Laila fra Baliquilt for ideen til den store hjælp.

Stofdonation

Hella Jacobsen, Silkeborg, har igen givet en større donation af stof – heriblandt mange bagsider. 1000 tak til Hella!

Bagsider

Edith Koch, Silkeborg, har igen doneret nogle gode bagsider til puttetæpperne.

Donation fra Bankegaarden

Patchworkbutikken Bankegaarden i Hårby på Fyn har doneret en stor kasse stoffer til at sy puttetæpper af. Tusind tak til Jette!

donation bankegaarden

Stor stof donation fra Bøgelund

020218 stof donation fra bøgelundEfter udsalg har Bente fra Bøgelund Patchwork doneret 85,5 meter dejlige patchworkstoffer til Projekt Puttetæpper!

Heraf er de 19 meter dobbelte eller 4-dobbelte = 1.4 m – 1.5 m – 2.6 – 2.8 m brede og super til bagsider på både puttetæpper og sengetæpper.

En meget flot donation, som slet ikke kan gøres op i penge, men er meget værd for projektet.

Stor stofdonation fra Inger M. Pedersen, Skanderborg

I søndags var jeg en tur i Skanderborg for at besøge Inger M. Pedersen, som havde kontaktet mig, fordi hun havde noget stof, hun gerne ville af med, da hun ikke syr så meget mere.
Det var lige før, jeg skulle have haft traileren med, bilen blev stopfuld: 3 toppe, der var sandwichet, en mængde mellemfor, nogle UFO´er, 40 store blokke og 21 store bæreposer med det fineste, nye stof – en del af det bagsidestof – og intet under fatquarterstørrelse – jeg tabte fuldstændigt underkæben.
Der er materialer til rigtig mange puttetæpper.
Mange, mange tak til Inger for den flotte gave.

2017 08 02 Inger M. Pedersen

En kæmpestor donation fra Tove Fog Petersen

Forleden kom GLS med 3 store flyttekasser fyldt med stof og tæpper fra Tove Fog Petersen, Slagelse.
Se bare her, hvad der var med: Ca. 82 m. bagsidestof fra en butik, der er lukket (ved ikke hvilken), 16 tæpper, 15 toppe, 3 store stykker fleece + “det løse”. Alt sammen smukt syet og det allermeste håndquiltet af Tove og hendes veninder.
Det er da helt forrygende. Tusind tak til Tove og hendes veninder!

2017 06 Tove Fog Petersens donation

 

Dejlig stofgave

Edith Koch, Silkeborg, har ryddet op i skabene og fundet en masse dejlige stoffer til Projekt Puttetæpper. Mange af stoffer er store nok til bagsider – tusind tak til Edith!

2017 03 04 Edith Koch

Flot donation fra Nyborg

Søstreloge nr. 13 Fidelitas, Nyborg, har doneret 3.000 kr til Projekt Puttetæpper!

En lun donation, der vil blive brugt til flere ruller mellemfor til modtagne UFO’er og tæpper syet af årsblokke. Der bliver mange puttetæpper ud af det.

Tusind tak!