Stillingsopslag

Stillingsopslag:
Har du lyst til at blive en del af Projekt Puttetæppers styregruppe?

Vi mangler en energisk blæksprutte bosat i Jylland til modtagelse og sortering af stofdonationer, pakning af monteringssæt, koordineringsopgaver, kontakt til Julemærkehjem.
Derudover vil du sammen med resten af Styregruppen planlægge og gennemføre tantetræf og vores deltagelse i diverse Træf og messer.

Vi mangler også en regnskabschef til at administrere indtægterne fra vores bogsalg, bestille og betale mellemfor, samt den løbende drift, og deltage i øvrige opgaver efter ønske.

Begge positioner er frivilligt ulønnet arbejde, og du kan høre mere om opgaverne ved at ringe til Lisbeth Adrian 21 77 92 20.

Begge positioner (samt flere opgaver) har hidtil været varetaget af en person, men Karin Holme Frederiksen forlader styregruppen efter 12 år for at nyde sit velfortjente otium.

Blåvandtæppe

Karen Tobberup, Thorsø, har syet det flotte blå puttetæppe med inspiration fra Hannes Patchworks Blåvands tæppe. Alis Vestbjerg Nielsen, Nyborg, har monteret og quiltet, Edith Koch, Herning, har doneret bagside, og Hobbygården har doneret mellemfor.

Styregruppemøde d. 2. og 3. august 2023

D. 2. og 3. august var styregruppen samlet hos mig, Karin, til et par arbejdsdage. Vi var bl. a. på Julemærkehjemmet i Hobro, som Lisbeth og Bente ikke har besøgt før. Her blev vi hjerteligt modtaget af den søde sekretær, Lina, der havde sørget for kaffe til os. Hun beklagede, at børnene ikke var hjemme, men på gåtur til Bramslev Bakker. Hun og pedel Kim hjalp os med at flytte de73 medbragte puttetæpper til den lune lagerplads.

Bente og Lisbeth kendte ikke meget til området, så vi måtte den kønne vej hjem over Mariager, Assens og Hadsund. Vel hjemme igen tog vi fat på de mange donerede ting, der er kommet i løbet af vinteren og arbejdede videre til ca. 21.30, kun afbrudt af aftensmaden.
Næste dag blev der pakket poser med nogle fatquarters og et større stykke stof, som kan uddeles til tæppetanter til DPF træf i Roskilde d. 26.-27. august i Roskilde og til Tantetræf d. 16. september i Hejnsvig. Det blev også pakket mange, mange monteringssæt, som også kan hentes på DPF træf og tantetræf efter aftale. Det ville lette vores arbejde med at lave monteringssæt betydeligt, hvis målene på toppene overholdt de fastsatte mål, der er mellem 120 og 150 cm. i bredden og 150 og 180 cm. i længden, hverken mere eller mindre.
Det ligner en rodebutik, og det var det også, men der kom orden i tingene efterhånden. Der blev knoklet igennem til sidst på eftermiddagen, hvor vi skiltes igen efter et par hyggelige dage med masser af arbejde, snak og grin – vi arbejder så godt sammen.

Styregruppenyt

Som det tidligere er meddelt, er Rita Sicko, Nyborg, stoppet i Projekt Puttetæppers styregruppe. Hun vil dog stadig gerne modtage tæpper, toppe og andre materialer, som leveres til hendes adresse.
Som nyt styregruppemedlem er monteringstante Bente Thomsen, Faaborg, indtrådt fra begyndelsen af september. Lisbeth og Karin ser meget frem til dette samarbejde, og vi håber, at I vil tage godt imod hende. Første gang I møder Bente som styregruppemedlem, bliver til tantetræf i Skælskør d. 7. okt.
Velkommen til Bente.

Årsmønster 2021

Der er flere, som har spurgt efter årsmønster 2021. Styregruppen har besluttet at sætte årsmønster på pause.
Vi får i øjeblikket så mange tæpper/toppe, at det dækker behovet for puttetæpper til julemærkehjemmene.
Det er et meget, meget stort arbejde at finde, mangfoldiggøre, sende årsmønstret, ligesom det er et stort arbejde at modtage, sortere og videresende til monteringstanterne.
Vi ligger inde med mange mønstre fra de tidligere år, som vi gerne sender mod betaling 10 kr. + porto 11 kr. Det er helt fint at bruge de tidligere mønstre, hvis man ønsker at sy et helt tæppe/top, enten alene eller måske i sin sygruppe. Vi kan derfor ikke modtage løse blokke.
Vi er helt klar over, at vi skuffer mange med denne beslutning, men håber på forståelse.

Har I blokke liggende fra 2020, er det tid at sende dem til Karin Holme Frederiksen, så vi kan lave nogle fine tæpper af dem.

Godt nyt fra Fjordmark

Hvis alt går vel ! – Så ser det ud til, at den årlige store velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund kommer til at løbe af stabelen, forhåbentlig den 18. juni 2020.

Indtægterne ved denne middag, som også indbefatter auktioner over donerede gaver, bl.a. flotte tæpper, syet af tæppetanter, udgør hvert år et væsentligt bidrag til driften af Julemærkehjemmet Fjordmark.

I en artikel i Jyske Vestkysten fortæller forstander Lasse Balsgaard:

“På skoler og efterskoler er undervisningen under pres, men politikerne holder en hånd under skolernes økonomi. Anderledes forholder det sig med Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor man er meget afhængig af donationer og ikke mindst overskudsgivende aktiviteter til fordel for hjemmet. Alt sammen er det sat på standby i denne coronatid.

– Vi aflyser arrangementer på stribe med gæster, der plejer at komme i huset, men også støttearrangementer. Måske fattes virksomheder, der plejer at støtte os, også penge for at kunne holde skruen i vandet selv, siger forstander Lasse Balsgaard.

I en anden artikel tilføjes:

“Det er i nødens stund, man bekræftes i, hvem der er ens virkelige venner.

En af Julemærkehjemmet Fjordmarks bedste venner, Restaurant Bind lidt længere ude ad Fjordvejen, svigter ikke med årets velgørenhedsmiddag, hvor hele overskuddet går direkte til Fjordmark.

– Får vi lov til det, gennemfører vi da middagen den 18. juni klokken 18. Den første opgave bliver at finde alle sponsorgaverne, forklarer Pia Bind.

Ud over at man køber en særlig menu, hvor maden serveres af en lang række kendisser, bortauktioneres der også en række skænkede gaver. Sidste år var det lig med et overskud på over 600.000 kroner. I alt har arrangementet siden starten i 2009 kastet knap 3,8 millioner kroner af sig.

Velgørenhedsmiddagen finder sted uanset hvad, uanset om den må skubbes. De første bookinger er i hus, og man kan stadig booke, selvom der er risiko for en ændret dato, lyder det fra Restaurant Bind.

– Du må også godt skrive, at man gerne må aflevere gaver, vi kan sælge på auktionen, lyder appellen fra Pia Bind.”

Gaver fra Projekt Puttetæpper

I flere år har Projekt Puttetæpper bidraget til dette arrangement med patchworktæpper, som er blevet solgt til store beløb på auktionen!
Det er ikke puttetæpper, men større eller mindre, meget fine tæpper, som flere tæppetanter har ønsket at bidrage med.
Også i år er der syet tæpper til dette formål, vi har bare ikke vidst, om det blev til noget.
Hvis der er nogen, der gerne vil bidrage, kan I henvende jer til Karin Holme Frederiksen i god tid inden 18.6.

Venlig hilsen
Hanne Hector Schrøder

Sengetæppe til Kildemose

Nogle af de modtagne tæpper, der er for store til puttetæpper, bliver efter aftale med giveren givet til et af julemærkehjemmene som sengetæpper og bliver der permanent. Da de bliver vasket ofte, pga skift af børn, bliver de hurtigere slidt end normalt, så de bliver udskiftet, når de er for slidte.

karin christensen sengetæppe til kildemose quiltet lail brøggerDette sengetæppe er store blokke, som Karin Christensen, Hornbæk, har syet sammen og monteret med en festlig bagside. Laila Brøgger, Fredericia, har quiltet på long-arm-maskine.

1912 karin christensen sengetæppe til kildemose bagside