Nu lakker det…

..ad deadline for aflevering af blokke, syet med 2013.mønsteret Rundsav.

280114 blok 2013Jeg fik en meget smuk blok i dag, den synes jeg lige, jeg vil vise.

Vi får mange blokke i øjeblikket, sådan er der hvert år en slutspurt, og det er jo spændende, hvor mange, det bliver til!

Du kan stadig nå at sende blokke, alle blokke modtaget senest 1. februar tæller med til gættekonkurrencen, hvor man kan komme med sit gæt her: https://www.puttetaepper.dk/?p=3323 under kommentarer.

“Efternølere”, der kommer efter 1. februar vil selvfølgelig blive brugt i et puttetæppe, men tæller ikke med i konkurrencen.

 

Blokke i massevis

Der kommer mange blokke ind i øjeblikket. De fleste bliver sendt til modtageren, der står på mønsteret. Men der kommer også mange til os, der er i styregruppen nu.

Alt bliver brugt til samme formål! Og alt tæller med.

Forleden fik jeg 2 toppe, som blev afleveret her af de 2 tæppetanter, der havde syet 35 blokke hver og syet dem sammen:

rundsav top ruth

rundsav top else

Og nu kom GLS lige med en stor pakke med blokke, som Storebælt Quilterne har syet:

123 blokke

123 meget fine blokke!

Det begynder at blive spændende! Du kan stadig være med til at gætte på antal indkomne 2013-blokke her: https://www.puttetaepper.dk/?p=3323

Meget billigt stof i BeoBeo

Hej tæppetanter! Har I set, at BeoBeo, www.beobeo.dk  holder flyttesalg og sælger ruller med stof til 70 kr pr rulle!

Så hvis i Bor i nærheden af Ringsted, er det nok værd at køre efter sandag den 26.

Projekt Puttetæpper har en tæppetante, der henter nogle ruller til projektet, vi skal bruge meget til bagsider og kanter på de tæpper, syet af blokke og UFO’er, vi modtager.

Skal vi lege igen i år? En Give-away!

Igen i år vil Projekt Puttetæpper gerne lave en “Give-away” og gættekonkurrence!

Det går ud på, at du kan gætte på, hvor mange færdige puttetæppeblokke, syet efter 2013-mønsteret “Rundsav”, Projekt Puttetæpper har modtaget

inden 1. februar 2014 kl 24.00 ???

En ledetråd:

i 2010 fik vi 1692 blokke, syet efter 2010-mønsteret “Stier og hegn”,

i 2011 fik vi 1907 blokke, syet efter 2011-mønsteret “Shining Star”,

i 2012 fik vi 3501 blokke, syet efter 2012 mønsteret “Fødselsdagsblomst”

Hvor mange får vi for 2013????

Præmien til den, der gætter rigtigt er

1 sykit med stof og det nye mønster for 2014 (som endnu er hemmeligt!)

Hvis du vil deltage, skriver du det antal, du tror på, i en kommentar på denne blog. Det er kun kommentarer her på bloggen, der gælder i konkurrencen.

Hvis der er flere, der gætter samme antal, gælder det første gæt.

Hvis der ikke er nogen, der gætter det rigtige tal, er vinderen den, der kommer tættest på.

Hvis du ikke har kommenteret her på bloggen før, er din kommentar først synlig, når du er godkendt.

BEMÆRK: 1 gæt pr. deltager!

Puttetæpper i 2014

Styregruppen i Projekt Puttetæpper har holdt møde og lagt planer for 2014.

Netop nu afleveres de sidste syede blokke for 2013, vi har i dag talt op, og der er nu 1618 blokke, men vi ved godt, at der kommer flere inden 1. februar.

Karin og Lene sorterer blokkene og kontakter monteringstanterne mht hvor mange tæpper, de vil montere og quilte.

Rita er i gang med en stor stak UFO’er, som hun quilter.

Og Hanne går nu i gang med at tegne det nye mønster for 2014, som vi er blevet enige om i dag. Det er altid spændende, hvordan det nye mønster bliver, og vi tror, vi har fundet det rigtige: det skal kunne sys af rester, være sjovt at sy både på maskine og i hånden. 2014-mønsteret opfylder alle kriterierne, men mere fortæller vi ikke, før engang i februar, senest 1. marts, når det er trykt.

Det nye mønster kan bestilles ved at sende en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en af os i styregruppen (se under “Om puttetæpperne” https://www.puttetaepper.dk/?page_id=164 ), så kommer det, ligeså snart det er trykt.

Vi deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne 14. – 16. marts, og der sælger vi mønsteret.

Vi har også i dag planlagt Tæppetante-træffet i Hejnsvig søndag 15. juni. Der kommer invitation til alle tæppetanter og monteringstanter, men sæt X i kalenderen!

Og vi er også med på Quiltefestivalen i Aulby 29.-30. maj og på DPF’s Træf i Odense 30.-31. august.

Nu også på Facebook

Julemærkefonden har lagt et dejligt billede ud på Facebook!

julegaver 2013 hobro 500

Det er børnene på Julemærkehjemmet Hobro, der pakker deres julegaver fra Projekt Puttetæpper op!

Igen i år er det lykkedes os at give alle børn i Hobro, Skælskør og Fjordmark et puttetæppe hver i julegave! (På Kildemose får alle børn stadig et tæppe den dag, de rejser hjem, så de bliver ikke snydt!)

Besøg på Julemærkehjemmet Hobro

19 puttetæpper skulle bringes til Julemærkehjemmet Hobro, og Rita fra styregruppen har ikke været der endnu, så vi blev enige om, at det var billigere og hyggeligere at køre derop med dem end at betale den dyre porto.

Det er altid en god oplevelse at gæste et af julemærkehjemmene, hvor vi får en rundvisning af et par børn, som er gode til at fortælle og vise frem.

051113 hobro trine daniel rita

Det var Daniel og Trine, der viste os rundt. Vi så både skolestuerne, hvor der var undervisning i små hold, hyggestuerne, hvor der blev spillet spil, motionsrummet med mange fittnesredskaber, rulleskøjterummet, køkkenet og meget andet.

051113 hobro pigetæpper

Med stor fornøjelse så vi nogle af værelserne, hvor der er patchworktæpper på sengene, og vi genkendte bl.a. et par tæpper af ældre dato, syet af Birgith Lorenz, som har syet mange, mange puttetæpper og sengetæpper til hjemmene.

051113 hobro daniels tæppe

og Daniel viste os også det tæppe, som han havde fået i fødselsdagsgave, et stort ønske, betroede han os, og en flot T-shirt.

051113 hobro daniel

Daniel har været på julemærkehjemmet i 5 af de 10 uger, opholdet varer, og han fortalte med stolthed, at han allerede har tabt 16 kg!

051113 hobro vægtæpper

Der var også patchwork-vægtæpper på trappeopgangen, meget hyggeligt.

051113 hobro tæppe

De tæpper og sengetæpperne bliver på hjemmet, mens puttetæpperne bliver givet som gaver til det enkelte barn som fødselsdagssgave eller julegave.

051113 hobro trine

Tak til Trine og Daniel!

2 puttetæpper fra Rita til Fjordmarks jubilæum

Juelemærkehjemmet Fjordmark fejrede 75 års jubilæum torsdag 24. okt. med en stor fest, hvor børnene underholdt, og der blev holdt taler af forstander og diverse støtter.

Projekt Puttetæpper blev repræsenteret af Rita Sicko fra styregruppen, som havde medbragt 2 nye tæpper, hun selv har syet, samt en pakke med forskelige materialer til kreative aktiviteter.

1310 rita 1 1310 rita 2

Og så var der reception med lækkerier til alle:

kagemand fjordmark fjordmark jubilæum

En dejlig hilsen

080913 elias med sit fødselsdagstæppe

Vi har fået en dejlig hilsen fra Elias og hans mor Rikke.

Elias har fået et tæppe i fødselsdagsgave under sit ophold på Julemærkehjemmet Hobro, og Mor Rikke skriver:

“Hejsa.

Min søn Elias, fik dette tæppe i fødselsdagsgave, på julemærkehjemmet i Hobro.

Vi blev enige om at i skal vide hvor glad han blev for tæppet. Det er blevet
brugt hver dag når han er hjemme på weekend og han syntes det er et dejligt
tæppe.

Det varmede på en fødselsdag, han måtte holde uden sin familie. Så vi vil gerne
takke de flittige damer for tæppet, det har virkelig gjort lykke.

Hilsen

Elias og mor Rikke.”

Tæppet er et af de mange fine skjortetæpper, som Lindholmgruppen v/Mona Nørhave syr af skjorter til Julemærkehjemmet Hobro.