Tæppetante-træf 2019 – sikke en dag!

220619 tt 1For 7. gang strømmede tæppetanter – 70 ialt – til Hejnsvig for at tage imod invitationen fra Birgith Lorenz og styregruppen til en dejlig dag!

220619 tt 2De kom fra Nakskov til Frederikshavn! De fleste med store poser med tæpper, som hjælperne lagde ud på de veteranbiler, der til daglig “bor” i den store hal.

220619 tt 3 220619 tt 5Ialt 146 flotte puttetæpper kom der i dag + 9 tæpper, der er så store, at de bliver sengetæpper på Fjordmark.

220619 tt 4220619 tt 13Gode idéer blev demonstreret på Birgiths fantastiske systue. Lækker frokost blev serveret. Og så fik vi besøg af Karen Ekmann fra Thy, som underholdt om sine tæpper på dialekt og kæmpe humor! Der blev grinet godt, hvad enten man havde mødt Karen før, eller det var første gang.

220619 tt 8 karen ekmann220619 tt 10 karen ekmann220619 tt 9 karen ekmann 220619 tt 11 karen ekmann 220619 tt 12 karen ekmannIøvrigt lagde Karen ikke skjul på, at hun var vildt imponeret over vores arbejde og det overvældende syn af de mange puttetæpper!

Som sædvanligt sluttede vi efter eftermiddagskaffen med “jagt” på de store “ta’ selv borde” og kurve med masser og masser af stof – der kom meget med hjem til at sy nye tæpper af.

220619 tt 6 220619 tt 7Ingen gik tomhændede hjem. Tak allesammen for en fantastisk dejlig dag!

 

Kun 4 dage til Tæppetante-træf i Hejnsvig!

Se nu bare! Der er næsten klar til Tæppetante-træffet i Hejnsvig på lørdag!

180619 før tt 1Der blev hængt puttetæpper op og arrangeret “ta’-selv-stof-borde” i dag. Men alt stoffet er dækket til!
Nogle af veteran bilerne er kørt ud af hallen for at gøre plads til de 70 tæppetanter, der deltager, men der er stadig biler til at lægge puttetæpper på!

180619 før tt 2Borde og stole skal på plads, men først til sidst, ligesom madbordet.

180619 før tt 3Der var nogle, der var trætte!

180619 før tt 4Det bliver simpelthen så dejligt – nu for 7. gang!

Stor stof donation

160619 stofdonation

Lene Christensen, Esbjerg, har doneret denne store mængde stof til Projekt Puttetæpper i forbindelse med oprydning. Der er 26 kg stof! Bl.a. 255 Fat Quarters!

Tusind tak! Det bliver altsammen fordelt mellem tæppetanter næste lørdag 22.6., når vi holde Tæppetante-træf i Hejnsvig.

Ny dag på Quiltefestivalen i Aulby

Om mindre end 1 time åbner Quiltefestivalen i Aulby igen til en dejlig dag med masser af patchwork.

Og sikkert også med nye puttetæpper, selv om det måske ikke bliver så overvældende som i går!

Se her endnu et super flot tæppe, som vi modtog i går fra Tina Andersen, Odense. Man kan godt kalde det er vendetæppe!

1905 tina andersen1905 tina andersen bagOg endnu et tæppe fra Tina Andersen:

1905 tina andersen 2

Quiltefestival 2019 i Aulby

quiltefestival 2019Vi er klar i Aulby til at møde mange dejlige tæppetanter og andre patchworkere – og vi glæder os!

Vi tager selvfølgelig meget gerne imod færdige puttetæpper, toppe og 2019-blokke.

Årsmønster 2019 Rutsjebane kan købes for 20 kr.

Sengetæppe til salg på auktion

Dette sengetæppe, syet for 12 år siden, til en nu afdød kusine, har afdødes søster givet til Projekt Puttetæpper med den hensigt, at det må sælges på auktion til fordel for Julemærkefonden! Det er fuldstændig som nyt, men får nu en mild vask, så det bliver frisk.

130519 alices sengetæppeDet er syet af Hanne Hector Schrøder efter et mønster i Hjemmet nr. 35, 2007, med Paper-piecing, og håndquiltet. Stoffet er indkøbt i Canada i 2006.
Mål: 240 x 274 cm.

sengetæppe Alice nærAuktionen vil finde sted i forbindelse med en velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund i juni 2019. Denne auktion indbragte sidste år over 750.000,- kr til drift af julemærkehjemmene!

Dejlig oplevelse hos Speich Design

Tak til Speich Design i Værløse og alle de dejlige kunder, vi mødte i går, lørdag 4. maj.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var fuldstændig overvældede af, hvor mange der kom til arrangementet “Åbne værksteder”, hvor det denne lørdag var Projekt Puttetæpper, der demonstrerede og solgte årsmønster 2019 “Rutsjebane”.

Hvor var det hyggeligt! Der var stor interesse, både i årsblokken og i hele projektet!  040519 hos speich 1Vi havde medbragt forskellige tæpper til en lille udstilling i kursuslokalet, som ligger på 1. sal i åben forbindelse med den flotte butik, og de blev nærstuderet, kommenteret og beundret! Vi hørte flere gange bemærkninger som: “Det er virkelig flotte tæpper – ikke bare små hurtige tæpper til børn, man ikke kender!” Ja! det er det, dejlige tæpper, som vi er stolte af at aflevere på Julemærkehjemmene.

040519 hos speich 2040519 hos speich 3Vi modtog også mange, meget smukke, færdige tæpper – 10 puttetæpper ialt! Plus 6 toppe, som nogle tæppetanter vil få til montering og quiltning!

Der var også kendte ansigter imellem! Det var dejligt, at Projekt Puttetæppers “Mor” Birgit Glüsing, der startede PP for 22 år siden, kom og var med. Vi snakker af og til om, at hun og hendes søster Marianne dengang ikke havde forestillet sig, at Projektet skulle vokse sig så stort! Da de startede, syede de tæpper, som kunne bruges som fødselsdagsgaver til børnene på Kildemose, hvor der dengang var 14 børn ad gangen – nu er det tæpper til alle børn på alle 5 julemærkehjem!

Mønsteret, som vi demonstrerede, solgte vi 35 af! Det er virkelig rekord i forhold til, hvor mange, vi har solgt andre steder – så vi er meget glade for, at vi blev inviteret!

040519 hos speich 4Tak til Lene Speich og hendes hjælpere!

Billederne af de modtagne tæpper kommer senere.