Toppen er syet af Esther Bomholt, Charlottenlund. Bagsiden er doneret af Hanne Rossen, Frederiksberg. Monteret og quiltet af Marianne Jensen, Ølstykke.

Toppen er syet af Esther Bomholt, Charlottenlund. Bagsiden er doneret af Hanne Rossen, Frederiksberg. Monteret og quiltet af Marianne Jensen, Ølstykke.

Lissy Kristensen, Hobro, har syet 4 fantastisk flotte og meget forskellige puttetæpper, der så fint viser Lissys store alsidighed og dygtighed med såvel maskin- som håndsyning. Paperpiecing og smuk quiltning, Friendship Star og Ninepatch i al sin enkelhed, små firkanter i fin farvekomposition, og sidst smukke blomster med dramatisk sort




Billedet er taget lige før åbning, eneste tidspunkt med tomt bord, senere var bordet dækket af stakke af tæpper, og vi tænkte slet ikke på at tage nogle billeder. Begge dage havde vi rigtigt mange besøgende, der kom slæbende med sække og poser fulde af puttetæpper/toppe. I alt fik vi 78 tæpper, 52 toppe og en del ufoer. Der er således arbejde til både monteringstanter og styregruppe i et godt stykke tid! Hvor er det dejligt, at så mange bakker op om arbejdet med at sy tæpper til børnene på julemærkehjemmene. Tusind tak til alle jer dejlige damer, der kom og besøgte os. Det var så skønt at hilse på jer, mange har vi ikke set siden sidste gang, vi var til festival, også dejligt at få sat ansigt på de mange, vi kender navnene på fra billeder af deres tæpper, men aldrig har mødt. Tusind tak fordi I var med til at gøre dagene så hyggelige og inspirerende.

Susse Monefeldt skriver: Log Cabin er valgt som 25års jubilæums blok, et godt valg, blokken har mange muligheder. Jeg har valgt at bruge blokken til et hjerte. For jeg har lyst til at sige Birgit Glusing – TAK, af hjertet tak, fordi du og Marianne startede projektet for 25 år siden. Jeg kan huske, at du stred en kamp for at få en lille stadeplads på Patchworkforeningens Træf i starten, det er næsten som i eventyret, den lille grimme ælling blev til en voksen hvid svane. Patchwork er en skøn kreativ hobby, og med Projekt Puttetæpper som bindeled, er det dejligt, at kunne være med til at gøre en forskel for børn, som har brug for medvind. Så tak, Birgit, af hjertet tak.

Med ret kort varsel fik vi stablet et tantetræf på benene på Sjælland, og der var pænt fremmøde, selv om vi også havde træf på Sjælland i efteråret. Det er ikke altid lige nemt at finde en dato, der ikke kolliderer med andre ting: træf, konfirmationer, helligdage osv.
Få dage før træffet fik Lisbeth at vide, at der ikke kunne leveres smørrebrød på en søndag – gode råd var dyre, men Lisbeths datter Helene sprang til, købte ind og lavede det flotteste smørrebrød til os, så vi led ingen nød.
Birgit Glüsing havde et fint indlæg om Projekt Puttetæppers start, flere tanter fortalte om specielle teknikker, som de havde brugt til deres tæpper, bl. a. et fint indlæg om brugen af trekanter, og der var mange flere fortællinger. Vi var så optaget af fortællingerne, at vi helt glemte at tage billeder – det er beklageligt. Endeligt blev tæpperne taget af stofkasserne, og så var det bare at vælge blandt de mange stoffer. Fotografering af de modtagne tæpper blev klaret trods blæsevejret, ca. 40 tæpper, som der kommer billeder af den kommende tid.






Projekt Puttetæppe har modtaget en kæmpestor stof- og bogdonation fra nyligt afdøde Henny Plith, Skive. Henny havde besluttet, at hendes store stoflager skulle fordeles bl. a. til Projekt Puttetæpper, Viborg Patchwork Forenings Velgørenhedsgruppe m. fl. , og der var rigeligt til alle! Stor tak til Hennys veninder, der havde samlet stof i 8 store sække til PP. Jeg ved, at Henny nåede at opleve, at i hvert fald PP og Velgørenhedsgruppen fik stof, før hun døde.
Der var et utal af 1 og 2 meter stykker, rigtigt mange store stykker til bagsider, og 5 bedrollers tæt pakket med ca. FQ størrelser. Det var et større sorteringsarbejde, der bl. a. betød prikkede stoffer til en tæppetante, balistoffer til en anden, countrystoffer til en tredje, små stumper til to, der syr puttetæpper af 2 cm. firkanter, osv.
Vi har haft tantetræf på Sjælland i søndags, hvor tanterne kunne svælge i stoffer, dels fra Henny, og dels fra donationer, som Lisbeth og Bente (styregruppemedlemmer) tidligere har modtaget.






Karen Tobberup, Thorsø, har syet de fine puttetæpper af firkanter kantet med sort stolper, ikke mange firkanter er ens. Randers Patchwork Forening har doneret mellemfor, og Lena Andersen, Skelskør, har doneret den ene bagside, Hella Jacobsen, Silkeborg den anden bagside. Bente Christiansen, Rødkærsbro, har monteret og quiltet begge tæpper med flot maskinbroderi.

