Lene Jacobsen, Kjellerup, har syet det dejligt vamsede puttetæppe i rød/hvide stoffer hentet på tantetræf.

D. 1. dec. var Karin Holme Frederiksen, Skørring, på et smukt julepyntet Hobro Julemærkehjem med 78 puttetæpper. Som altid et hyggeligt besøg, men denne gang kunne jeg ikke tage det traditionelle billede med børn på den flotte fortrappe. I stedet blev det i den hyggelige stue, Skoven, hvor børnene var i gang med at skrive afskedsbreve – de skulle hjem fredag. 5 søde børn holdt tæpperne, nogle af dem ville dog ikke fotograferes, men det var der jo råd for, de kunne bare holde tæpper højt.

Aase Rose Sommer,Thurø, har syet det flotte puttetæppe af stoffer fra tantetræf i Hejnsvig og fra egne hylder. Det gule stof er dynebetræk fra genbrugsbutik.


For nyligt modtog Projekt Puttetæpper denne fantastiske mail fra Julemærkehjemmet
Kildemose, som vi har lyst til at dele med jer alle:
“Af hele hjertet tak for jeres puttetæpper til alle vores kære børn.
I aften har vi haft besøg af tour de taxa, og børnene har givet dem rundvisning. Jeg bare elsker og stå i baggrunden og høre dem fortælle om jeres tæpper.
De beskriver, at tæpperne er en afslutningsgave fra damer, der slet ikke kender dem, men allige-vel bruger over 100 timer på at gøre dem glade og trygge. De fortæller også, at de sammen med tæpperne får et nyt narrativ med hjem om dem selv – det er intet mindre end hjerteskærende.
I formiddags kunne de fra Nine United fortælle om, hvordan de oppe i Hobro havde mødt en 65 årig mand, der kunne fortælle, at hans søn havde været på Julemærkehjem, og at han i dag boede i London og stadig havde sit tæppe med sig. I er intet mindre end ubeskriveligt værdifulde. I giver kærlighed til børn, I ikke kender, og det giver dem tro på, at nogen vil dem det godt. Tak for jeres store arbejde og ligeså store engagement 😊”.
Venlig hilsen
JULEMÆRKEHJEMMET KILDEMOSE
Birgitte Dybkjær
Forstander
I går afleverede vi 70 puttetæpper og 7 sengetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark. Vi fik en dejlig modtagelse, og vi fik stor hjælp af en flok halvstore drenge til at bære tæpperne i den dejlige hal. De var hurtige til at brede tæpperne ud og samle dem sammen igen efter fotografering, så de kunne komme til at spille badminton. Der var så mange tæpper, at jeg var nødt til at tage flere billeder for at kunne vise dem alle. Det er en dejlig hal, og måske kan I lige skimte Flensborg Fjord i baggrunden.
Det er altid en god oplevelse at komme til Fjordmark, men 450 km. på E45 i øsregnvejr og voldsom trafik tog noget fornøjelsen.



Quilte Quinderne i Greve har fået nogle toppe syet af en ældre dame – alle håndsyet. Dette tæppe er syet på amerikansk. Merete Seyfarth, Køge, har quiltet og monteret. Mellemforet er doneret af Stof og Stil i Roskilde, og bagsidestoffet fulgte med toppen. Det færdige tæppe bliver givet til Projekt Puttetæpper.

Birgit Glüsing, Lyngby, har syet det flotte blå puttetæppe med forskellige størrelser kvadrater og rektangler, enkelt men flot. Birgit startede Projekt Puttetæpper sammen med sin søster tilbage i 1997, og hun har gennem årene syet langt over 200 puttetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose. Birgit, der er langt oppe i 80´erne, har det fortsæt at sy et tæppe om måneden, og tæpperne er altid håndsyede og håndquiltede – stor respekt for det! Nedenstående billede af Birgit er fra tantetræf på Skælskør Julemærkehjem okt. 2021.

