Strimmelræs

En strimmel-ræs top syet af Bente Hansen, Køge. Gunda Herlufsen har quiltet tæppet, mellemfor finansieret af bogsalg og bagside fra lageret.

Puttetæpper til Fjordmark

Alis Vesterbjerg Nielsen skriver: “Så var bilen fyldt op i morges og vi ( min mand og jeg ) var en tur på Julemærkehjemmet Fjordmark og aflevere ialt 108 tæpper. 1 bærepose fuld flotte strikkede strømper, 76 par syede grydelapper og 23 gaver / Lotto gevinster”.

Huse og træer

En quiltesandwich med huse og træer fra Lis Borup, Næstved, er øget lidt i bredden og færdiggjort af Lisbeth Adrian.

Log cabin

Puttetæppe fra Aase Rosebi Sommer, Thurø. En fin log cabin, med orange ildsted i midten af alle blokke, mørk-lys farvefordeling og traditionel opsætning af blokkene i barn raising mønster.

Tumler

Tumbler top syet af Lone Olsen, Greve, af egne materialer. Tina Andersen, Vissenbjerg, har monteret. Ingrid-Marie strik og broderi har doneret bagsiden.

Præstø

Lisbeth Lau Adrian skriver: “Præstø-tæppet, en af de gratis DIY-mønstre fra HANNES Patchwork. Her fotograferet på døren til Præstø’s ældste hus, bygget 1730”.