Dejlig oplevelse hos Speich Design

Tak til Speich Design i Værløse og alle de dejlige kunder, vi mødte i går, lørdag 4. maj.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi var fuldstændig overvældede af, hvor mange der kom til arrangementet “Åbne værksteder”, hvor det denne lørdag var Projekt Puttetæpper, der demonstrerede og solgte årsmønster 2019 “Rutsjebane”.

Hvor var det hyggeligt! Der var stor interesse, både i årsblokken og i hele projektet!  040519 hos speich 1Vi havde medbragt forskellige tæpper til en lille udstilling i kursuslokalet, som ligger på 1. sal i åben forbindelse med den flotte butik, og de blev nærstuderet, kommenteret og beundret! Vi hørte flere gange bemærkninger som: “Det er virkelig flotte tæpper – ikke bare små hurtige tæpper til børn, man ikke kender!” Ja! det er det, dejlige tæpper, som vi er stolte af at aflevere på Julemærkehjemmene.

040519 hos speich 2040519 hos speich 3Vi modtog også mange, meget smukke, færdige tæpper – 10 puttetæpper ialt! Plus 6 toppe, som nogle tæppetanter vil få til montering og quiltning!

Der var også kendte ansigter imellem! Det var dejligt, at Projekt Puttetæppers “Mor” Birgit Glüsing, der startede PP for 22 år siden, kom og var med. Vi snakker af og til om, at hun og hendes søster Marianne dengang ikke havde forestillet sig, at Projektet skulle vokse sig så stort! Da de startede, syede de tæpper, som kunne bruges som fødselsdagsgaver til børnene på Kildemose, hvor der dengang var 14 børn ad gangen – nu er det tæpper til alle børn på alle 5 julemærkehjem!

Mønsteret, som vi demonstrerede, solgte vi 35 af! Det er virkelig rekord i forhold til, hvor mange, vi har solgt andre steder – så vi er meget glade for, at vi blev inviteret!

040519 hos speich 4Tak til Lene Speich og hendes hjælpere!

Billederne af de modtagne tæpper kommer senere.

2 puttetæpper med årsblok 2018

Lissy Kristensen, Hobro, har monteret og quiltet 2 puttetæpper med årsblok 2018.
Begge tæpper har mellemfor doneret af Hobbygården, Gassum, og bagside doneret af Lissy Hougaard, Ulstrup.2019 05 04 Lissy Kristensen 1 2019 05 04 Lissy Kristensen 2

3 puttetæpper med årsblok 2018

Jytte Madsen, Hobro, har monteret og quiltet 3 puttetæpper med årsblokke 2018.
2019 05 04 Jytte Madsen 1Syet af forskellige, mellemfor doneret af Hobbygården, Gassum, og bagside doneret af Lissy Hougaard, Ulstrup

2019 05 04 Jytte Madsen 2

Syet af forskellige, mellemfor doneret af Hobbygården, Gassum, og bagside doneret af Lissy Hougaard, Ulstrup.

2019 05 04 Jytte Madsen 3 - Conni Quist, ØlstykkeTop syet af Conni Quist, Ølstykke, mellemfor doneret af Hobbygården, Gassum, og bagside doneret af Hella Jacobsen, Silkeborg.

Syværkstedet i Grenaa får besøg af Projekt Puttetæpper v/Karin Holme Frederiksen fra Styregruppen mandag 6. maj kl. 13 – 15. Præsentation og salg af årsmønster 2019. Færdige puttetæpper og toppe modtages gerne.

hanne blok 5

Projekt Puttetæpper hos Speich Design i Værløse

Lørdag 4. maj kl. 10 – 16 er Projekt Puttetæpper inviteret til at deltage i “Åbne værksteder” hos Speich Design i Værløse.

hanne 4 blokkeDet er vi rigtig glade for, og Rita Sicko og Hanne Hector Schrøder vil vise en lille udstilling af puttetæpper, fortælle om det nu 22 år gamle projekt og sælge årsmønster 2019 Rutsjebane (20 kr).

Vi tager gerne imod færdige puttetæpper og toppe!

Samtidig kan man jo besøge den meget flotte butik i Bymidten af Værløse.

Godt nyt til nordjyderne

Godt nyt til nordjyderne (og alle os andre). Dorthe, der har Patchwork og Design, Danmarksgade 31, st. tv., i Aalborg har lovet at tage mod alle jeres tæppe/toppe til Projekt Puttetæpper.
Mange tak til Dorthe, Patchwork og Design.