Lotte Klint, København, har syet de to flotte puttetæpper, den ene med blå, turkis, sort/hvide kvadrater indrammet af blå strimler, det andet i smukt afstemte efterårsfarver.
Lotte Klint, København, har syet de to meget forskellige, men fine puttetæpper. Det lyserøde/pink tæppe er flot quiltet med cirkler, det andet flot i sort/grå,gule farver og stramme linjer.
Jytte Rasmussen, Brunshåb, skriver: “Jeg nåede lige at få yderligere et puttetæppe færdig inden Hejnsvig. En ufo, der har ligget længe, er både håndsyet og maskinsyet af egne stoffer til forside og doneret stof til bagside og mellemfor”.
Ikke nok med at Lene Holst kom med 12 puttetæpper, hun havde også 2 stopfyldte tasker med småting til f. eks. tombola: et utal af grydelapper, dækkeservietter, løbere, juleduge, flagranker, julepynt, juletræstæppe, osv.osv.
Lene Holst, Gærup, har maskinsyet og håndquiltet puttetæppet med de mange rektangler og firkanter, primært af grønne stoffer. Stofferne er dels fra tantetræf i Hejnsvig, dels fra egne hylder. Meget kreativt brug af rester til bagsiden – måske bliver den valgt som forside, hvem ved.