Puttetæppe-tante-træf – sidste frist

Så er det sidste frist for tilmelding til Træffet for Puttetæppe-tante- og monteringstanter!
Se billeder og omtale af sidste års træf, som var en stor succes, som vi gerne gentager: https://www.puttetaepper.dk/?p=3691

Der er ca 50% større deltagelse i år, heriblandt flere helt nye tæppetanter – det glæder vi os meget til!

Og der kommer gæster fra Julemærkehjemmet Fjordmark, som vil fortælle om arbejdet med børnene, og hvad puttetæpperne betyder for børnene. Som én tæppetante sagde sidste år: “Når man hører Vibeke fortælle, får man bare lyst til at gå hjem og sy endnu flere tæpper!”

Vi har også i år en hel del stoffer med, som vi er blevet foræret til at sy puttetæpper af, og som I kan få del i.

Der er god plads i de flotte lokaler hos Birgith Lorenz, så I kan stadig nå at melde til.

 

 

Quiltefestival i Aulby v/Middelfart 2014

Vi vil gerne minde om Quiltefestivalen i Aulby v/Middelfart Kr. Himmelfartsdag 29. maj kl 10 – 17 og fredag 30. maj kl 10 – 17.

Gratis adgang til Danmarks hyggeligste quiltefestival!

Masser af butikker, udstillede tæpper, tombola, workshops osv.

Og selvfølgelig “PROJEKT PUTTETÆPPER” !!
Vi er glade for som tidligere år at have en bod, hvor vi viser puttetæpper, sælger 2014-mønsteret og meget gerne tager imod syede blokke, færdige tæpper og UFO’er.

Ses vi???

En stor donation

Jeg kunne næsten ikke (burde ikke) bære den store kasse fra posthuset og ud til bilen. Der er 15 kilo stof!!! Alt sammen dejligt patchworkstof i alle mulige farver, både mindre, men især større stykker.

stof fra bettina kofoed

Tak Bettina!

Der vil komme mange søde puttetæpper ud af det, når det bliver delt ud mellem tæppetanterne på Tæppetante-træf i Hejnsvig i juni!

Hvor er det dejligt, at nogen tænker på vores dejlige projekt, når de rydder op eller lignende.

Invitation til træf for tæppetanter og monteringstanter

Nu er der sendt invitationer ud til alle tæppetanter og monteringstanter i Projekt Puttetæpper.

Invitationen er sendt pr. e-mail til dem, vi har mailadresser på. De øvrige er sendt med almindeligt brev.

Der er allerede kommet nogle tilbagemeldinger om mail-adresser, der ikke virker, formentlig fordi vi ikke har fået den nye mailadresse, når man har skiftet. De vil også få invitationen pr. brev, og så vil vi bede om en tilbagemelding med den nye adresse. Vi vil jo hellere sy tæpper for den lille kassebeholdning, vi har, end bruge pengene på porto!

I 2013 blev det første Træf for tæppe- og monteringstanter holdt hos Birgith Lorenz i Hejnsvig, og selv om der ikke kom så mange, var det helt bestemt en succes, hvilket vi også fik mange tilbagemeldinger om. Derfor gentager vi med glæde.

Programmet fremgår af invitationen, der er både gentagelser og nyt i forhold til sidste år. Bl.a. vil der også i år være en stor udstilling af puttetæpper i det udstillingslokale, som Birgith råder over, og hvor der også står veteranbiler, som er glimrende baggrund for tæpperne!

Birgith fantastiske systue kan igen beundres, og forstander Vibeke Sørensen fra Fjordmark vil fortælle om børnene. I år får hun følgeskab af nogle medarbejdere, som meget gerne vil træffe jer.

Styregruppen håber, at mange vil deltage, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at skaffe kørelejlighed, hvis det er aktuelt.

Klar til Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne

 

håndarbejdsmessen

Så er vi klar til at tage imod på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne fredag 14. kl 9 – 17, lørdag 15. kl 9 – 17, og søndag 16. marts kl 9 – 16.

Vi har fået et stort hjørne af Inspirationshjørnet i Hal C, hvor Familie & Samfund har forskelligt håndarbejde, man kan prøve.

Hos Projekt Puttetæpper kan man købe årets mønster til puttetæpper til børn på julemærkehjem, få svar på spørgsmål vedr. projektet og se eksempler på puttetæpper.

Man må også gerne aflevere færdige puttetæpper, syede blokke og UFO’er, der kan blive gjort færdige af projektets monteringstanter.

Vi glæder os!

 

 

Puttetæppemønster 2014 “Smykkeskrin”

1Må vi præsentere: Puttetæppemønsteret 2014 “Smykkeskrin” !

4Vi har været hurtige i år til at vælge og til at tegne og få mønsteret trykt.

3Og vi ved jo, at der sidder mange og brænder efter at komme i gang med det nye mønster, nu hvor 2013-mønsteret er afleveret.

2Vi har som sædvanligt fundet et mønster – ret klassisk – hvor man kan bruge alle sine rester. Det er nemt at sy både på maskine og i hånden. Vi håber, at I kan lide det!

4 blokkeHer er 4 blokke sat sammen som et “smykkeskrin” med klare farver.

blok 2014 1 tæppe ritaOg Rita Sicko, Nyborg, har allerede syet et helt tæppe med mønsteret!

Mønsteret kan købes fra i dag: Send en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en i styregruppen, se adresser nederst i “Om puttetæpperne” her: https://www.puttetaepper.dk/?page_id=164

De, der allerede har sendt en kuvert, modtager mønsteret en af de nærmeste dage.

Mønsteret kan også købes fra i dag hos HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev http://hanneshjemmeside.dk/ og om få dage hos Patchworkværkstedet i Taulov:

Projekt Puttetæpper deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne,. Middelfart 14.-16. marts http://www.haandarbejdsmessen.dk/  hvor vi selvfølgelig har mønstre med.

Vi glæder os allerede til at se, hvad I får ud af det.

 

Og vinderen er…

Ellen Josefsen, skriver: 

mit gæt er: 3217 blokke

Til lykke til Ellen Josefsen, som kom tættest på det rigtige antal 2013 – “Rundsav”-blokke, i gættekonkurrencen https://www.puttetaepper.dk/?p=3323 om, hvor mange blokke, vi havde modtaget 1. februar.

Og til lykke til hele Projekt Puttetæpper og børnene, der skal have puttetæpper, syet af de

3.167 blokke !!!

Det er helt fantastisk, at vi igen i år kommer over 3.000 – det havde vi bestemt ikke regnet med, selv om vi  fik 3.501 blokke, syet efter 2012-mønsteret.

Det er et meget flot resultat, og det bliver sikkert højere endnu, der kommer altid nogle “efternølere”. Sidste år var var antallet den 1. februar 3.434, og det steg så i løbet af februar til 3.501.

Ellen Josefsen, vil du sende en mail med din adresse til hanne@kludekoner.dk, så kommer der et mønster for 2014 + et sykit til dig.

Tak, fordi I alle ville være med i den lille leg – og tak til alle, der har syet de mange blokke!!! Der er allerede sendt pakker ud med blokke og materialer til monteringstanterne, og flere er på vej. Der er stor opbakning om monteringen af tæpperne.