Endnu et jubilæumstæppe

Birgit Hansen, Vordingborg, har syet det flotte puttetæppe. Mønsteret er en klassiker nu, designet af Maud Sandquist og bragt i DPF’S 25 års jubilæumshæfte.

Donation

Bente Gaard har formidlet nogle rigtig gode donationer til os: mange linealer fra Lykke Nielsen, Vordingborg. Sakse sytilbehør, broderi, yoyo.makers i flere størrelser fra boet efter Birthe Cygan. Stoffer fra anonym.

Top fra anonym

Bente Gaard, Eskildstrup, hentede en anonym ufo på tantetræf i Greve, som hun har quiltet og monteret samt doneret fleece på bagside.

Trip around the World

Esther Tobiassen, Asnæs har syet denne top i støvede farver. Mellemfor er finansieret ved bogsalg. Bagbeklædning er fra eget lager. Inger Olsen har færdigmonteret.

Nr. 1 af 11 puttetæpper fra Connie

Til “24 timer i Hjallerup” afleverede Connie Christensen, Hjallerup, 11 puttetæpper. Tæpperne bliver vist de kommende dage, og læg mærke til Connies meget kreative anvendelse af enkle strimmelblokke, samt gode anvendelse af bagsidestoffer. Her danner half square blokke en stjerne. Mellemfor er finansieret ved bogsalg, og bagsiden er doneret af Helle Pedersen.