Edith Koch, Silkeborg, har ryddet op i skabene og fundet en masse dejlige stoffer til Projekt Puttetæpper. Mange af stoffer er store nok til bagsider – tusind tak til Edith!
Måned: marts 2017
Hjemrejsebørn på Kildemose med deres puttetæpper!
8 børn afsluttede i går deres 10 ugers ophold på Kildemose med at lave lækker middag til alle. Og her fik de også overrakt hver en tung bakke med madvarer, der i vægt svarede til, hvad de hver især havde tabt sig!
Tilsammen havde de 8 børn tabt 84,7 kg!
Som traditionen på Kildemose byder, fik de alle 8 deres puttetæppe sammen med en lille historie om, hvorfor netop dette tæppe passede til det enkelt barn.
Sikke et dejligt syn. Er der nogen, der kan genkende det tæppe, hun har syet?
Nu også mønstre i Patchwork kælderen
Patchwork Kælderen, Kolding, har nu også fået puttetæppemønster 2017 “Musetrappe” – jubilæumsmønsteret – til salg.
Der kommer snart mønstre hos Butikken ved Højen, Asnæs, og Butik-5-trin-ned i Århus.
HANNE’s Patchwork i Vejerslev sælger puttetæppemønsteret 2017
Nu kan puttetæppemønsteret for jubilæumsåret 2017 også købes hos HANNE’s Patchwork i Vejerslev – både i butikken og i webshoppen.
Hanne betaler momsen som en donation til Projekt Puttetæpper, fin service.
Bali Quilt sælger puttetæppemønsteret
Der er flere butikker, der gerne vil sælge Projekt Puttetæppers mønster. De er ikke nået ud i alle butikkerne endnu, men Bali Quilt, som har designet jubilæums mønsteret 2017, har nu mønsteret i både den fysiske butik og webshoppen. Laila har lagt en lille video ud på Facebook, se den her:
