Skuffetæppe

Birgit Glüsing, Lyngby, fortæller om det spændende puttetæppe: “Det gule puttetæppe er et skuffetæppe, dvs at den enlige Dresden Plate har ligget i min skuffe til rester og tiloversblevne ting siden engang i 1990’erne, og da jeg ikke ville sy et helt brunt tæppe til et barn, morede jeg mig altså med dette totalt usymmetriske resultat. Det var sjovt at sy”.

Drager

Drager med sløjfer på halerne er syet af Annette Wandler, Skælskør. Mellemfor finansieret af bogsalg og bagside fra genbrug. Lisbeth Adrian har quiltet.

Butiksophør

Mette, som desværre har lukket sin butik Fru Udesens Kludehus, kom forbi og donerede en dejlig masse stoffer; fatquarters, større stykker og mindst 20 bagsider. Der var også en stor pose fyldt med quilteskabeloner, quiltetråd og -nåle og et stykke mellemfor.
Vi siger mange tak, Mette!

Smukke stjerner

Den smukke stjernetop er syet af Jette Carlsen, der også har doneret matchende bagside. Quiltet af Lisbeth Adrian med mellemfor finansieret af bogsalg.

Nine- og sixteen patch

Jette Schiøth, Køge, har syet denne flotte puttetæppe top med elegant kant af bortstoffer. Bagside af lyseblå fleece og mellemfor finansieret af bogsalg. Lisbeth Adrian har quiltet.