Broken 4-patch

Esther Pedersen, Løsning, har færdiggjort toppen I broken 4-patch. Lisbeth Adrian har quiltet med mellemfor finansieret af bogsalg og bagside doneret anonymt.

Bogdonation

En meget flot bogdonation fra Birthe Dohn, Lilje Lahrmann og flere medlemmer af Quiltequinderne i Greve. Mere end 70 bøger og 20+ japanske patchwork magasiner. Bøgerne kommer med på Tantetræf til september, og resten derefter til salg i Projekt Puttetæppers Bogsalg her på Facebook.

ET VARMT STOFLIGT KRAM

❤️🙏“ET VARMT STOFLIGT KRAM, DER KAN BRINGE TRØST OG GLÆDE” 🙏❤️…Det er, hvad Lisbeth Lau Adrian ønsker at give hver og én af børnene på Julemærkehjem.
Lisbeth er én af de mere end 200 frivillige, der kalder sig for tæppetanterne. Hvert år laver de smukke quilterede patchwork-tæpper – og nu også grydelapper – til alle 1.000 Julemærke-børn.
Børnene vælger selv deres eget personlige tæppe, når de starter deres ophold – og et sæt grydelapper, når de har været på Madværksted. På den måde får de stor glæde af gaverne, mens de bor på Julemærkehjemmet, ligesom de får dem med hjem som et kærligt minde. Sammen med de andre tæppetanter brænder Lisbeth for at gøre en forskel gennem de kreative sysler. Gennem årene har hun fulgt tæt med i Julemærkehjemmenes arbejde og været på besøg på flere af hjemmene, hvor børnene har gjort et stort indtryk. ”Det er fantastisk at se børnenes begejstring. Det er dér, det bliver tydeligt, at vores arbejde giver mening. Deres glæde er min største motivation.”

En kæmpestor tak til Lisbeth og alle de andre tæppetanter for det store arbejde, de udfører til gavn for børnene! ❤️

Et tæppe bliver til tre

På Quiltefestivalen I Aulby modtog vi anonymt en stor top til dobbeltseng. Den er nu delt i 3 puttetæpper med forskellige kanter, og quiltet af Lisbeth Adrian med mellemfor finansieret af bogsalg og bagside dels fra lageret, dels donerede.

Kulørt restetop

Anni Mølledal, Karrebæksminde, har syet den kulørte restetop, som Lisbeth Adrian har quiltet med mellemfor finansieret af bogsalg og bagside fra lageret.

76 par grydelapper

En ordentlig stak grydelapper fra hhv. Hanne Bech, Aase Hansen, Bente Sehested, Lone Færløv, Randi Nielsen, Lone Buus, Heidi Leth Christensen, Birgit Tholstrup, Birthe Andersen: syede og strikkede, små og store.

Trekanter

Birgit Glüsing, Lyngby, har syet tæppet af lutter trekanter, alle stoffer undtaget det lyse bundstof og halvdelen af de gule trekanter er doneret. Det har været et stort arbejde at få trekanterne tilpasset, da de absolut ikke var i samme størrelse.