Danehofquilterne, Nyborg, har syet et puttetæppe som fælles projekt. Rita Sicko har quiltet.
Rita Sicko, Nyborg har syet det blå tæppe.
Rita Sicko, Nyborg har syet 6 puttetæpper:
Birgit Glüsing, København har syet det flotte tæppe af pyjamas’er:
Bente Thomsen, Solbjerg har syet tæppet i 2013-mønsteret “Rundsav”
Jytte Olsen har syet en top, som Lene Christensen, Tranbjerg, har monteret og quiltet:
Rita Sicko har monteret og quiltet en top, som blev afleveret på Træf:
Må vi præsentere: Puttetæppemønsteret 2014 “Smykkeskrin” !
Vi har været hurtige i år til at vælge og til at tegne og få mønsteret trykt.
Og vi ved jo, at der sidder mange og brænder efter at komme i gang med det nye mønster, nu hvor 2013-mønsteret er afleveret.
Vi har som sædvanligt fundet et mønster – ret klassisk – hvor man kan bruge alle sine rester. Det er nemt at sy både på maskine og i hånden. Vi håber, at I kan lide det!
Her er 4 blokke sat sammen som et “smykkeskrin” med klare farver.
Og Rita Sicko, Nyborg, har allerede syet et helt tæppe med mønsteret!
Mønsteret kan købes fra i dag: Send en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en i styregruppen, se adresser nederst i “Om puttetæpperne” her: https://www.puttetaepper.dk/?page_id=164
De, der allerede har sendt en kuvert, modtager mønsteret en af de nærmeste dage.
Mønsteret kan også købes fra i dag hos HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev http://hanneshjemmeside.dk/ og om få dage hos Patchworkværkstedet i Taulov:
Projekt Puttetæpper deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne,. Middelfart 14.-16. marts http://www.haandarbejdsmessen.dk/ hvor vi selvfølgelig har mønstre med.
Vi glæder os allerede til at se, hvad I får ud af det.
mit gæt er: 3217 blokke
Til lykke til Ellen Josefsen, som kom tættest på det rigtige antal 2013 – “Rundsav”-blokke, i gættekonkurrencen https://www.puttetaepper.dk/?p=3323 om, hvor mange blokke, vi havde modtaget 1. februar.
Og til lykke til hele Projekt Puttetæpper og børnene, der skal have puttetæpper, syet af de
3.167 blokke !!!
Det er helt fantastisk, at vi igen i år kommer over 3.000 – det havde vi bestemt ikke regnet med, selv om vi fik 3.501 blokke, syet efter 2012-mønsteret.
Det er et meget flot resultat, og det bliver sikkert højere endnu, der kommer altid nogle “efternølere”. Sidste år var var antallet den 1. februar 3.434, og det steg så i løbet af februar til 3.501.
Ellen Josefsen, vil du sende en mail med din adresse til hanne@kludekoner.dk, så kommer der et mønster for 2014 + et sykit til dig.
Tak, fordi I alle ville være med i den lille leg – og tak til alle, der har syet de mange blokke!!! Der er allerede sendt pakker ud med blokke og materialer til monteringstanterne, og flere er på vej. Der er stor opbakning om monteringen af tæpperne.
Der kommer både flere blokke, toppe og hele tæpper hver dag i øjeblikket!
Her er 2 meget fine tæpper, der kom fra en gruppe i Nyborg i forgårs:


Gruppen har formindsket blokmønsteret, men når man syr hele tæpper, kan man jo gøre, som man vil. Der er 63 blokke i både pigetæppet og drengetæppet.

Fra en anden gruppe – i Sønderborg, kom der i dag 32 blokke. De 30 var syet sammen til en top – tak for hjælpen!

Og en af mine nye naboer er blevet smittet! Hun har før syet patchwork, og nu vil hun være med i projektet, så her er 2 blokke, som når at være med i optællingen, der finder sted i aften.
Det er lidt spændende, er det ikke?
..ad deadline for aflevering af blokke, syet med 2013.mønsteret Rundsav.
Jeg fik en meget smuk blok i dag, den synes jeg lige, jeg vil vise.
Vi får mange blokke i øjeblikket, sådan er der hvert år en slutspurt, og det er jo spændende, hvor mange, det bliver til!
Du kan stadig nå at sende blokke, alle blokke modtaget senest 1. februar tæller med til gættekonkurrencen, hvor man kan komme med sit gæt her: https://www.puttetaepper.dk/?p=3323 under kommentarer.
“Efternølere”, der kommer efter 1. februar vil selvfølgelig blive brugt i et puttetæppe, men tæller ikke med i konkurrencen.
Der kommer mange blokke ind i øjeblikket. De fleste bliver sendt til modtageren, der står på mønsteret. Men der kommer også mange til os, der er i styregruppen nu.
Alt bliver brugt til samme formål! Og alt tæller med.
Forleden fik jeg 2 toppe, som blev afleveret her af de 2 tæppetanter, der havde syet 35 blokke hver og syet dem sammen:
Og nu kom GLS lige med en stor pakke med blokke, som Storebælt Quilterne har syet:
123 meget fine blokke!
Det begynder at blive spændende! Du kan stadig være med til at gætte på antal indkomne 2013-blokke her: https://www.puttetaepper.dk/?p=3323
Hej tæppetanter! Har I set, at BeoBeo, www.beobeo.dk holder flyttesalg og sælger ruller med stof til 70 kr pr rulle!
Så hvis i Bor i nærheden af Ringsted, er det nok værd at køre efter sandag den 26.
Projekt Puttetæpper har en tæppetante, der henter nogle ruller til projektet, vi skal bruge meget til bagsider og kanter på de tæpper, syet af blokke og UFO’er, vi modtager.
Igen i år vil Projekt Puttetæpper gerne lave en “Give-away” og gættekonkurrence!
Det går ud på, at du kan gætte på, hvor mange færdige puttetæppeblokke, syet efter 2013-mønsteret “Rundsav”, Projekt Puttetæpper har modtaget
inden 1. februar 2014 kl 24.00 ???
En ledetråd:
i 2010 fik vi 1692 blokke, syet efter 2010-mønsteret “Stier og hegn”,
i 2011 fik vi 1907 blokke, syet efter 2011-mønsteret “Shining Star”,
i 2012 fik vi 3501 blokke, syet efter 2012 mønsteret “Fødselsdagsblomst”
Hvor mange får vi for 2013????
Præmien til den, der gætter rigtigt er
1 sykit med stof og det nye mønster for 2014 (som endnu er hemmeligt!)
Hvis du vil deltage, skriver du det antal, du tror på, i en kommentar på denne blog. Det er kun kommentarer her på bloggen, der gælder i konkurrencen.
Hvis der er flere, der gætter samme antal, gælder det første gæt.
Hvis der ikke er nogen, der gætter det rigtige tal, er vinderen den, der kommer tættest på.
Hvis du ikke har kommenteret her på bloggen før, er din kommentar først synlig, når du er godkendt.
BEMÆRK: 1 gæt pr. deltager!
Styregruppen i Projekt Puttetæpper har holdt møde og lagt planer for 2014.
Netop nu afleveres de sidste syede blokke for 2013, vi har i dag talt op, og der er nu 1618 blokke, men vi ved godt, at der kommer flere inden 1. februar.
Karin og Lene sorterer blokkene og kontakter monteringstanterne mht hvor mange tæpper, de vil montere og quilte.
Rita er i gang med en stor stak UFO’er, som hun quilter.
Og Hanne går nu i gang med at tegne det nye mønster for 2014, som vi er blevet enige om i dag. Det er altid spændende, hvordan det nye mønster bliver, og vi tror, vi har fundet det rigtige: det skal kunne sys af rester, være sjovt at sy både på maskine og i hånden. 2014-mønsteret opfylder alle kriterierne, men mere fortæller vi ikke, før engang i februar, senest 1. marts, når det er trykt.
Det nye mønster kan bestilles ved at sende en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en af os i styregruppen (se under “Om puttetæpperne” https://www.puttetaepper.dk/?page_id=164 ), så kommer det, ligeså snart det er trykt.
Vi deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne 14. – 16. marts, og der sælger vi mønsteret.
Vi har også i dag planlagt Tæppetante-træffet i Hejnsvig søndag 15. juni. Der kommer invitation til alle tæppetanter og monteringstanter, men sæt X i kalenderen!
Og vi er også med på Quiltefestivalen i Aulby 29.-30. maj og på DPF’s Træf i Odense 30.-31. august.
Julemærkefonden har lagt et dejligt billede ud på Facebook!
Det er børnene på Julemærkehjemmet Hobro, der pakker deres julegaver fra Projekt Puttetæpper op!
Igen i år er det lykkedes os at give alle børn i Hobro, Skælskør og Fjordmark et puttetæppe hver i julegave! (På Kildemose får alle børn stadig et tæppe den dag, de rejser hjem, så de bliver ikke snydt!)
Fjordmark har modtaget 7 flotte tæpper fra en dame, ikke fra Christiansfeld, som de mente, og som de desværre ikke har navnet på, men de har taget billeder af tæpperne.
Nu har jeg fået svar på min efterlysning om, hvem, der har syet tæpperne, og det er:
Yrsa Højrup i Kolding, en af vore meget flittige og trofaste tæppetanter, har syet de 7 tæpper. Tak fordi du svarede, Yrsa!
Mona Nørhave og Lindholm-gruppen har ialt 22 tæpper klar til at aflevere på Julemærkehjemmet Hobro! Her er billeder af de 18.
Disse 3 tæpper er syet af donerede stoffer:
Dette tæppe er der syet 2 ens af:
Her er billeder af de øvrige 13, som er syet af skjorter, som gruppen bliver foræret:
Fantastisk!!!
19 puttetæpper skulle bringes til Julemærkehjemmet Hobro, og Rita fra styregruppen har ikke været der endnu, så vi blev enige om, at det var billigere og hyggeligere at køre derop med dem end at betale den dyre porto.
Det er altid en god oplevelse at gæste et af julemærkehjemmene, hvor vi får en rundvisning af et par børn, som er gode til at fortælle og vise frem.
Det var Daniel og Trine, der viste os rundt. Vi så både skolestuerne, hvor der var undervisning i små hold, hyggestuerne, hvor der blev spillet spil, motionsrummet med mange fittnesredskaber, rulleskøjterummet, køkkenet og meget andet.
Med stor fornøjelse så vi nogle af værelserne, hvor der er patchworktæpper på sengene, og vi genkendte bl.a. et par tæpper af ældre dato, syet af Birgith Lorenz, som har syet mange, mange puttetæpper og sengetæpper til hjemmene.
og Daniel viste os også det tæppe, som han havde fået i fødselsdagsgave, et stort ønske, betroede han os, og en flot T-shirt.
Daniel har været på julemærkehjemmet i 5 af de 10 uger, opholdet varer, og han fortalte med stolthed, at han allerede har tabt 16 kg!
Der var også patchwork-vægtæpper på trappeopgangen, meget hyggeligt.
De tæpper og sengetæpperne bliver på hjemmet, mens puttetæpperne bliver givet som gaver til det enkelte barn som fødselsdagssgave eller julegave.
Tak til Trine og Daniel!
Da Julemærkehjemmet Fjordmark fejrede 75 års jubilæum 24. oktober 2013 modtog alle 30 børn et puttetæppe i jubilæumsgave!
Og de var super glade, som man også kan se, for de flotte gaver!
Rita Sicko fra Projekt Puttetæpper repræsenterede projektet og havde også personlige gaver med til børnene og hjemmet fra hende selv, fra Projekt Hyggesokker og fra mig.
Rita havde lavet pakker med forskelligt til kreative gøremål, Projekt Hyggesokker sendte 65 par dejlige hjemmestrikkede sokker i alle størrelser, og jeg havde doneret indtægten fra nogle solgte frimærker.
Der er desværre væltet nogle store træer i stormen forleden, bl.a. ned i skolebygningen, så de har meget travlt alle mand med at rydde op! Godt de fik en god dag til jubilæet!
Juelemærkehjemmet Fjordmark fejrede 75 års jubilæum torsdag 24. okt. med en stor fest, hvor børnene underholdt, og der blev holdt taler af forstander og diverse støtter.
Projekt Puttetæpper blev repræsenteret af Rita Sicko fra styregruppen, som havde medbragt 2 nye tæpper, hun selv har syet, samt en pakke med forskelige materialer til kreative aktiviteter.
Og så var der reception med lækkerier til alle:
Rita Sicko er færdig med 5 toppe, syet af andre + 1 tæppe i eget design.
Rita Sicko, Nyborg, har syet det flotte tæppe, som hun har quiltet og monteret med “Fix & Færdig”-teknikken. Herunder bagsiden af tæppet.
De næste 4 tæpper er toppe, som er monteret og quiltet af Rita Sicko:
Toppen er syet af Anne Marie Mortensen, Støvring. Le Quilt har doneret bagsiden.
Toppen med stjerne-sampler er syet af Annette Wandler, Skælskør.
Inga og Maren fra Ørnhøj har syet toppen med Venskabsstjerner.
Toppen er en modtagen UFO
Det sidste tæppe har Rita samlet, monteret og quiltet af modtagne 2012-blokke. Bagsiden er doneret af Le Quilt.
Vi har fået en dejlig hilsen fra Elias og hans mor Rikke.
Elias har fået et tæppe i fødselsdagsgave under sit ophold på Julemærkehjemmet Hobro, og Mor Rikke skriver:
“Hejsa.
Min søn Elias, fik dette tæppe i fødselsdagsgave, på julemærkehjemmet i Hobro.
Vi blev enige om at i skal vide hvor glad han blev for tæppet. Det er blevet
brugt hver dag når han er hjemme på weekend og han syntes det er et dejligt
tæppe.
Det varmede på en fødselsdag, han måtte holde uden sin familie. Så vi vil gerne
takke de flittige damer for tæppet, det har virkelig gjort lykke.
Hilsen
Elias og mor Rikke.”
Tæppet er et af de mange fine skjortetæpper, som Lindholmgruppen v/Mona Nørhave syr af skjorter til Julemærkehjemmet Hobro.
Inger Lund, Brædstrup, har monteret og quiltet 2 flotte tæpper af blokke, delvis syet af andre:
Tæppet med blokke fra 2012 er syet af 17 modtagne blokke, og Inger har selv syet 13 nye blokke som supplement
De grønne blokke med venskabsstjerner er syet af Inga Kruse, Ørnhøj og monteret og quiltet af Inger Lund. Tuborgfondet har sponseret vat og Quiltefant har doneret bagsidestof.
Det er mange billeder, der skal redigeres, men nu har jeg dem alle. De første er HER.
Ingrid Hagelskjær, Herning har monteret og quiltet disse 3 af 2012-blokke, syet af andre:
Ingrid Hagelskjør har også syet dette;
Bodil Johansen, Sæby, har monteret og quiltet disse 2 af blokke, som andre har syet:
Rita Sicko, Nyborg, har monteret dette af 2010-blokke modtaget i 2013
Rita har selv syet dette tæppe:
Og Rita Sicko har også monteret og quiltet denne modtagne top:
Gerda Svensson, Tranholm, Nr.Snede, har syet de 3 tæpper af donerede rester, som hun fik på Tæppetante-træf.
Quiltegruppen “Stofposen”, Ry, har syet dette tæppe med 2013-mønsteret “Rundsav”
Inger Pedersen, Skanderborg, har syet disse 3 tæpper:
Jonna Solberg, Kværndrup, har syet 4 tæpper:
Tutta Pedersen, Tarm, har syet et flot tæppe:
Det har været en fantastisk dag på Træf i Herning!
Vi kunne brede os for enden af udstillingshallen og vise en masse tæpper:
Dette billede er taget lige før, dørene blev åbnet, og tæppetanter kom med favnen fulde at dejlige puttetæpper! Vi modtog ialt 40 tæpper alene i dag, både tæpper monteret med blokke, som andre har syet, og tæpper som er syet i egne mønstre.
Her er nogle af dem:
Ingrid Hagelskjær, Herning har monteret og quiltet disse af blokke, som andre har syet:
Ingrid Hagelskjær har selv syet dette_
Anne Marie Mouritzen, Snedsted har syet de næste 2:
Birte Pedersen, Skagen har monteret og quiltet de næste 5 af modtagne blokke:
Birte Pedersen har selv syet dette:
Bodil Johansen, Sæby, har monteret og quiltet 2 tæpper af blokke, som andre har syet:
Bodil Johansen har selv syet disse 3 tæpper:
Pia Vedsten Bruhn, Ormslev har syet disse 2 tæpper
Rita Sicko, Nyborg, har syet dette:
Dette har Rita Sicko monteret og quiltet af 2010-blokke, som vi har modtaget i 2013:
Esther Olesen, Hadsten, har syet disse 2:
Lone i Greve quilterne har syet dette:
Tove Vagtborg har syet disse 3:
Linda Jensen, Tranbjerg, har syet disse 2:
Edel Iversen, København har monteret og quiltet disse 2 tæpper af 2012-blokke “Fødselsdagsblomst”, som er syet af forskellige.
Vat og bagsidestof er sponseret af Tuborgfondet.
Edel har ikke selv mulighed for at fotografere tæpperne, så det har Julemærkehjemmet Kildemose gjort med hjælp fra 2 friske drenge.
På lørdag 24.8. og søndag 25.8., når Dansk Patchwork Forening holder sit årlige TRÆF – denne gang i Herning Kongres Center, har Projekt Puttetæpper igen i år en (gratis) bod, hvor vi viser nogle eksempler på puttetæpper til børn på julemærkehjem og sælger 2013 mønsteret “Rundsav” for kun 15 kr.
Vi glæder os meget, der plejer at komme rigtig mange tæppetanter og andre patchworkere for at hilse på os og købe mønsteret (hvis I ikke har købt det i forvejen).
Den nye styregruppe, som blev dannet i juni har besluttet at indføre nogle nye ting:
Af nogle af de mange stoffer, vi har modtaget forskellige steder fra, har vi lavet nogle pakker, som indeholder stof, bagsidestof og vat til 1 puttetæppe. Hvis du vil have sådan en pakke med hjem, bestemmer du selv, hvilket mønster, det skal sys efter.
Sammen med pakken kan du få et mønster fra 2009, 2010, 2011, 2012 eller 2013 – men du kan også sy det efter et mønster, som du selv vælger.
Dette projekt er et éngangsprojekt, fordi vi har så meget stof i øjeblikket, og vi synes, det skal bruges – til glæde for et barn på et af julemærkehjemmene!
Du kan også få en UFO, som en anden har syet, med hjem til montering og quiltning, sammen med bagsidestof og vat.
Den eneste betingelse er, at du er tæppetante – og hvis du ikke er det i forvejen, kan du blive det!
Vi har arvet en stor quilteramme, der kan lånes ud. Der kan laves aftaler om at låne den i en periode, sådan at den skal hentes og afleveres i en slags turnus. Den kan sammensættes i 2 størrelser.
Puttetæppeboden har fået plads i den fjerneste ende at udstillingshallen, som ligger efter hallen med butikker. Vi håber, at I kan finde os og glæder os til at se jer.
Har du set TVSyd i går 12. august?
Ellers kan du se en dejlig udsendelse fra i går og igen de næste dage HER
Der er også et lille glimt fra Martins værelse med det flotte sengetæppe, som én i Projekt Puttetæpper har syet!
Den nye styregruppe har taget imod Birgith Lorenz’s tilbud om af gentage Tæppetante-træffet i 2014.
Det var så vellykket 9. juni 2013, at mange deltagere spurgte, om det kunne gentages?
Birgith Lorenz var glad for at have taget initiativet og vil meget gerne lægge hus og have til igen.
Træf for alle tæppetanter og monteringstanter i Hejnsvig.
Nærmere følger senere.
Den nye styregruppe: Lene Christensen, Karin Holme Frederiksen, Rita Sicko og Hanne Schrøder har holdt det første møde i dag – meget, meget arbejdsomt og inspirerende!
Der blevet snakket årsplan, lagt planer, taget beslutninger, og ryddet op i en masse stof og UFO’er, som bliver samlet til “pakke-løsninger”.
Der er også gennemgået en masse stof, som er blevet godkendt eller kasseret – det skal være bomuldsstoffer, vi bruger. Noget, som er for “baby’et” vil blive givet videre til dem, der syr tæpper til Mødrehjælpen, og julestoffer til nogle, der syr juleting til fordel for Cystisk Fibrose-syge børn.
Det har været en stor fornøjelse at lære hinanden at kende, og det er dejligt, at opgaverne nu er fordelt på nye hænder efter de enkeltes ønsker.
Rita Sicko havde fået 2 UFO’er færdige af blokke, som hun tog med hjem fra “Puttetæppe-tante-træf” i Hejnsvig i juni, dette syet af blokke med 2010-mønsteret, monteret med “Fix & færdig”-teknikken – se bagsiden her:
Det er en smart teknik!
Og dette, som Inga Kruse, Ørnhøj har syet blokkene til – monteret med samme teknik – se bagsiden:
Rita har også syet dette flotte tæppe i sort/hvidt, som er så stort, at det kan bruges som sengetæppe:
Flot quiltning!
Da mængden af puttetæpper er stor i øjeblikket, har vi aftalt, at alle børn, der er på Julemærkehjemmet Fjordmark I Kollund nu op til sommerferien, får et tæppe hver.
På Fjordmark bliver tæpperne normalt brugt som fødselsdags-, konfirmations- og julegaver, idet der ikke er tæpper nok til, at alle børn kan få hver et tæppe. Men når der er tæpper nok, er det en stor fornøjelse at kunne give alle børn et tæppe med hjem. Fjordmark lukker ikke for sommerferie i år, og da børnene har forskellige afslutningsdatoer, får de dem alle sammen med hjem på fredag, når de skal hjem på weekend.
Viseforstanderen har sendt os billederne, og han fortæller, at børnene var meget omhyggelige med at vælge det helt rigtige tæppe, og at de er meget glade!
Det er vi tæppetanter også!
Vi har gjort det én gang før, hvor alle børn på Julemærkehjemmet Skelskør fik et tæppe hver, før de rejste hjem på sommerferie. Det er dejligt, når det kan lade sig gøre, og tæpperne skal jo ikke gemmes “på lager”, men skal bruges og glæde børnene!
Vi er nu 4 i Projekt Puttetæppers styregruppe.
Rita Sicko, Nyborg, skulle lige holde ferie og tænke lidt, og hun har sagt JA til at være med i styregruppen sammen med Lene Christensen, Tranbjerg, Karin Holme Frederiksen, Mørke og Hanne Schrøder, Brædstrup.
Rita har været tæppetante og monteringstante i flere år og har både syet fine tæpper og monteret tæpper af årsblokke syet af andre, samt været behjælpelig med indkøb af stoffer i Outlet til projektet.
Vi ser frem til et godt samarbejde!
Er der nogle tæppetanter, der kunne tænke sig at montere og quilte nogle rigtig pæne UFO’er, som vi har modtaget? Det behøver jo ikke kun at være styregruppen, der monterer UFO’er. Der følger vat og bagsidestof med til monteringen, ligesom når man monterer års-blokke.
Send en mail eller ring til 1 i styregruppen (adresser under “Om puttetæpperne”), hvis du har lyst til at lave et tæppe på denne måde én eller flere gange. Eller kom og snak med os på DPF’s Træf i Herning.
Falske rygter!
Vi har desværre hørt, at der er nogen, der har den opfattelse, at børnene på julemærkehjem ikke værdsætter tæpperne, men er ligeglade, og at tæpperne havner i genbrugsbutikker, hvor de bliver solgt for en slik! VI HAR ALDRIG HØRT ET ENESTE EKSEMPEL PÅ DETTE! Og vi hører igen og igen fra julemærkehjemmene, hvor glade børnene bliver, når de får et tæppe. Så det passer simpelthen ikke! Intet kan være mere forkert. Selv store drenge kan få tårer i øjnene af glæde, når de får deres tæppe – det har en pige fortalt, efter at hun og hendes kammerater havde fået tæpper i julegave. Og forstanderen på Fjordmark fortalte i sit foredrag til Tæppetante-træffet om en dreng, der ikke slap sit tæppe et eneste øjeblik, fra han havde fået det, uanset, om han deltog i en leg eller spiste.
Vores største ønske er, at det vil lykkes at sy endnu flere tæpper, så alle børn på alle 4 julemærkehjem kan få et tæppe hver. Så mange tæpper kan vi ikke levere – endnu!!
Der er nogle, der syr tæpper og sender dem anonymt til julemærkehjemmene, fordi de ikke vil have navn og billede af tæppet frem, f.eks. her på Projekt Puttetæppers side. Det må man selvfølgelig meget gerne – og man behøver heller ikke at være registreret som tæppetante, hvis man ikke ønsker det.
Men hvis man vil sende et billede af tæppet, kan det godt offentliggøres anonymt, så andre kan se det.
Der var mange tæpper – 53 puttetæpper – nogle af dem har vi taget billeder af før, og her er de, der kom med tæppetanterne:
Birgith Lorenz, Hejnsvig, har syet disse 2 tæpper af UFO’er.
Lone Olesen, Odense, har monteret disse 2 tæpper af modtagne UFO’er.
Lone Olesen, Odense, har syet 3 puttetæpper.
Rita Sicko, Nyborg, har monteret og quiltet denne UFO, modtaget i Aulby, og syet det næste tæppe:
Solveig Lorenzen, Risskov, har syet dette tæppe.
Linda Jensen, Højbjerg, har syet disse 2 tæpper.
Lene Hansen har syet dette tæppe af modtagne småstykker.
Hanne Nielsen, Gistrup, har syet dette tæppe, og monteret og quiltet de 2 følgende tæpper af 2012-blokke, syet af andre.
Grethe Højer, Aalborg har syet dette tæppe.
Emma Christoffersen, Thisted, har syet dette og de næste 2 tæpper:
Bodil Hald, Lene Holst, Aase Hansen og Christa Iversen, Thisted, har syet disse 2 tæpper i fællesskab
Anna Marie Mouritzen, Snedsted, har syet disse 2 tæpper.
Birthe Jespersen, Grindsted, har syet dette tæppe.
Bodil Egebjerg, Ringsted har syet disse 2 tæpper.
Det må vi gentage! Det gik igen blandt de tæppetanter, der deltog i Puttetæppe-tante-træffet i dag, som blev stor succes!
Sikke en dejlig dag – skønne omgivelser – skønne tæppetanter – rørende foredrag – lækker frokost – MASSER af flotte puttetæpper – rigtig god afsætning på donerede stoffer i kassevis til syning af endnu flere puttetæpper – stor tilfredshed og glæde hos alle deltagere – hvad kan man ønske sig mere?
Her, på dette smukke sted langt ude på landet v/Hejnsvig, hos Birgith Lorenz, var Tæppetanterne i Projekt Puttetæpper inviteret til Træf !
Det er første gang, sådan et træf, kun for tæppetanter og monteringstanter, finder sted, så det var spændende, om der var tilslutning. Der var ikke voldsomt mange af de over 100 inviterede, der tog imod invitationen, men de kom helt fra Thisted, Aalborg, Midtjylland, Ribe, Fyn og en enkelt fra Sælland. Og alle syntes, det var en mægtig god idé, og de udtrykte klart ønske om gentagelser! Så måske rygtes det, og så kommer der flere næste gang? Vi sidder rundt i hele landet og syr puttetæpperne, men det er sjældent, vi mødes, og så er det som regel på DPF’s Træf, hvor der er så meget andet, vi skal se på, udstillinger, workshops og butikker – her drejede det hele sig om puttetæpper til børn på julemærkehjem.
I forbindelse med Birgith’s og hendes families bolig er der indrettet et stor, flot hal med plads til sønnens veteranbiler, og det var ham selv, der foreslog at lave udstilling af puttetæpper der. Bilerne var vasket og poleret og blev brugt i udstillingen af de mange tæpper, hvoraf Birgith har syet de fleste – i hvert fald til at starte med. For deltagerne kom med favnen fuld af tæpper! Så antallet voksede hastigt til ialt 53 puttetæpper samt UFO’er.
Og på borde stod kasser fulde af stof, som projektet er blevet doneret, og som deltagerne blev bedt om at forsyne sig fra. Det ville de også gerne, men de var alt for “pæne” og beskedne, så opfordringen måtte gentages nogle gange! Vi ville jo nødigt slæbe det med hjem igen! Men så tog de også for sig og samlede hele indkøbsposer fulde af dejligt stof, som vil blive til endnu flere puttetæpper!
Der var også enkelte ægtemænd, som havde ladet sig lokke af veteranbilerne, og de hyggede sig også…
..og deltog i det foredrag, som forstander Vibeke Sørensen fra Fjordmark holdt 2 gange. Det var gribende at høre om de børn, der får et ophold på et julemærkehjem og den baggrund, de har, fyldt med store problemer, som børn ikke skulle have! Og hvordan pædagogerne takler det for at hjælpe børnene og give dem selvtillid og glæde.
Der var én, der sagde: “Det giver endnu mere lyst til at sy flere tæpper!”
Vibeke gav også flere eksempler på, hvad tæpperne betyder for de børn, der får dem som gave, men hun mener, at vi er bagefter! For der er 700 børn på julemærkehjem om året, og vi syr “kun” ca. 500 tæpper! Så vi er 200 tæpper bagud i forhold til, at hvert eneste barn kan få et tæppe! Og Julemærkefonden har fået en stor donation, så de 4 hjem i år kan holde åbent hele sommerferien og dermed give 150 børn mere et ophold! Så vi er endnu mere bagud! Det var der stemning for at gøre mere ved.
Og mens nogle hørte foredrag, var andre på besøg i Birgith’s systue, som er et helt eventyr for sig, med alle de hylder, kasser og skuffer med skåret stof, klar til at sy efter de idéer, hun har så mange af. Sikke et system, hun har i det!
Og ikke mindst demonstrerede hun under stor, koncentreret opmærksomhed, hvordan hun quilter og monterer tæpper med “Fix & færdig” (Quilt-as-you-go) teknikken, som mange fik lyst til at gå hjem og prøve, efter at de havde set, hvor nemt og flot, det er.
Og der var masser af eksempler lagt frem, så man kunne se hvordan..
..og hvordan man kan quilte de enkelte blokke på smarte måder, før de bliver syet sammen.
F.eks. ved hjælp af en kvart papcirkel, som man quilter efter, og som giver de flotteste cirkler som resultat på det færdige tæppe.
Og se nu her et kønt tæppe på den gamle bænk i haven – nej det er ikke patchwork-sekskanter – det er hæklet i et klassisk patchworkmønster med “oldemorssekskanter” !
Birgiths familie sørgede for både lækker frokost og kaffe med kager, tak for det!
Alle 53 puttetæpper er også fotograferet, nogle af dem har været vist forud, og resten kommer.
På Tæppetante-træffet i Hejnsvig i dag blev den nye styregruppe for Projekt Puttetæpper præsenteret
Karin Holme Frederiksen, Skørring v/Randers, Hanne Schrøder, Brædstrup og Lene Christensen, Tranbjerg vil fremover dele opgaverne imellem sig, der vil muligvis komme en 4. til, og der foruden har en “backing-gruppe” tilbudt hjælp til de praktiske opgaver.
Så er det i morgen, vi for første gang afholder “Tæppetante-træf” for alle tæppetanter og monteringstanter.
Alle forberedelser går som planlagt, udstillingen er klar, værterne er ved at lave lidt let mad, som kan købes.
Birgith’s fantastiske syværelse er klar til demonstration af, hvordan man monterer med “Fix & Færdig”.
Forstanderen fra Julemærkehjemmet Fjordmark kommer og fortæller og svarer på spørgsmål vedr. børnene, som vi syr tæpper til.
Og jeg er ved at pakke det sidste af en masse stof, som vil blive delt ud til syning af puttetæpper.
Jeg tror, det bliver en rigtig god dag, vejret ser også ud til at blive godt, og det er et dejligt sted, vi holder vores lille træf.
Hvis der er nogen, der har puttetæpper klar til aflevering, kan de medbringes, så spares portoen.
Skulle nogen, som ikke har meldt til endnu, alligevel have lyst at kommer, så ring til Hanne tlf. 75 75 28 09 – det kan nås endnu!
Og den glædelige nyhed er, at der nu har meldt sig nogle tæppetanter, som gerne vil være med til at danne en ny styregruppe! Mere om det senere, vi skal lige have detaljerne på plads.
Der er sket ændringer i styregruppen for Projekt Puttetæpper.
Grethe Thomsen, der har været tæppetante i mange år og med i styregruppen siden 2008, har trukket sig fra styregruppen, men fortsætter med at sy puttetæpper.
Og Bente Bjerre, som har været med i styregruppen siden 2009, varslede allerede for knap 1 år siden, at hun ønskede at trække sig tilbage i år.
Det er meget beklageligt, da både Grethe og Bente har ydet et meget stort arbejde for projektet, ikke mindst i forbindelse med at færdiggøre MANGE UFO’er/toppe, som der er kommet flotte tæpper ud af.
Tak for jeres indsats og for samarbejdet.
Jeg fortsætter og efterlyser nogle at dele arbejdet med, for vores dejlige projekt skal selvfølgelig fortsætte til glæde for alle de børn, der modtager puttetæpper.
Og jeg glæder mig rigtig meget til det “Tæppetante-Træf”, som alle tæppetanter og monteringstanter er inviteret til på søndag den 9. juni.
Det bliver helt sikkert en rigtig god dag med et spændende program i skønne omgivelser og med mulighed for at få del i noget af alt det stof, Projekt Puttetæpper bliver foræret.
Det kan nås endnu for tæppe- og monteringstanter at melde sig til, ring eller send en mail (adresse under “Om Puttetæpperne” https://www.puttetaepper.dk/?page_id=164 ). Der kan måske også findes kørelejlighed, afhængig af, hvor du bor.
Marianne Glüsing, som startede Projekt Puttetæpper sammen med sin søster Birgit Glüsing, er død efter en operation i hjernen i onsdags.
Marianne og Birgit fik i 1997 den idé, at de kunne sy tæpper til børn på julemærkehjem, da de havde mættet deres familie og venner med tæpper, men elskede at sy patchwork. Idéen blev godt modtaget af Julemærkefonden, og det lykkedes de 2 søstre at få andre patchworkere med, så i 1998 blev de første 10 “puttetæpper” afleveret på Kildemose.
Projektet udviklede sig hurtigt, og Marianne lagde hus til møder med “tæppetanterne” og var aktiv i montering af tæpperne indtil 2002, hvor hun ikke længere ønskede at være med i ledelsen af projektet, men fortsatte med at sy tæpper til børnene, idet hun både selv som tæppetante syede individuelle tæpper, og som “monteringstante” samlede og quiltede tæpper af nogle af alle de blokke, som andre havde syet.
Æret være Marianne Glüsings minde.
Inger tog for et stykke tid siden den sidste stak, meget blandede, Fødselsdagsblomst-blokke med hjem og har nu syet 3 tæpper af dem.
Her er de sidste 2, som hun kom med i dag:
Når man ved, at det er mange forskellige, der har syet disse blokke, er der blevet rigtig søde tæpper ud af dem.
Inger er blevet glad for at montere med “Fix & Færdig”, og det er godt til at samle dem i mere en én forstand = det skaber helhed.
Inger Lund er lokal tæppetante her fra Brædstrup, og hun er flittig! Hun er ved at sy et tæppe af en UFO, der ikke var helt nem at gå til, men det ser spændende ud! Hun manglede stof til kanter, der kunne gøre tæppet bredere, og det lykkedes at finde noget, der kunne bruges imellem alt det stof, vi har fået af Eva Hessellund, der ikke kan se til at sy mere. Dejligt!
De nye hynder, som vi har syet efter ønske til Fjordmarks nyrenoverede anneks er indviet:
Det ser da godt med de flotte nye møbler! 
Så det er jeg glad for, at vi kunne hjælpe med.
Det er utroligt, så flotte puttetæpper, der bliver syet til børn på julemærkehjem, her er de næste 14 tæpper, som vi modtog den først dag på festivalen:
Rita Sicko, Nyborg, har syet dette smukke tæppe med rødt thaisilke.
Rita har også monteret og quiltet disse 2 tæpper, syet af forskellige, med 2012 mønsteret “Fødselsdagsblomst”
Lise Clausen, Strib, Middelfart, har syet dette.
Ingrid Tobiassen har syet disse 2 tæpper
Anne-Marie Andersen, Odense, har syet disse 2 tæpper
Anne-Lise Brinkhard, Slagelse, har syet dette og de næste 5 tæpper…
…samt dette tæppe med en flot bagside:
Den første dag på Quiltefestivalen i Aulby var der så travlt i puttettæppeboden med besøg, salg af mønstre og ikke mindst modtagelse af tæpper, at vi 3 fra styregruppen ikke så ret meget af festivalens udstillinger og butikker.
Vi modtog på denne første dag 17 færdige puttetæpper, 31 færdigsyede blokke og 14 UFO/toppe. Og vi solgte 114 mønstre – det er meget tilfredsstillende!
Her er 3 af tæpperne, syet af Tove Schriver:
Projekt Puttetæpper er igen i år med på Quiltefestivalen i Aulby, v/Middelfart Kr. Himmelfartsdag 9. maj + fredag 10. maj.
Vi har 2013-mønsteret med til salg og har flere tæpper, syet i dette mønster med, så man kan se, hvor flot et tæppe, syet i “Rundsav”-mønsteret kan blive!
Hanne Schrøder, Brædstrup, har syet dette i Kaffe Fassett stoffer.
Vi glæder os meget til den hyggelige Quiltefestival og håber, at mange tæppetanter vil komme og hilse på os.
Bente Bjerre, Østbirk, har syet 2 puttetæpper med 2013-mønsteret “Rundsav”.
Bagsidestof på blå,grøn tæppe er doneret af Quiltefant
Bagsidestof på rosa tæppe er doneret af Helene Juul.
Vat til begge tæpper er sponseret af Tuborgfondet.
Grethe Thomsen, Middelfart, har syet dette tæppe.
Interesse-gruppen på Lillebæltskolen har syet dette som fællestæppe og Grethe Thomsen har monteret og quiltet.
Bøgelund Patchwork har doneret vat til begge tæpper.
Birgith Lorenz og Hanne Schrøder har i fællesskab fabrikeret 8 hynder til Fjordmark nyrenoverede anneks, hvor børnene spiller spil, tegner mm.
De er syet efter ønskede mål = 40 x 50 cm, så de passer til bænkene, og de har fyld af quiltede rester fra fabrikation af topmadrasser, så de kan vaskes. Stofferne er fra forskellige donationer.
