Orange romber

Bente Jensen, Thisted, har syet det fine tæppe og doneret bagsiden, Gunhild Holst Krabbe har doneret mellemfor samt monteret og quiltet tæppet.

TT Greve d. 05. 04. 2025

Indlæg fra Bente Gaard: “1000 tak for, I dag. Som altid, et skønt møde, med gamle som nye ansigter. Og ikke mindst, til styregruppen for det store arbejde og Greve Quilterne for lån af lokaler, sørge for dejlig smørrebrød og pragtfuld kage….glæder mig, allerede, til næste år”.

Katte

Kattemotiver og blå strimler doneret af Hanne Krøyer, Nakskov, blev til et Hobro-tæppe fra HANNES. Bagsiden er samlet af nogle FQ og 30-cm stykker af børstet bomuld/flannel.

Farverige papegøjer

Normalt prøver jeg at være neutral i teksten til billederne, men denne gang er jeg altså blæst helt bagover ved synet af dette tæppe, billederne yder ikke tæppet fuld retfærdighed. Det er Ulla Kjøller fra Rønne, der har syet dette fantastiske tæppe: paperpiecing med bittesmå detaljer, de smukkeste batikstoffer.

Detalje:

Kæmpestor stofdonation

For en måneds tid siden hentede vi denne enorme stofdonation – aldrig har vi modtaget så meget på en gang. “For sjov skylds” målte jeg det hele op, det tog sin tid, men dog ikke en måned: der var mere end 1 KILOMETER stof! Mange, mange tak til den anonyme giver!

Lilla og pink

Anonym har syet det søde puttetæppe af stoffer fra Projekt Puttetæppe, og hun har brugt mellemfor og bagside fra eget lager.