Kate Dideriksen, Birkerød, har syet det flotte gule puttetæpper af stoffer fra tantetræf. Mellemfor er doneret af anonym. Mønstret inspireret af Hannes Patchwork.

Med ret kort varsel fik vi stablet et tantetræf på benene på Sjælland, og der var pænt fremmøde, selv om vi også havde træf på Sjælland i efteråret. Det er ikke altid lige nemt at finde en dato, der ikke kolliderer med andre ting: træf, konfirmationer, helligdage osv.
Få dage før træffet fik Lisbeth at vide, at der ikke kunne leveres smørrebrød på en søndag – gode råd var dyre, men Lisbeths datter Helene sprang til, købte ind og lavede det flotteste smørrebrød til os, så vi led ingen nød.
Birgit Glüsing havde et fint indlæg om Projekt Puttetæppers start, flere tanter fortalte om specielle teknikker, som de havde brugt til deres tæpper, bl. a. et fint indlæg om brugen af trekanter, og der var mange flere fortællinger. Vi var så optaget af fortællingerne, at vi helt glemte at tage billeder – det er beklageligt. Endeligt blev tæpperne taget af stofkasserne, og så var det bare at vælge blandt de mange stoffer. Fotografering af de modtagne tæpper blev klaret trods blæsevejret, ca. 40 tæpper, som der kommer billeder af den kommende tid.






Projekt Puttetæppe har modtaget en kæmpestor stof- og bogdonation fra nyligt afdøde Henny Plith, Skive. Henny havde besluttet, at hendes store stoflager skulle fordeles bl. a. til Projekt Puttetæpper, Viborg Patchwork Forenings Velgørenhedsgruppe m. fl. , og der var rigeligt til alle! Stor tak til Hennys veninder, der havde samlet stof i 8 store sække til PP. Jeg ved, at Henny nåede at opleve, at i hvert fald PP og Velgørenhedsgruppen fik stof, før hun døde.
Der var et utal af 1 og 2 meter stykker, rigtigt mange store stykker til bagsider, og 5 bedrollers tæt pakket med ca. FQ størrelser. Det var et større sorteringsarbejde, der bl. a. betød prikkede stoffer til en tæppetante, balistoffer til en anden, countrystoffer til en tredje, små stumper til to, der syr puttetæpper af 2 cm. firkanter, osv.
Vi har haft tantetræf på Sjælland i søndags, hvor tanterne kunne svælge i stoffer, dels fra Henny, og dels fra donationer, som Lisbeth og Bente (styregruppemedlemmer) tidligere har modtaget.






Karen Tobberup, Thorsø, har syet de fine puttetæpper af firkanter kantet med sort stolper, ikke mange firkanter er ens. Randers Patchwork Forening har doneret mellemfor, og Lena Andersen, Skelskør, har doneret den ene bagside, Hella Jacobsen, Silkeborg den anden bagside. Bente Christiansen, Rødkærsbro, har monteret og quiltet begge tæpper med flot maskinbroderi.


Forleden var vi i Skanderborg for at hente en stofdonation hos Inger M. Pedersen, der også tidligere har givet os meget stof. Inger havde fortalt, at der var meget, og ja det skal jeg da lige love for. Bilen blev stopfyldt, der kunne nok ikke stoppet en pose mere derind. Nye stoffer i store mængder, fint sorteret i plastkasser, mange, mange bøger, hele årgange af Kludemagasinet fra 2003-16 (mener jeg), tråd, monteringspuder. Stofferne kommer tæppetanterne til gode, bøgerne og mønstre kommer til Conny Thomsen, der sælger dem på nettet, og indtægten går til mellemfor, Kludemagasinet bliver foreløbig hos mig. Hvis der er nogle af jer, der mangler et bestemt hæfte, kan I henvende jer til mig (Karin Holme Frederiksen).
Vi er så taknemmelige, når vi får donationer, men denne gang er det helt overvældende, TUSIND TAK til Inger.



Til fejring af vores 25 års jubilæum vil vi gerne lave puttetæpper med log cabin mønster.
Vi håber meget, I har lyst til at bidrage med nogle blokke, se mønster længere nede på siden.
I må også gerne sy et tæppe, målene er : bredde 120-150 cm, længde 150-180 cm.
Blokkene skal indsendes senest d. 1. april 2022 til Karin Holme Frederiksen, Kløvevej 16, Skørring, 8544 Mørke, og de monteres efterhånden, som der kommer nok i en given farve.
Tæpperne skal gerne vises til Quiltefestival i Aulby d. 26.-27. maj 2022 og Kreativ Midsommer Marked i Korsør d. 18.-19. juni 2022, samt kommende træf/messer i løbet af året – gerne forskellige tæpper hver gang.
Midterblokken skal være 5 cm., og strimlerne skal være 5 cm. færdigt mål. Blokkens færdige mål skal være et kvadrat på 25 cm. plus 1 cm. kant til sammensyning.
M = rød
1, 2, 5 og 6 – Blå, grøn, orange, pink eller violet.
Kun 1 farve i hver blok. Ikke stormønstrede stoffer.
3, 4, 7 og 8 – Hvid, råhvid, creme – evt. tone i tone mønster (ikke med farve)


Lena Andersen, Skelskør, har syet 3 meget forskellige og farverige puttetæpper. Karin Holme Frederiksen, Skørring, har monteret og quiltet dem alle, og Randers Patchwork Forening har doneret mellemfor til tæpperne. Lena Andersen og Anne Marie Høgberg, Hornslet har doneret bagsiderne.



festival i oktober 2021 havde åbnet en lille puttetæppefabrik. Det kom der disse flotte tæpper ud af. Mønsteret er udtænkt af Bodil Egebjerg, BeoBeo Quilt, som også har doneret mellemfor og en del af bagsiderne. Stof til forsiderne er rester fra tæppetantetræf, sekskant-blomsterne er syet af forskellige kunder hos Beo Beo.







har syet lukkekanter på disse to tæpper. Det rosa pigetæppe er fra Helle Tolborg, Aars, mellemfor og bagside anonyme donationer; restetæppet er syet af Annette Wandler, Skælskør, mellemfor er doneret af BaliQuilt, bagsiden af Nørklerne i Vigersted, Ann Christiansen fra Kvinta Quilt har samlet og quiltet tæppet.

