Tove Nygaard, Esbjerg har syet det meget yndige tæppe, quiltet med hjerter.
En stor donation
Jeg kunne næsten ikke (burde ikke) bære den store kasse fra posthuset og ud til bilen. Der er 15 kilo stof!!! Alt sammen dejligt patchworkstof i alle mulige farver, både mindre, men især større stykker.
Tak Bettina!
Der vil komme mange søde puttetæpper ud af det, når det bliver delt ud mellem tæppetanterne på Tæppetante-træf i Hejnsvig i juni!
Hvor er det dejligt, at nogen tænker på vores dejlige projekt, når de rydder op eller lignende.
7 puttetæpper fra Rita
Rita Sicko, Nyborg, har syet 2 puttetæpper med 2014-mønsteret “Syskrin” 
Bodil Bech, Egtved har syet toppen, og Rita Sicko, Nyborg har monteret og quiltet
Af modtagne blokke har Rita Sicko, Nyborg syet dette tæppe og quiltet det.
Hedensted Quilterne har syet toppen af 2013-blokken “Rundsav”, og Rita Sicko, Nyborg har monteret og quiltet.
Rita Sicko, Nyborg har også monteret og quiltet disse 2 modtagne UFO’er

Invitation til træf for tæppetanter og monteringstanter
Nu er der sendt invitationer ud til alle tæppetanter og monteringstanter i Projekt Puttetæpper.
Invitationen er sendt pr. e-mail til dem, vi har mailadresser på. De øvrige er sendt med almindeligt brev.
Der er allerede kommet nogle tilbagemeldinger om mail-adresser, der ikke virker, formentlig fordi vi ikke har fået den nye mailadresse, når man har skiftet. De vil også få invitationen pr. brev, og så vil vi bede om en tilbagemelding med den nye adresse. Vi vil jo hellere sy tæpper for den lille kassebeholdning, vi har, end bruge pengene på porto!
I 2013 blev det første Træf for tæppe- og monteringstanter holdt hos Birgith Lorenz i Hejnsvig, og selv om der ikke kom så mange, var det helt bestemt en succes, hvilket vi også fik mange tilbagemeldinger om. Derfor gentager vi med glæde.
Programmet fremgår af invitationen, der er både gentagelser og nyt i forhold til sidste år. Bl.a. vil der også i år være en stor udstilling af puttetæpper i det udstillingslokale, som Birgith råder over, og hvor der også står veteranbiler, som er glimrende baggrund for tæpperne!
Birgith fantastiske systue kan igen beundres, og forstander Vibeke Sørensen fra Fjordmark vil fortælle om børnene. I år får hun følgeskab af nogle medarbejdere, som meget gerne vil træffe jer.
Styregruppen håber, at mange vil deltage, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at skaffe kørelejlighed, hvis det er aktuelt.
Projekt Puttetæpper på TV2 LORRY
Dejligt, når medierne omtaler julemærkehjemmene og Projekt Puttetæpper.
Her er et helt frisk indslag fra Kildemose, hvor 2 børn får overrakt deres tæppe, og hvor Birgit Glüsing fortæller om projektet. Se eller gense indslaget, som vi kan være stolte af!
http://www.tv2lorry.dk/artikel/210941?autoplay=1&video_id=89972
“I-spy”-puttetæppe fra Sønderborg
Dette puttetæppe er både meget smukt og meget spændende.
Det er syet af en gruppe på 14 patchworkere, som syr på Sønderborghus, i fællesskab. Mønsteret er puttetæppe-mønsteret fra 2012 “Fødselsdagsblomst”, og det har både et flot helhedsindtryk og mange sjove detaljer. Så man kan godt kalde det et “I-spy-tæppe” (på dansk: gå-på-opdagelse-tæppe).
Og så er det quiltet helt fantastisk flot af Quiltefant, som også har doneret det fløjlsagtige bagsidestof, som i virkeligheden er helt sort og meget, meget blødt – man kan kun se det fine quiltemønster, når billedet er lysnet lid!
Endnu et eksempel på, at samarbejde er rigtig godt og sjovt i fremstillingen af puttetæpper! Jeg har syet lukkekanten på af stof, doneret af Helene Juul.
6 puttetæpper mere fra Middelfart
De flittige damer i Middelfart har syet 6 puttetæpper mere. Bøgelund Patchwork har doneret vat til alle 6 tæpper.
Bagsidestofferne er doneret af LeKlint, Quiltefant og Helene Juul.
3 tæpper, syet af Grethe Thomsen, Middelfart.
Fællestæppe syet af patchworkgruppen, der syr på Lillebæltskolen, Middelfart, monteret og quiltet af Grethe Thomsen:
2 tæpper, som Mona i Strib har syet blokkene til, Grethe Thomsen har monteret og quiltet:
4 flotte tæpper fra Grethe
Grethe Thomsen, Middelfart har monteret og quiltet 4 tæpper af toppe og blokke, andre har syet. Bøgelund Patchwork har doneret vat til alle 4 tæpper:
Esther Skovvang, Middelfart har syet toppen, som Grethe har monteret og quiltet.
Esther Skovvang , Middelfart har syet blokkene, som Grethe har monteret og quiltet.
De store sekskant-blokke har Grethe modtaget, monteret og quiltet til 2 tæpper.
Smuk UFO færdig i godt samarbejde!
Dette puttetæppe var en UFO, som Projekt Puttetæpper modtog, delvis syet sammen og medfølgende bagsidestof. Karin Christensen, Hornbæk har syet det færdigt, og Laila Brøgger, Fredericia, har quiltet det på long-arm-maskine. Til sidst har jeg syet lukkekant på.
Et dejligt samarbejde om et meget smukt tæppe..
..som også er smukt på bagsiden!
6 puttetæpper monteret og quiltet af Rita
Rita Sicko, Nyborg har monteret og quiltet 6 puttetæpper, og Bankegården, Hårby har doneret vat til dem alle 6:
2013-blokke “Rundsav”, syet af forskellige, monteret og quiltet af Rita Sicko, Nyborg.
Lene Christensen, Tranbjerg, har syet disse 3 toppe.
Ellen Steffensen, Børkop, har syet denne top med 2013-blokken “Rundsav”. Georg Jensen Damask, Kolding, har doneret stofferne.
Dette er en modtaget UFO, også quiltet af Rita Sicko, Nyborg.
3 puttetæpper fra Anne-Lise
Anne-Lise Brinkhard, Slagelse, har syet 3 puttetæpper til Julemærkehjemmet Hobro:
Anne-Lise har selv syet dette med Ditzy Donuts blokke.
Og disse 2 har Anne-Lise monteret og quiltet med 2013-blokke “Rundsav”, som er syet af andre. Der er nogle af blokkene, som vender forkert i forhold til mønsteret, men Anne-Lise har taget dem med alligevel ud fra filosofien: Livet er heller ikke fuldkomment
Også en god dag i dag på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne
I dag blev også en god dag – måske knap så travl, som i går, men vi solgte mange mønstre, og der var mange interessede, som ville vide noget om projektet.
Rita og jeg fik tid til på skift at se lidt mere af messen og alle de dejlige butikker med fristende tilbud!
Vi fik ét puttetæppe i dag, et bloktæppe med et gammelt mønster fra 2001 “Malteserkors” – det var sjovt at se det igen. Det var årets puttetæppe-blok, dengang jeg meldte mig til Birgit Glüsing som “Tæppe- og monteringstante”!
Puttetæpper på Håndarbejdsmessen
På 1. dag af Håndarbejsmessen i Lillebælthallerne 2014 modtog vi 14 flotte puttetæpper:
Aarhus Quilterne har syet de 2 stjernetæpper som gruppeprojekt:

Yrsa Højrup, Kolding, har syet 2 puttetæpper:
Tull Meldgaard, Malling, har syet 3 puttetæpper
Ruth Nielsen, Odense, har syet 3 puttetæpper
Anna Marie Andersen, Odense, har syet 2 puttetæpper:
Lisa Pedersen, Odense, har syet et kattetæppe:
Det 14. puttetæppe fra Egense Husflid har de selv sendt billede af HER
Der var i øvrigt meget stor interesse om Projekt Puttetæpper, og vi solgte hele 73 mønstre – det er meget på bare én dag! Så vi glæder os til lørdag og søndag.
Klar til Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne
Så er vi klar til at tage imod på Håndarbejdsmessen i Lillebæltshallerne fredag 14. kl 9 – 17, lørdag 15. kl 9 – 17, og søndag 16. marts kl 9 – 16.
Vi har fået et stort hjørne af Inspirationshjørnet i Hal C, hvor Familie & Samfund har forskelligt håndarbejde, man kan prøve.
Hos Projekt Puttetæpper kan man købe årets mønster til puttetæpper til børn på julemærkehjem, få svar på spørgsmål vedr. projektet og se eksempler på puttetæpper.
Man må også gerne aflevere færdige puttetæpper, syede blokke og UFO’er, der kan blive gjort færdige af projektets monteringstanter.
Vi glæder os!
Masser af færdige UFO’er fra Karin
Karin A. Christensen, Hornbæk, har syet 6 tæpper af donerede UFO’er og blokke, samt 1 sammen med sin veninde Vibeke.
Syet af Vibeke Jensen og quiltet af Karin Christensen, begge Hornbæk
2 flotte modtagne UFO’er, syet færdig og quiltet af Karin Christensen, Hornbæk
Syet af Karin Christensen af modtagne rester.
Monteret og quiltet af Karin Christensen, Hornbæk af modtagne blokke.
Fantastiske puttetæpper fra Birgith Lorenz
Det er utroligt, hvor mange og flotte tæpper, Birgith Lorenz i Hejnsvig syr.
De første 7 tæpper herunder har Birgith syet og monteret med “Fix & færdig” teknikken, hvor blokkene quiltes én ad gangen og derefter samles med strimler på for- og bagside samtidig.
De næste 7 tæpper har Birgith syet, og BeoBeo har quiltet, samt doneret mellemfoer og bagsidestoffer:
De sidste 2 er sengetæpper til værelserne på Julemærkehjemmet Fjordmark – bemærk bagsiden på det ene. Quiltefant har doneret det flotte stof med de store blomster i en kraftig kvalitet, der egner sig godt til sengetæpper, der skal vaskes ofte:
På bagsiden kan man rigtig se den flotte maskinquiltning af de enkelte blokke.
9 tæpper af UFO’er og blokke fra Inger
Inger Lund, Brædstrup har færdiggjort 9 tæpper af modtagne UFO’er, toppe og 2014-blokke-Smykkeskrin.
Inga Kruse og Maren Langegaard, Ørnhøj har syet toppene her. Helene Juul har doneret bagsidestof :
Inga Kruse, Ørnhøj har syet toppen til dette, som Inger har gjort færdigt og quiltet.
Inga Kruse har “leget” med nogle blokke, som Inger Lund har samlet og quiltet.
Dette var 2 små UFO’er, som Inger Lund delvis skilte ad og satte sammen til en og quiltede. Helene Juul har doneret bagsidestof.
Her var en meget lille UFO, som vi modtog sammen med ekstra Nine-patch-blokke og lidt ekstra stof. Det fik Inger Lund dette fantastisk tæppe ud af!
Herunder 2 bloktæpper med 2014-blokken “Rundsav”, syet af forskellige, monteret og quiltet af Inger Lund. Bagsidestof doneret af Helene Juul.
6 spændende puttetæpper fra Birgith Lorenz
Birgith Lorenz har monteret 6 tæpper, som mere eller mindre var UFO’er, syet af andre.
Blokkene fra 2012, syet af forskellige, har Karin Christensen, Hornbæk quiltet og Birgith har monteret tæppet.
Dette er modtagne UFO-blokke, som Birgith har syet sammen, monteret og quiltet.
“Rundsav”-blokkene fra 2013 er syet af Aase Nielsen, Hejnsvig, Birgith har quiltet og monteret med “Fix & færdig”-teknik, og herunder ses bagsiden:
Det samme gælder dette tæppe: Aase Nielsen, Hejnsvig har syet “Rundsav”-blokkene, og Birgith har quiltet og monteret med “Fix & færdig – her er bagsiden:
Følgende 2 tæpper med tilhørende bagsider er en stor portion blokke, som vi har modtaget, som Birgith har quiltet og monteret med “Fix & færdig”:
Puttetæppe fra Inga og Maren
Inga Kruse og Maren Langegaard, Ørnhøj, har syet toppen til det lilla puttetæppe. Quiltefant, www.quiltefant.dk har quiltet. Tuborgfondet har sponseret vat og bagsidestof.
Nye Puttetæpper
Rita Sicko, Nyborg har syet 6 puttetæpper:
Birgit Glüsing, København har syet det flotte tæppe af pyjamas’er:
Bente Thomsen, Solbjerg har syet tæppet i 2013-mønsteret “Rundsav”
Jytte Olsen har syet en top, som Lene Christensen, Tranbjerg, har monteret og quiltet:
Rita Sicko har monteret og quiltet en top, som blev afleveret på Træf:
Puttetæppemønster 2014 “Smykkeskrin”
Må vi præsentere: Puttetæppemønsteret 2014 “Smykkeskrin” !
Vi har været hurtige i år til at vælge og til at tegne og få mønsteret trykt.
Og vi ved jo, at der sidder mange og brænder efter at komme i gang med det nye mønster, nu hvor 2013-mønsteret er afleveret.
Vi har som sædvanligt fundet et mønster – ret klassisk – hvor man kan bruge alle sine rester. Det er nemt at sy både på maskine og i hånden. Vi håber, at I kan lide det!
Her er 4 blokke sat sammen som et “smykkeskrin” med klare farver.
Og Rita Sicko, Nyborg, har allerede syet et helt tæppe med mønsteret!
Mønsteret kan købes fra i dag: Send en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en i styregruppen, se adresser nederst i “Om puttetæpperne” her: https://www.puttetaepper.dk/?page_id=164
De, der allerede har sendt en kuvert, modtager mønsteret en af de nærmeste dage.
Mønsteret kan også købes fra i dag hos HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev http://hanneshjemmeside.dk/ og om få dage hos Patchworkværkstedet i Taulov:
Projekt Puttetæpper deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne,. Middelfart 14.-16. marts http://www.haandarbejdsmessen.dk/ hvor vi selvfølgelig har mønstre med.
Vi glæder os allerede til at se, hvad I får ud af det.
Og vinderen er…
mit gæt er: 3217 blokke
Til lykke til Ellen Josefsen, som kom tættest på det rigtige antal 2013 – “Rundsav”-blokke, i gættekonkurrencen https://www.puttetaepper.dk/?p=3323 om, hvor mange blokke, vi havde modtaget 1. februar.
Og til lykke til hele Projekt Puttetæpper og børnene, der skal have puttetæpper, syet af de
3.167 blokke !!!
Det er helt fantastisk, at vi igen i år kommer over 3.000 – det havde vi bestemt ikke regnet med, selv om vi fik 3.501 blokke, syet efter 2012-mønsteret.
Det er et meget flot resultat, og det bliver sikkert højere endnu, der kommer altid nogle “efternølere”. Sidste år var var antallet den 1. februar 3.434, og det steg så i løbet af februar til 3.501.
Ellen Josefsen, vil du sende en mail med din adresse til hanne@kludekoner.dk, så kommer der et mønster for 2014 + et sykit til dig.
Tak, fordi I alle ville være med i den lille leg – og tak til alle, der har syet de mange blokke!!! Der er allerede sendt pakker ud med blokke og materialer til monteringstanterne, og flere er på vej. Der er stor opbakning om monteringen af tæpperne.
Der kommer stadig blokke og tæpper – hvor mange mon?
Der kommer både flere blokke, toppe og hele tæpper hver dag i øjeblikket!
Her er 2 meget fine tæpper, der kom fra en gruppe i Nyborg i forgårs:


Gruppen har formindsket blokmønsteret, men når man syr hele tæpper, kan man jo gøre, som man vil. Der er 63 blokke i både pigetæppet og drengetæppet.

Fra en anden gruppe – i Sønderborg, kom der i dag 32 blokke. De 30 var syet sammen til en top – tak for hjælpen!

Og en af mine nye naboer er blevet smittet! Hun har før syet patchwork, og nu vil hun være med i projektet, så her er 2 blokke, som når at være med i optællingen, der finder sted i aften.
Det er lidt spændende, er det ikke?
Nu lakker det…
..ad deadline for aflevering af blokke, syet med 2013.mønsteret Rundsav.
Jeg fik en meget smuk blok i dag, den synes jeg lige, jeg vil vise.
Vi får mange blokke i øjeblikket, sådan er der hvert år en slutspurt, og det er jo spændende, hvor mange, det bliver til!
Du kan stadig nå at sende blokke, alle blokke modtaget senest 1. februar tæller med til gættekonkurrencen, hvor man kan komme med sit gæt her: https://www.puttetaepper.dk/?p=3323 under kommentarer.
“Efternølere”, der kommer efter 1. februar vil selvfølgelig blive brugt i et puttetæppe, men tæller ikke med i konkurrencen.
Blokke i massevis
Der kommer mange blokke ind i øjeblikket. De fleste bliver sendt til modtageren, der står på mønsteret. Men der kommer også mange til os, der er i styregruppen nu.
Alt bliver brugt til samme formål! Og alt tæller med.
Forleden fik jeg 2 toppe, som blev afleveret her af de 2 tæppetanter, der havde syet 35 blokke hver og syet dem sammen:
Og nu kom GLS lige med en stor pakke med blokke, som Storebælt Quilterne har syet:
123 meget fine blokke!
Det begynder at blive spændende! Du kan stadig være med til at gætte på antal indkomne 2013-blokke her: https://www.puttetaepper.dk/?p=3323
Meget billigt stof i BeoBeo
Hej tæppetanter! Har I set, at BeoBeo, www.beobeo.dk holder flyttesalg og sælger ruller med stof til 70 kr pr rulle!
Så hvis i Bor i nærheden af Ringsted, er det nok værd at køre efter sandag den 26.
Projekt Puttetæpper har en tæppetante, der henter nogle ruller til projektet, vi skal bruge meget til bagsider og kanter på de tæpper, syet af blokke og UFO’er, vi modtager.
Skal vi lege igen i år? En Give-away!
Igen i år vil Projekt Puttetæpper gerne lave en “Give-away” og gættekonkurrence!
Det går ud på, at du kan gætte på, hvor mange færdige puttetæppeblokke, syet efter 2013-mønsteret “Rundsav”, Projekt Puttetæpper har modtaget
inden 1. februar 2014 kl 24.00 ???
En ledetråd:
i 2010 fik vi 1692 blokke, syet efter 2010-mønsteret “Stier og hegn”,
i 2011 fik vi 1907 blokke, syet efter 2011-mønsteret “Shining Star”,
i 2012 fik vi 3501 blokke, syet efter 2012 mønsteret “Fødselsdagsblomst”
Hvor mange får vi for 2013????
Præmien til den, der gætter rigtigt er
1 sykit med stof og det nye mønster for 2014 (som endnu er hemmeligt!)
Hvis du vil deltage, skriver du det antal, du tror på, i en kommentar på denne blog. Det er kun kommentarer her på bloggen, der gælder i konkurrencen.
Hvis der er flere, der gætter samme antal, gælder det første gæt.
Hvis der ikke er nogen, der gætter det rigtige tal, er vinderen den, der kommer tættest på.
Hvis du ikke har kommenteret her på bloggen før, er din kommentar først synlig, når du er godkendt.
BEMÆRK: 1 gæt pr. deltager!
Puttetæpper i 2014
Styregruppen i Projekt Puttetæpper har holdt møde og lagt planer for 2014.
Netop nu afleveres de sidste syede blokke for 2013, vi har i dag talt op, og der er nu 1618 blokke, men vi ved godt, at der kommer flere inden 1. februar.
Karin og Lene sorterer blokkene og kontakter monteringstanterne mht hvor mange tæpper, de vil montere og quilte.
Rita er i gang med en stor stak UFO’er, som hun quilter.
Og Hanne går nu i gang med at tegne det nye mønster for 2014, som vi er blevet enige om i dag. Det er altid spændende, hvordan det nye mønster bliver, og vi tror, vi har fundet det rigtige: det skal kunne sys af rester, være sjovt at sy både på maskine og i hånden. 2014-mønsteret opfylder alle kriterierne, men mere fortæller vi ikke, før engang i februar, senest 1. marts, når det er trykt.
Det nye mønster kan bestilles ved at sende en frankeret svarkuvert + 15 kr i frimærker til en af os i styregruppen (se under “Om puttetæpperne” https://www.puttetaepper.dk/?page_id=164 ), så kommer det, ligeså snart det er trykt.
Vi deltager i Håndarbejdsmessen i Lillebælthallerne 14. – 16. marts, og der sælger vi mønsteret.
Vi har også i dag planlagt Tæppetante-træffet i Hejnsvig søndag 15. juni. Der kommer invitation til alle tæppetanter og monteringstanter, men sæt X i kalenderen!
Og vi er også med på Quiltefestivalen i Aulby 29.-30. maj og på DPF’s Træf i Odense 30.-31. august.
Nu også på Facebook
Julemærkefonden har lagt et dejligt billede ud på Facebook!
Det er børnene på Julemærkehjemmet Hobro, der pakker deres julegaver fra Projekt Puttetæpper op!
Igen i år er det lykkedes os at give alle børn i Hobro, Skælskør og Fjordmark et puttetæppe hver i julegave! (På Kildemose får alle børn stadig et tæppe den dag, de rejser hjem, så de bliver ikke snydt!)
7 flotte tæpper fra Yrsa i Kolding
Fjordmark har modtaget 7 flotte tæpper fra en dame, ikke fra Christiansfeld, som de mente, og som de desværre ikke har navnet på, men de har taget billeder af tæpperne.
Nu har jeg fået svar på min efterlysning om, hvem, der har syet tæpperne, og det er:
Yrsa Højrup i Kolding, en af vore meget flittige og trofaste tæppetanter, har syet de 7 tæpper. Tak fordi du svarede, Yrsa!
18 skjortetæpper fra Lindholm
Mona Nørhave og Lindholm-gruppen har ialt 22 tæpper klar til at aflevere på Julemærkehjemmet Hobro! Her er billeder af de 18.
Disse 3 tæpper er syet af donerede stoffer:
Dette tæppe er der syet 2 ens af:
Her er billeder af de øvrige 13, som er syet af skjorter, som gruppen bliver foræret:
Fantastisk!!!
Besøg på Julemærkehjemmet Hobro
19 puttetæpper skulle bringes til Julemærkehjemmet Hobro, og Rita fra styregruppen har ikke været der endnu, så vi blev enige om, at det var billigere og hyggeligere at køre derop med dem end at betale den dyre porto.
Det er altid en god oplevelse at gæste et af julemærkehjemmene, hvor vi får en rundvisning af et par børn, som er gode til at fortælle og vise frem.
Det var Daniel og Trine, der viste os rundt. Vi så både skolestuerne, hvor der var undervisning i små hold, hyggestuerne, hvor der blev spillet spil, motionsrummet med mange fittnesredskaber, rulleskøjterummet, køkkenet og meget andet.
Med stor fornøjelse så vi nogle af værelserne, hvor der er patchworktæpper på sengene, og vi genkendte bl.a. et par tæpper af ældre dato, syet af Birgith Lorenz, som har syet mange, mange puttetæpper og sengetæpper til hjemmene.
og Daniel viste os også det tæppe, som han havde fået i fødselsdagsgave, et stort ønske, betroede han os, og en flot T-shirt.
Daniel har været på julemærkehjemmet i 5 af de 10 uger, opholdet varer, og han fortalte med stolthed, at han allerede har tabt 16 kg!
Der var også patchwork-vægtæpper på trappeopgangen, meget hyggeligt.
De tæpper og sengetæpperne bliver på hjemmet, mens puttetæpperne bliver givet som gaver til det enkelte barn som fødselsdagssgave eller julegave.
Tak til Trine og Daniel!
Jubilæumsgaver til børnene på Fjordmark
Da Julemærkehjemmet Fjordmark fejrede 75 års jubilæum 24. oktober 2013 modtog alle 30 børn et puttetæppe i jubilæumsgave!
Og de var super glade, som man også kan se, for de flotte gaver!
Rita Sicko fra Projekt Puttetæpper repræsenterede projektet og havde også personlige gaver med til børnene og hjemmet fra hende selv, fra Projekt Hyggesokker og fra mig.
Rita havde lavet pakker med forskelligt til kreative gøremål, Projekt Hyggesokker sendte 65 par dejlige hjemmestrikkede sokker i alle størrelser, og jeg havde doneret indtægten fra nogle solgte frimærker.
Der er desværre væltet nogle store træer i stormen forleden, bl.a. ned i skolebygningen, så de har meget travlt alle mand med at rydde op! Godt de fik en god dag til jubilæet!
2 puttetæpper fra Rita til Fjordmarks jubilæum
Juelemærkehjemmet Fjordmark fejrede 75 års jubilæum torsdag 24. okt. med en stor fest, hvor børnene underholdt, og der blev holdt taler af forstander og diverse støtter.
Projekt Puttetæpper blev repræsenteret af Rita Sicko fra styregruppen, som havde medbragt 2 nye tæpper, hun selv har syet, samt en pakke med forskelige materialer til kreative aktiviteter.
Og så var der reception med lækkerier til alle:
5 flotte UFO’er og 1 tæppe fra Rita
Rita Sicko er færdig med 5 toppe, syet af andre + 1 tæppe i eget design.
Rita Sicko, Nyborg, har syet det flotte tæppe, som hun har quiltet og monteret med “Fix & Færdig”-teknikken. Herunder bagsiden af tæppet.
De næste 4 tæpper er toppe, som er monteret og quiltet af Rita Sicko:
Toppen er syet af Anne Marie Mortensen, Støvring. Le Quilt har doneret bagsiden.
Toppen med stjerne-sampler er syet af Annette Wandler, Skælskør.
Inga og Maren fra Ørnhøj har syet toppen med Venskabsstjerner.
Toppen er en modtagen UFO
Det sidste tæppe har Rita samlet, monteret og quiltet af modtagne 2012-blokke. Bagsiden er doneret af Le Quilt.














































































































































































































































































































