Ellen Hansen, Karlslunde, har syet de to puttetæpper. Det ene er HANNES Viborg-tæppe, det andet er “fri fantasi” med vindmølleblokke. Ellen har fået doneret mellemfor og bagside til det ene tæppe, resten er egne materialer.


Tæppet er syet af Ulla Brønnum, Greve. Toppen af stoffer fra Projekt Puttetæpper samt eget lager. For og bagside doneret af QuilteQuinderne i Greve. Inspiration: Projekt Puttetæpper

Normalt prøver jeg at være neutral i teksten til billederne, men denne gang er jeg altså blæst helt bagover ved synet af dette tæppe, billederne yder ikke tæppet fuld retfærdighed. Det er Ulla Kjøller fra Rønne, der har syet dette fantastiske tæppe: paperpiecing med bittesmå detaljer, de smukkeste batikstoffer.

Detalje:

Birgit Glüsing, Lyngby, har syet det fine grønne puttetæppe efter et mønster fundet på nettet. Samtlige stoffer i posen med lyse og mellemgrønne er brugt, og ligesådan med de ensfarvede. Kun blandt de store firkanter er der nogle, som ikke har grønt i sig. Bagsiden er doneret af Ingrid-Marie Føns Strik og Broderi.
