Tæppet med de mange sekskanter er syet af Julia Bridgewater

Dette dejlige FROST-tæppe er syet af Gitte Marcher, Greve. FROST-stof og mellemfor er doneret af Patchwork Køge. Det skal nok vække jubel hos en pige på et Julemærkehjem.
En sjov variant af blokken “rutsjebane”, vi havde som årsblok for et par år siden. Disse blokke blev tilsendt os uden afsender, de er lidt mindre end det mønster vi udgav, og har en anden farveopsætning. Men det var sjovt at sætte dem sammen og quilte. BaliQuilt har doneret mellemfor. (Rutsjebane-blokken blev tegnet af Laila fra BaliQuilt).
Gitte Marcher, Greve, har syet dette meget stilrene puttetæppe af egne materialer.
Flotte Dresden-platter på en lysegrøn baggrund – og en tilsvarende kant. Syet af Gitte Marcher, Greve, af egne materialer.
Top uden navn indleveret ved Stjernestoffer. Monteret og quiltet af Marianne Jensen, Ølstykke. Mellemfor er doneret af Pia Ravn.
Top afleveret uden navn hos Stjernestoffer. Monteret og quiltet af Marianne Jensen, Ølstykke. .Mellemfor er doneret af Pia Ravn.
Birgit Glüsing, Lyngby, har håndsyet og – quiltet det fine puttetæppe med lysende rød kant og bagside fra juledug. Birgit fortæller: “Tæppet er fuldt af minder med stoffer fra mors kjoler fra lige efter krigen, egen rundskåret nederdel fra 1986 osv. Det har været morsomt at dykke ned i minderne.” Se den fine håndquiltning, som er syet af en ældre dame, men Birgit er ikke selv helt tilfreds med den.