Inger Lund, Brædstrup, har syet 4 puttetæpper med firkanter – her vises nr. 1.

Helene Hjorth Binzer har doneret en sengetæppe top syet i mønster Tulip Fields fra Missouri Star Quilts. Med kun få ekstra blokke har vi fået 2 puttetæpper, mellemfor er finansieret af bogsalg og bagside doneret af Lis Borup, Næstved.
I en af forårets store donationer lå nogle pap-syede borter af restefirkanter. En ikke helt nem opgave at sy dem sammen med stolper til et puttetæppe, men Bente Hansen, Køge, har udført opgaven rigtig godt. Lisbeth Adrian har quiltet, mellemfor er finansieret af bogsalg og bagside er doneret af Lis Borup, Næstved.
Jytte Rasmussen, Viborg, skriver: “Endelig fik jeg et puttetæppe færdigt. Nogle af de håndsyede blokke er doneret, og nogle har jeg syet selv. Stof til mellemblokke og bagside er doneret af Edith Koch, Herning, og mellemfoer er fra en anonym”.
Puttetæppe syet af Marianne Sønderup. Stof, mellemfoer og bagside doneret af Marianne.
Lene Antonisen fortæller: I Uge 41 under Maribo Craft Days bliver der fremstillet puttetæpper på puttetæppefabrikken. Lisbeth Lau Adrian fortæller om puttetæpperne og syr toppe. Der er åbent igen i morgen fredag 10.00-17.00 og lørdag 10.00-13.00. Ved åen, 4930 Maribo. En del tæppetanter har været forbi, og som ydmyg hjælper (mig ), har det været en fornøjelse at se Lisbeth boltre sig i blokke der skal sættes sammen, og toppe, der bliver monteret.
Tak for gode timer Lisbeth. Vi ses i uge 41 i 2024.
Ulla Brønnum, Quilte-Quinderne, Greve, skriver:
Tæppet med kvadrater inden i hinanden er påbegyndt af ukendt, færdiggjort og monteret af Hanne Laursen. Bagsiden er doneret af Hanne Laursen.
De ternede blokke er syet af ukendt, samlet og monteret af Ulla Brønnum. Bagsiden er doneret af QuilteQuinderne i Greve.
I det lilla tæppe er blokkene elevopgaver doneret af Pernille Ruskjær. Dorthe Nielsen har samlet og monteret tæppet. Lis Borup har doneret bagsiden.
Det utroligt flotte puttetæppe er syet af Conni Christensen, Hjallerup. Ved første øjeblik ser man rigtigt mange forskellige stoffer, men ved nærmere eftersyn går mange igen i forskellige former, ligesom der er andre finurligheder gemt i tæppet. Anne Marie Mouritzen, Harring, har monteret og quiltet, Søs Kristensen har doneret bagside, og bogsalget har finansieret mellemforet.
Dette puttetæppe er syet efter et mønster af Maud Sandquist, lavet til DPF’s 25 års jubilæum. Toppen er syet at Susanne Ena Jensen , Allerød, hun har også doneret bagsiden. Mellemfor finansieret af bogsalg, Lisbeth Adrian har quiltet.
Torsdag var Birgit Glusing og Lisbeth Adrian på Kildemose Julemærkehjem og aflevere 27 Puttetæpper og 6 sengetæpper. Vi ankom netop som et arrangement for julemærkevenner var ved at afslutte, og blev bedt om at fortælle kort om Projekt Puttetæppers start og nutid. Flere af de besøgende bad om kontaktinfo for at kunne donere stoffer.
Vi var inviteret med til middagsmåltidet, som var tilberedt af de 12 børn, der dagen efter skal afslutte opholdet, dejlige burgere med kartoffelbåde, ovnbagte blomkål og pastinakker.
Conni Christensen, Hjallerup, har syet det dejlige Log Cabin puttetæppe, som Aase Jensen, Thisted, har monteret og quiltet. Hannes Patchwork har doneret mellemfor.
Esther Pedersen, Jelling har syet puttetæppet, som Laila J. Brøgger har quiltet.
Ulla Valnert har afleveret det smukke puttetæppe, som hendes nu afdøde veninde har syet. Laila J. Brøgger har quiltet.
Toppen er syet af Anne Birgitte Kleffels mor, syet færdig og monteret af Marianne Jensen, Ølstykke
Fra Grethe Beuschau, Kruså, har vi modtaget følgende: Jeg har afleveret to tæppe på Fjordmark i dag.
Pingvinstof er doneret af Bitten fra Padborg. Bagsidestof er fra tæppetantetræf. Det er håndsyet og –quiltet af mig.
Hestetæppet er forsidestof fra tæppetantetræf. Bagsidestof er fra mig. Håndsyet og –quiltet af mig.
Lisbeth Lau Adrian har syet puttetæppet af egne stoffer. Mønsteret er fra Elisabeth Hartmann. Tak til Hanne Bech for at sende den helt rigtige pakke orange batikstoffer!
Inger Olsen, Tølløse, har syet den flotte broken 4-patch top af tæpper fra tantetræf. Monteret af Lisbeth Lau Adrian med mellemfor finansieret af bogsalg og en doneret bagside.
Jeg har været i kasserne med grå og gule rester. Det blev til dette tæppe efter mønster fra Patchwork Køge. Mellemfoeret er doneret af HANNES patchwork og bagside af QuilteQuinderne i Greve
Gitte Marcher, Greve, har sendt billeder af to puttetæpper, og hun skriver: Det blå tæppe er syet af stof fra tantetræf. Mellemfoer er doneret af Hannes HANNES patchwork og bagsiden af QuilteQuinderne i Greve. Det brune tæppe er bundstoffet fra tantetræf. Mellemfoer er doneret af HANNES patchwork og bagside er doneret ag QuilteQuinderne i Greve.
Bente Gaard skriver: Tæppe syet af egne og donerede stoffer, doneret b.l.a. af Charlotte Södergren.
Endnu et tæppe til et barn, der elsker musik syet af Pia Ravn. Monteret og quiltet af Marianne Jensen Ølstykke.
Maj-Britt Gisselø , Ringsted, har syet det flotte grønne puttetæppe med 3D effekt. Og se lige bagsiden – mon vi er i Polynesien?
Disse store blomstertryk et fra et dødsbo, de var udbudt på Tantetræf, på Quiltefestivalen I Aulby og på Kreativt MidsommerMarked 2023 uden at blive afsat.
På Kreativt MidsommerMarked havde Patchwork Stalden udstillet et tæppe, som inspirerede Lisbeth Adrian til at bruge blomsterne. Tak til Laila, BaliQuilt, for at finde det rigtige grønne stof til rammerne. Mellemfor og bagside fra Lisbeths lager.
Top syet af Pia Ravn. Monteret og quiltet af Marianne Jensen Ølstykke
Lisbeth Adrian fortæller: På sidste tantetræf vise Birgit Glusing starten på et medaljon tæppe, hun lavede af UFO blokke, demo-blokke og andet der lå i skuffen. Så jeg åbnede min skuffe med UFO blokke (uha uha, den var meget fuld) og fandt forskelligt frem, der kunne matche i farver. Noget er egne UFO ‘er, noget er fra donationer, og noget er baner, piller af indleverede toppe i overstørrelse. Yderst lavede jeg en strimmelbort af rester i tæppets farver. Det blev ikke en traditionel medaljon quilt, men jeg er godt tilfreds. Til bagsiden samlede jeg en bunke “krumme” blokke, der også lå I UFO skuffen, med et gitter af sorte strimler (fra restekassen). Mellemfor fra eget lager, og så afsted til et julemærkehjem.
D. 10. juli var Anders og jeg på Julemærkehjemmet Fjordmark med 100 flotte puttetæpper, måske kan du finde det tæppe, du har syet, på billederne. 225 km i styrtregn, tordenvejr og voldsom trafik – det var ikke sjovt at køre i, hjemturen var dog knapt så slem. Vi holdt frokostpause lige ved siden af Fjordmark, helt nede ved fjorden – Fjordmark ligger på et helt vidunderligt sted.
Mon ikke et barn der er glad for musik, bliver glad for dette tæppe som Pia Ravn har syet af panelstoffer. Monteret og quiltet sf Marianne Jensen Ølstykke.
Helene Hjorth Binzer har syet den flotte top, mønster fra Marti Mitchell “Winding Ways”. Patchwork Køge har doneret mellemfor, ensfarvet bagside er fra en donation, og Lisbeth Adrian har nydt at quilte.
Birgit Glüsing, Lyngby, fortæller: Et restetæppe, og det er det virkelig. Det eneste, der ikke er rester, er vattet og bagstykket, som er sponsoreret af Ingrid-Marie Føns, Strik og Broderi. Firkanterne er rester fra børnenes kjoler, og nogle endda fra hendes egne og søster Mariannes kjoler fra de var børn!
Gitte Marcher, Greve, har syet disse 2 flotte Puttetæpper, der har været udstillet på Kreativt MidsommerMarked 2023 i den forløbne weekend. Quiltequinderne i Greve har doneret lækker fleece bagside til det grønne tæppe, øvrige materialer er fra Gittes eget lager.
Ruth Nielsen, Odense, har syet de to meget smukke og meget forskellige puttetæpper af hundredevis af små firkanter! Alis Vestbjerg Nielsen, Nyborg, har monteret og quiltet tæpperne, Randers Patchwork Forening har doneret mellemfor, og bagsiderne er doneret af henholdsvis af Helle Tolbod og Henny Plith.
Annette Wandler har syet to puttetæpper, som Rie Andersen, Odense, har monteret og quiltet. Hobbygården har doneret mellemfor til begge tæpper, og Hella Jacobsen og Birthe Ruhe har doneret bagsider. Desværre er der ikke billede af det ene tæppe, men i mine notater står der: blomster og beige. Stor undskyldning til Annette – tæpperne er afleveret til Julemærkehjemmene, så jeg kan ikke finde det og tage et billede.
Gitte Marcher, Greve, har syet det flotte puttetæppe “Vinterblomst ” fra Helene Gravenhorst. Tæppet kan ses i dag på Kreativt MidsommerMarked 2023 , åbent 10-16.
Dette smukke farveglade puttetæppe er syet af Gitte Marcher, Greve. Det kan idag og i morgen ses på Kreativt MidsommerMarked 2023 i Korsør.