DPF Træf

Også fra Projekt Puttetæpper skal der lyde en stor tak til Dansk Patchwork Forening for et veltilrettelagt træf i Roskilde. Vi havde en stor stand med god plads til ophængning af puttetæpper, til de mange donationer og indkomne tæpper og toppe. I alt modtog vi 52 færdige tæpper og 35 toppe, 1000 tak for dem! Også en stor tak til de mange, der besøgte vores stand. Det blev til mangen god snak med folk, vi kendte, men også med mange nye, som var meget interesserede i vores projekt. Det betød bl. a., at vi fik flere nye tæppetanter, hvilket vi sætter stor pris på. De kommende uger vil der komme en lind strøm af billeder af de mange tæpper, toppene må vente, til de er monteret.