Sengetæppe til salg på auktion

Dette sengetæppe, syet for 12 år siden, til en nu afdød kusine, har afdødes søster givet til Projekt Puttetæpper med den hensigt, at det må sælges på auktion til fordel for Julemærkefonden! Det er fuldstændig som nyt, men får nu en mild vask, så det bliver frisk.

130519 alices sengetæppeDet er syet af Hanne Hector Schrøder efter et mønster i Hjemmet nr. 35, 2007, med Paper-piecing, og håndquiltet. Stoffet er indkøbt i Canada i 2006.
Mål: 240 x 274 cm.

sengetæppe Alice nærAuktionen vil finde sted i forbindelse med en velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund i juni 2019. Denne auktion indbragte sidste år over 750.000,- kr til drift af julemærkehjemmene!