Tæppe fuldt af minder

Birgit Glüsing, Lyngby, har håndsyet og – quiltet det fine puttetæppe med lysende rød kant og bagside fra juledug. Birgit fortæller: “Tæppet er fuldt af minder med stoffer fra mors kjoler fra lige efter krigen, egen rundskåret nederdel fra 1986 osv. Det har været morsomt at dykke ned i minderne.” Se den fine håndquiltning, som er syet af en ældre dame, men Birgit er ikke selv helt tilfreds med den.