Aflevering af årsblokke 2016 Georgia

Kære tæppetanter! Sig nærmer tiden…
..for deadline til aflevering af årsblokke 2016 “Georgia”! Det går meget trægt, der er kommet overraskende få færdigsyede blokke indtil nu. Så hermed en opfordring til at sende jeres blokke, 1, 2 eller mange, så de kan blive til dejlige tæpper til børnene.
Efter nogle år med voldsomt – og dejligt – mange modtagne blokke, fik vi desværre “kun” ca 2000 blokke i 2015. Dem var vi glade for og der er syet flotte tæpper af dem. Men vi håber, at det dalende antal ikke skyldes manglende lyst til at deltage på denne måde?
Vi er opmærksomme på, at der blev solgt færre mønstre på TRÆF 2016, muligvis pga den afsides placering af Projekt Puttetæppers stand, men vi solgte også mønstre på flere andre messer.
Så har du købt mønsteret for 2016, og har du syet en eller flere blokke, så vil vi meget gerne modtage dem senest 1. februar! Adressen står som altid på mønsteret.
En meget positiv ting er, at der er flere, der selv har syet blokkene sammen til en top eller et færdigt tæppe. Det er vi selvfølgelig meget glad for! Stor tak fra styregruppen, Rita, Karin og Hanne.

2 kommentarer til “Aflevering af årsblokke 2016 Georgia”

  1. Fra Sæby håber vi, det nu strømmer ind med Gorgia-blokke 2016. I dag har vi sendt 14 stk. Ret forskellige. men vi håber, der kommer nogle, som styregruppen kan matche vores med. M.v.h. tæppetanterne i Sct. Georgs Gildet – Marian

Skriv en kommentar