Dejligt brev fra Kildemose

Her på Julemærkehjemmet Kildemose havde vi i går besøg af Lene Christensen fra Tranbjerg, der medbragte 34 meget smukke og forskellige puttetæpper til børnene.  Vi er rigtig glade for at du har bidraget med at sy puttetæpper til vores børn og vil gerne sende dig en stor tak for dit bidrag.

Jeg har aftalt med Hanne Schrøder at vi deler tæpperne med Skælskør Julemærkehjem således at alle børn stadig modtager et tæppe på deres sidste dag her på Julemærkehjemmet Kildemose, men at Skælskør Julemærkehjem modtager et antal tæpper de kan bruge til fødselsdagsgaver og konfirmationsgaver.

Julemærkefonden har i 2013 modtaget en stor donation der betyder at vi i 2013 og de næste 5 år skal holde åbent i sommerferien og derfor kan hjælpe flere børn, vi har jo en stor udfordring i vores lange ventelister der aktuelt er på til 16 måneder. Vores ønske er at hjælpe så mange børn, der har brug for vores hjælp, som muligt. Det er derfor rigtig dejligt at vi kan blive ved at give puttetæpper til alle børn der gennemfører et ophold.

Børnenes glæde når de modtager deres personlige puttetæppe er altid stor.

Med ønsket om en rigtig god påske !
Mange hilsner
Lene Schou

Skriv en kommentar