Flot gruppe-tæppe

1504 Henny Juul Sørensen m. fl.

Kalø Quilterne har syet venskabsstjerner, og Henny Juul Sørensen vandt dem alle sammen, som hun og tre veninder syede sammen, monterede og maskinquiltede. Stjernerne er håndsyede eller maskinsyede. Mellemfor og bagside har de selv doneret.

 

 

Nyt julemærkehjem i Roskilde!!

Mens ildsjæle i Kolding arbejder på at rejse penge til at etablere og drive et nyt julemærkehjem i Kolding, meddeler Julemærkefonden en fantastisk nyhed:

nyt julemærkehjem i Roskilde

Kære venner: Vi er utrolig glade for at kunne fortælle jer, at vi har fået en meget fornem gave.

NYT JULEMÆRKEHJEM!
Liljeborg-koncernen, ejet af Pandora-stifter Winnie Dahl – står bag den største donation til Julemærkefonden nogensinde: Et nyt Julemærkehjem i Danmark! Placeringen bliver i Roskilde, på Haraldsborg (oprindeligt en husholdningsskole), som skal gennemrestaureres og udbygges.

Vi forventer at kunne slå dørene op 1. august 2017. Liljeborg-koncernen bekoster renoveringen, og vil også være ejer af bygningerne i fremtiden. Julemærkefonden er dog sikret drift i minimum 5 år, hvilket antager en værdi af op mod 60 mio.kr.!

Læs meget mere om donationen og det nye Julemærkehjem her:
https://www.julemaerket.dk/…/nyt-julem%C3%A6rkehjem-en-real…

Så nu får vi endnu mere travlt med at sy puttetæpper!

Måske er det en idé at gøre, som en gruppe tæppetanter i Kolding allerede gør:

Med henblik på det julemærkehjem, der forhåbentlig bliver etableret i Kolding, syr de 18 tæppetanter mange puttetæpper, som indtil videre bliver givet til børnene på de 4 eksisterende julemærkehjem.

Måske vil tæppetanter i Roskilde “og omegn” gøre det samme? Stadig som en del af Projekt Puttetæpper og den støtte, vi kan tilbyde.