Tre puttetæpper i samme stil

Esther Pedersen, Jelling, har syet tre puttetæpper i samme stil, men med forskellig farveholdning. Nanna Thomsen, Bratten, har monteret og quiltet tæpper, og Randers Patchwork Forening har doneret mellemfor.

Blå firkanter

Puttetæppet er syet af Karin Schultz, Kolding, materialer doneret af Inge Marie Holm. Puttetæppet er quiltet af Stina Lønn, Kreative Hænder 

To forskelligartede puttetæpper

Esther Pedersen, Jelling, har syet de to puttetæpper, et broget og et i dæmpede farver. Nanna Thomsen, Bratten, har monteret og quiltet tæpper, og Randers Patchwork Forening har doneret mellemfor.

Hilsen fra Julemærkehjemmet Kildemose

For nyligt modtog Projekt Puttetæpper denne fantastiske mail fra Julemærkehjemmet
Kildemose, som vi har lyst til at dele med jer alle:

“Af hele hjertet tak for jeres puttetæpper til alle vores kære børn.
I aften har vi haft besøg af tour de taxa, og børnene har givet dem rundvisning. Jeg bare elsker og stå i baggrunden og høre dem fortælle om jeres tæpper.
De beskriver, at tæpperne er en afslutningsgave fra damer, der slet ikke kender dem, men allige-vel bruger over 100 timer på at gøre dem glade og trygge. De fortæller også, at de sammen med tæpperne får et nyt narrativ med hjem om dem selv – det er intet mindre end hjerteskærende.
I formiddags kunne de fra Nine United fortælle om, hvordan de oppe i Hobro havde mødt en 65 årig mand, der kunne fortælle, at hans søn havde været på Julemærkehjem, og at han i dag boede i London og stadig havde sit tæppe med sig.
I er intet mindre end ubeskriveligt værdifulde. I giver kærlighed til børn, I ikke kender, og det giver dem tro på, at nogen vil dem det godt. Tak for jeres store arbejde og ligeså store engagement 😊”.

Venlig hilsen
JULEMÆRKEHJEMMET KILDEMOSE
Birgitte Dybkjær

Forstander

Kategorier Tak

Produktiv patchworker

Bente Bjerre, Østbirk, har gennem årene syet et utal af puttetæpper, og hun har for nyligt været på Julemærkehjemmet i Hobro med 19 stk.! Nedenstående billeder viser Bentes arbejdsværelse og nogle af børnene med puttetæpper foran Julemærkehjemmet.

Tæpper til Fjordmark

I går afleverede vi 70 puttetæpper og 7 sengetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark. Vi fik en dejlig modtagelse, og vi fik stor hjælp af en flok halvstore drenge til at bære tæpperne i den dejlige hal. De var hurtige til at brede tæpperne ud og samle dem sammen igen efter fotografering, så de kunne komme til at spille badminton. Der var så mange tæpper, at jeg var nødt til at tage flere billeder for at kunne vise dem alle. Det er en dejlig hal, og måske kan I lige skimte Flensborg Fjord i baggrunden.
Det er altid en god oplevelse at komme til Fjordmark, men 450 km. på E45 i øsregnvejr og voldsom trafik tog noget fornøjelsen.

Puttetæppe fra anonym ældre dame

Quilte Quinderne i Greve har fået nogle toppe syet af en ældre dame – alle håndsyet. Dette tæppe er syet på amerikansk. Merete Seyfarth, Køge, har quiltet og monteret. Mellemforet er doneret af Stof og Stil i Roskilde, og bagsidestoffet fulgte med toppen. Det færdige tæppe bliver givet til Projekt Puttetæpper. 

Tæppe til Fjordmark

Stina Lønn, Kolding, har syet det fine puttetæppe med lyslilla kant og stolper, og er det mon tegneseriestof i kvadraterne.

Jordfarver og pasteller

Inger Olsen, Tølløse, har syet to meget forskellige puttetæpper. Nanna Thomsen, Bratten, har monteret og quiltet. LB-Foreningen har doneret mellemfor, og bagsiderne er hhv. fra Kirsten Juul, Patchworkkælderen og fra boet efter Rigmor Gammelgaard, Vojens.

Oktobertæppe fra Birgit Glüsing

Birgit Glüsing, Lyngby, har syet det flotte blå puttetæppe med forskellige størrelser kvadrater og rektangler, enkelt men flot. Birgit startede Projekt Puttetæpper sammen med sin søster tilbage i 1997, og hun har gennem årene syet langt over 200 puttetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose. Birgit, der er langt oppe i 80´erne, har det fortsæt at sy et tæppe om måneden, og tæpperne er altid håndsyede og håndquiltede – stor respekt for det! Nedenstående billede af Birgit er fra tantetræf på Skælskør Julemærkehjem okt. 2021.

Samme mønster, men forskelligt udtryk

Inger Olsen, Tølløse, har syet de flotte puttetæpper, samme mønster men meget forskelligt udtryk. Nanna Thomsen, Bratten, har monteret og quiltet. Hobbygården har doneret mellemfor, og bagsiderne er fra boet efter Rigmor Gammelgaard, Vojens.

Blomstrede stjerner

Mona Schneefeldt, Korsør, har syet det flotte stjernetæppe, som Anna Mikkelsen, Skanderborg, har monteret og quiltet. Mellemforet er doneret af Baliquilt, og bagsiden er doneret af anonym.

Stjernetæppe fra Linnea

Linnea Hassing Nielsen, Horsens, har syet det smukke tæppe med klassiske stjerner af rester. Laila Brøgger, Fredericia, har quiltet på long-arm-maskine, og Hanne Hector Schrøder har syet lukkekant.

Four patch i ramme

Birthe Jespersen, Grindsted, har syet det farverige four patch puttetæppe og monteret det efter fix og færdig metoden.

Hvem har syet disse to tæpper?

På Dansk Patchwork Forenings træf i Vejle sidst i august modtog vi disse to tæpper uden afsender seddel. Er der nogen, der kender disse tæpper, vil vi meget gerne have besked om det.

Stofdonationer

På Kreativ Hobby Weekend i Aars modtog Projekt Puttetæpper to gode stofdonationer: en stor fra afdøde Inga Sørensen, Vodskov, og en mindre fra Gitte, som vi delte stand med.